• Ortopædi
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Artrose, hofte
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Artrose, hofte

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Artrose, hofte

Basisoplysninger

Definition

  • Degenerative forandringer i hofteleddet
  • Artrose er en samlebetegnelse for ledsygdom som karakteriseres af svigtende ledfunktion med varierende ødelæggelse af ledbrusk og påvirkning af lednær knogle1,2,3
  • Ved røntgenundersøgelse af et artroseled ses forandringer som reduceret ledspalte, subkondral sklerose og osteofytter
  • Der er i mange tilfælde diskrepans mellem røntgenfund og symptomer, specielt graden af smerte3

Forekomst

  • Artrose forekommer hyppigst i hofteleddet
  • Prævalens
    • Symptomgivende primær artrose angives i den hvide befolkning over 55 år at være ca. 1,6%, og den øges stærkt med alderen4
    • Røntgenologisk kan man finde artrosetegn hos 6-85%. Få af disse er symptomatiske
    • 90% af patienter over 65 år som klager over hoftesmerter, har artrose i hofteleddet
  • Hofteoperationer
    • Årlig indsættes der ca. 7.000 hofteproteser i Danmark5, og af disse er ca. 10% reoperationer

Ætiologi og patogenese

  • Artroseforandringer kommer som resultat af længere tids slitage mod brusken i ledfladerne3
  • Bruskskaden efterfølges af kondensering af den subkondrale knogle, dannelse af knogleudbygning (osteofytter) og mild til moderat synovial inflammation
  • Det er påvist, at synovia udskiller proteintransmittere, som stimulerer kondrocyttene til produktion af et proteindegraderende enzym. Synovit-tilstande står derfor centralt i artrose-patogenesen
  • Arvelige faktorer kan have betydning for udvikling af sygdommen6
  • Det skelnes mellem primær (idiopatisk) og sekundær hofteledsartrose

Disponerende faktorer

  • Alder
  • Overvægt
  • Ledfladeinkongruens som følge af fraktur, mb. Calvé-Legg-Perthes, epifysiolyse.
  • Ledinflammation: reumatoid artrit, psoriasis artrit, septisk artrit, Mb Bekhterev
  • Deformiteter i børne- og ungdomsalderen: hofteledsdysplasi, coxa vara
  • Metabolske lidelser: kondrokalcinose
  • Hemofili med ledblødninger
  • Neuropati - Charcot-led
  • Avaskulær caput-nekrose
  • Erhverv som er fysisk krævende, megen ståen, løft eller flytning af tunge genstande7
  • Deltagelse i vægtbærende idræt (løb på eliteniveau)8

ICPC-2

ICD-10

  • M16 Slidgigt i hofte
    • M16.0 Arthrosis coxae primaria bilateralis
    • M16.1 Arthrosis coxae primaria, anden form
    • M16.2 Arthrosis coxae dysplastica bilateralis
    • M16.3 Arthrosis coxae dysplastica, anden form
    • M16.4 Arthrosis coxae posttraumatica bilateralis
    • M16.5 Arthrosis coxae posttraumatica, anden form
    • M16.6 Arthrosis coxae secundaria bilateralis, anden form
    • M16.7 Arthrosis coxae secundaria, anden form
    • M16.9 Hofteartrose uden specifikation

Diagnosen

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles stort set ud fra klinikken og støttet af røntgenfund
  • Der er ikke nødvendigvis altid sammenhæng mellem klinik og røntgenfund, i så fald er klinikken afgørende

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Gradvis udvikling af smerter lokaliseret i lysken fortil og nogen gange lateralt på låret, ofte strålende ned mod knæet
  • Smerterne er ofte relateret til aktivitet, og generne øges ved megen aktivitet og mindskes ved mindre aktivitet
  • Typisk er igangssætningssmerter som forsvinder efter nogen tid, men som kommer tilbage efter nogen tids belastning
  • Hvile- og nattesmerter udvikles gradvist. Ved nattesmerter er tilstanden fremskreden
  • Gangevnen påvirkes med nedsat distance, behov for stok (bruges på modsat side) og halten

Kliniske fund

  • Inspektion
    • Atrofi af gluteal- og lårmuskulatur ses ofte
  • Bevægeligheden
    • Er afficeret i tidlige stadier og har høj prædiktionsværdi for artrose
    • Tidlige tegn på hofteledsartrose er smerte og indskrænket bevægelighed ved passiv indadrotation, passiv fleksion og passiv abduktion - bevægeindskrænkning. Efterhånden vil de fleste bevægelser afficeres3,9
  • Kontrakturer
    • Kan opstå, som oftest i flekteret, adduceret og udadroteret stilling
    • Kontrakturer kan give en funktionel anisomeli med sekundær skoliose
  • Hos 20% er tilstanden bilateral, begge hofter bør derfor undersøges3

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Blodprøver
    • SR, CRP og LPK er normale, men blodprøver tages for at udelukke evt. andre sygdomme
  • Hip Harris Score (HHS)
    • Er et scoreskema til hjælp i vurderingen af patientens tilstand og behov for operation
    • Skemaet er valideret og bruges i Det Danske Nationale Hoftealloplastikregister
    • Eksempelvis har Ullevål sygehus følgende retningslinjer for operation:
      • Patient <60 år: HHS <60
      • Patient >60 år: HHS <70

Andre undersøgelser

  • Røntgen
    • Røntgenforandringer optræder sent i artrosesygdommens forløb
    • Viser karakteristisk ledspalteforsnævring, osteofytter, subkondral sklerose og cystedannelse10,11
    • Supplerende kan der påvises erosion af acetabulums kanter
    • Femurhovedet kan blive uregelmæssig

Fremtidige billeddiagnostiske metoder?

  • Røntgenbilleder giver kun indirekte information om bruskens kvalitet1
  • Der pågår studier til at udvikle metoder for at måle degenerative processer og strukturelle forandringer i brusken
  • Til disse metoder, som endnu ikke er hyppig i klinisk brug, regnes biokemiske markører og MR

Hvornår skal patienten henvises?

Til ortopæd

  • Udtalte nattesmerter
  • Kontrakturer
  • Problemer med at fungere i dagliglivet på grund af hoftegener
  • Artrose hos unge patienter
  • Resultatet af Hip Harris Score bør indgå i henvisningen

Terapi

Behandlingsmål

  • Kontrollere smerter og andre gener
  • Bevare eller bedre funktionsniveau

Generelt om behandlingen

  • En helhedsvurdering må altid foretages og valg af behandling må vurderes i forhold til patientens generelle helsetilstand. Dette er ofte ældre mennesker med supplerende gener
  • Enkle tiltag som aerobisk træning, styrkelse af muskulatur og stimulering til fysisk aktivitet er sandsynligvis lige så effektivt som medikamentel behandling 12,13,14
  • Den farmakologiske behandling er symptomlindrende og påvirker ikke sygdomsforløbet - få kvalitetsstudier har været gennemført10
  • Standardbehandlingen ved invaliderende artrose hos patienter over 50 år er indsættelse af hofteprotese

Egenbehandling

  • Vægtreduktion15. Ikke mindst er dette vigtig forud for en operation med indsættelse af protese
  • Undgå langvarig stående arbejde, tunge og længerevarende løft
  • Fordel at ligge på maven eller på siden med pude mellem benene for at undgå kontrakturer
  • Fysisk aktivitet i form af cykling eller svømming16 anbefales, men kvalitetsstudier af effekten af fysisk øvelser er en mangelvare17
  • Benytte krykke/stok kontralateralt for den smertende hofte

Medikamentel behandling

Behandlingsstrategier1

  • Dosering
    • Behandling kan gives ved behov, intermitterende eller kontinuerlig
    • Hos patienter med lette og moderate gener vil behandling ved behov være tilstrækkelig. Det kan være aktuelt at give højere initialdose end de doser som bruges ved kontinuerlig behandling (evidensgrad 2b)
  • Kombinationsbehandling
    • Kombination af lægemidler med forskellige virkningsmekanismer (for eksempel COX-hæmmer og paracetamol eller opioid) kan være nyttig hos nogle patienter (evidensgrad 5)
  • Nedtrapning?
    • Hvis patienterne bliver smertefrie, bør det gøres seponeringsforsøg
    • Evt. kan man overgå til behandling ved behov, eller intermitterende behandling
  • Det er vigtigt at diskutere bivirkninger med patienterne
  • Ingen medikamentel behandling har dokumenteret effekt på selve bruskødelæggelsen, hverken i positiv eller negativ retning

Medikamenter

  • Svage analgetika
    • Anbefales som førstevalg i perioder med smerter
    • Eks. paracetamol: 1 g x 3 i 1 -4 uger18,19 (Obs: Langtidsbehandling med høje doser øger risikoen for leverpåvirkning)
  • NSAIDs
    • Kan være nyttige som supplement i perioder med mange smerter19
    • Eks. ibuprofen 600 mg: 1 tbl 3 gange daglig i perioder
    • Eks. naproxen 250 mg: 1-2 tbl. morgen og aften i perioder
      • Kan også være første alternativ og bruges alene
      • Ved kontinuerlig brug får mange ældre bivirkninger, og der anbefales smertestyret intermitterende behandling
    • Dyspepsi og mavesår
      • Hos patienter med disposition for mavesår, og som har behov for langtidsbehandling med NSAID's (andet alternativ er uaktuelt), findes der tre alternativer (Ia)20,21 og (III)22
        • (1) Skifte til Cox-2 hæmmer. Usikkert hvor nyttig dette er
        • (2) Kombinere NSAID med misoprostol (NSAID + misoprostol)
        • (3) Kombinere NSAID med dobbelt dosis H2-blokker eller protonpumpehæmmer i normal dosering (sidstnævnte har bedst effekt)
    • Cox-2 hæmmere
      • Har ligeværdig effekt med vanlige NSAID's, har også samme grad af subjektive bivirkninger, men er vist at medføre færre ulcus eller ulcusrelaterede komplikationer 23
      • Skal bruges med forsigtighed hos patienter med hjertesygdom, hjertesvigt eller reduceret nyrefunktion24
      • Eks. celecoxib kaps. 200 mg: 1 kaps. daglig
  • Opiater
    • Bør undgås, evt. kan det være aktuelt med kodein i perioder med udtalte natlige smerter
    • Paracetamol 500 mg: 1-2 tbl. ved sengetid i perioder med stærke smerter
  • Tramadol
    • Et studie viste, at tramadol reducerede smerterne, gav symptomlindring og bedret funktionen hos patienter med artrose, men disse gevinster var små (Ib)25
    • Ca. 20% angav færre bivirkninger, mens 1 af 8 måtte ophøre med medicinen på grund af bivirkninger
  • Glukosamin
    • Effekten af glukosamin er tvivlsom
    • Glukosamin var i et hollandsk studie hverken bedre for symptomlindring eller bedømt røntgenologisk (Ib)26
    • Har i et randomiseret studie vist at standse symptomprogressionen hos patienter med artrose i knæ, men et andet studie fandt mindre effekt af midlet (Ib)27
    • Man mener også at kunne påvise mindre reduktion af bruskhøjde (Ib)28 - jvr dokumentation
    • Tbl. Glucosaminsulfat 500 mg - 1 tbl. 3 gange daglig
      • Bivirkninger på linje med placebo
    • Glukosamin er kontraindiceret hos patienter med skaldyrallergi
    • Da effekten kommer langsomt, er glukosamin ikke egnet til intermitterende behandling
    • Hvis der ikke påvises effekt på smerte og/eller funktion efter 2-3 måneder, bør glukosaminbehandling afsluttes

Anden behandling

Fysiorgisk behandling

  • Målene er ergonomi og styrkelse af lednær muskulatur
  • Træningsterapi fører sandsynligvis til reduceret smerte og øget funktionsniveau (Ia)14 og (Ib)29

Akupunktur

  • Kan have effekt ved denne tilstand30

Kirurgi

Protesekirurgi

  • Optimalt tidspunkt for kirurgi er ikke afklaret3, muligvis er effekten bedre ved tidlig operation i forløbet31
  • Størst effekt ses dog hos patienter med de sværeste grader af artrose
  • Stadige forbedringer32
    • Bedre materialer og bedre design har ført til øget bevægelighed, forstærket stabilitet og nedsat slitage
    • Minimal invasiv kirurgisk teknik begrænser blødvævsskaderne, forkorter sygehusopholdet og rekonvalescenstiden
    • Computer-assisteret kirurgi vil muligvis yderligere kunne forbedre resultaterne
  • Andre typer kirurgi?
    • I sjældne tilfælde kan andre former for kirurgi være aktuelle
    • Dette kan være korrigerende osteotomier på bækken eller femursiden. Disse indgreb udføres oftest hos yngre patienter i tidligt stadium af coxartrose, hvor brusken fortsat er relativt godt bevaret

Langtidseffekt1

  • Positive effekter
    • Overlevelsen af hofteproteser (før revision til ny protese eller fjernelse fra leddet) er over 90% efter 10 år og cirka 80% af patienterne er tilfredse
    • Efter 20 år er overlevelsen af hofteproteser over 70%
    • Efter 10 år angiver 70% af de opererede uden protesesvigt at resultatet af operationen er udmærket eller godt (Ia)33
    • Forbedret instrumentering giver mindre kirurgiske incisioner, lavere komplikationssrater, hurtigere mobilitet og kortere sygehusophold34,35
    • Indsættelse af hofteledsprotese er omkostningseffektiv
  • Negative effekter
    • En metaanalyse baseret på 130.000 hofteopererede fandt, at dødelig lungeemboli forekom hos 0,1-0,2% (uden tromboseprofylakse) og totaldødeligheden var 0,3-0,4% (Ia)36
    • Risikoen for reoperation på grund af problemer med protesen blev i to studier fundet at være ca. 1% per år33,37

Rehabilitering

  • Patienten bør følge et rehabiliteringsprogram i flere måneder efter operationen - varigheden afhænger af individuelle behov
  • Genoptræningen bedrer patientens funktion
  • Maksimal reduktion af smerter og bedring i funktion efter total hofteplastik kan tage op til 12 måneder38

Forebyggende behandling

  • Præoperativt
    • Vægtreduktion og optræning af muskulatur har gunstig effekt på udfaldet
    • Rygeophør reducerer komplikationshyppigheden39
  • Sygehushygiejniske tiltag efter protesekirurgi
    • Ekstra beskyttelse og adgangskontrol til patienter efter protesekirurgi fører til færre infektioner og øget operationskapacitet40
  • Tidlig postoperativ mobilisering
    • Hindrer komplikationer som f.eks. pneumoni og dyb venetrombose

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Normalt sker der en gradvis progression af tilstanden, men mange fungerer godt med konservative tiltag i lange perioder
  • Artrose har ofte et fluktuerende forløb, af og til med spontan forbedring af både symptomer og ledstruktur1
  • Hos en del bliver de smertefrie perioder efterhånden kortere med en tendens til at smerterne vedvarer også under hvile og evt. med smerter om natten

Komplikationer

  • Atrofi og immobilisering
  • For opererede patienter - løsning af protese, infektion, luksation

Løsning af protesen41

  • Ingen proteser sidder biologisk fastvokset, idet der kun opstår en mekanisk forbindelse mellem protese/cement/knogle pga. ujævnheder
  • Der kan derfor opstå mikrobevægelser i forbindelseszonerne ved brug af ekstremiteten, men disse forårsager ikke smerter og protesen betragtes som fast forankret
  • De fleste proteser er imidlertid klinisk løse efter 15-20 år
  • Det er heller ikke usædvanligt, at proteser løsner sig tidligere
  • Man må regne med en gennemsnitlig revisionshyppighed på 2,5% efter fem år42

Prognose

  • Mange har tilfredsstillende effekt af konservative tiltag
  • Hos patienter som opereres, vil de fleste blive betydelig bedre. De bedste resultater opnås blandt dem med mest udtalte gener før operationen
  • Data fra norsk nationalt register for ledproteser viser, at 10% af proteserne bliver revideret i løbet af 10 år pga. løsning
  • Data fra Sverige viser, at yderligere 10% af patienterne har væsentlige gener fra hoften på grund af proteseløsning eller andre årsager, men uden at der er fundet indikation for udskiftningsoperation
  • Baseret på data fra skandinaviske registre synes det som om 80% af patienterne har smertefri og velfungerende hofte 10 år efter en primær operation med total protese

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • At dette er en ufarlig tilstand som i perioder kan give varierende grad af gener
  • Vigtigheden af vægtreduktion og tiltag beskrevet under egenbehandling

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Animationer

Opfølgning

Plan

  • Patienten følges op efter behov

Illustrationer

Dokumentation

Terapi

Ikke-medikamentel behandling

  • Træningsterapi
    • Reducerer smerte og kan bedre førlighed hos patienter med artrose i hofter eller knæ 14,43 (Ia)
      • Dokumentationen for træningsterapi er ikke overbevisende
      • Det er ikke afklaret, hvilken type træning som er mest effektiv. Heller ikke afklaret om nogen typer eller grader af artrose responderer bedre på træning end andre
  • Oplæring og adfærdsændringer
    • Kan reducere smerter og bedre førlighed13
  • Fysiske hjælpemiddel
    • Har begrænset dokumenteret nytte43
    • Gælder tilpasning af skotøj, forskellige former for støtte ved gang, led-støtte, tapening

Medikamentel behandling

  • Analgetika
    • Ikke centralt virkende analgetika som paracetamol kontrollerer korttidssmerter forbundet med artrose (Ia)44,45
  • NSAIDs
    • Reducerer korttidssmerter (Ia)44,4546
    • Kan i nogen tilfælde accelerere udviklingen af artrose og kan desuden give dyspepsi/ mavesår og nyreskader
  • Analgetika versus NSAIDs
    • Det er ikke bevist (Ia) at NSAIDs er bedre end paracetamol44,45
  • Lokale midler
    • Kan give nogen smertelindring og er mindre toksiske47
    • Findes ikke sammenlignende data mellem forskellige lokale midler eller med anden lokalbehandling som varme og kolde pakninger
  • Intraartikulære injektioner i knæleddet
    • Det findes ikke klare bevis for effekt med forskellige typer præparater48
  • Glucosamin
    • Glucosamin og chondroitin, enten som perorale præparat eller som injektioner, er vist at reducere symptomer ved artrose
      • Graden af effekt, og den kliniske relevans er ikke afklaret, nye studier er nødvendige 49 (Ia)
    • Glucosamin versus placebo
      • Et studie (Ib) sammenlignede effekten ved mild til moderat artrose i knæ
      • Placebogruppen oplevede i observationssperioden over 3 år en jævn forværring, men behandlingsgruppen blev noget bedret
      • Det blev også vist ved røntgenundersøgelse, at bruskhøjden blev reduceret i placebo-gruppen, mens brusken i behandlingsgruppen var uforandret
      • Det antydes at medikamentet griber ind i sygdomsprocessen, men teorien for om eller hvordan stoffet indkoorporeres i brusken, er ikke afklaret 28 (Ib)
        • Dokumentationen er kun foretaget på artrose i knæ. Næppe nogen væsentlig effekt ved artrose i hoften

Kirurgi

  • Totalprotese i hoften
    • Indsættelse af totalprotese er effektivt i mindst 10 år33
    • Mange ukontrollerede observationsstudier tyder på effekt over endda længere tid43
  • Totalprotese i knæleddet
    • Behandlingen er effektiv37
    • Effekten er bedst ved ensidig operation
  • Præoperativ rygeophør reducerer komplikationshyppigheden39
    • NNT = 3 (2-6) i forhold til enhver komplikation

Prognose

  • Hvem har størst nytte af hofteprotese?
    • Observationsstudier (III) har vist, at ung alder (under 45 år), høj alder (over 75 år) og overvægt er forbundet med dårligere prognose50
  • Hvem har størst nytte af knæprotese?
    • Der findes begrænset og modstridende dokumentation fra observationsstudier (III)43

Kilder

Centrale kilder og kvalitetsvurdering

  • Hovedreference
    • Lane NE. Osteoarthritis of the hip. N Engl J Med 2007; 357: 1413-21.
  • Graduering af anbefalingerne
    • Mange af de terapeutiske anbefalinger baseres på studier på kvalitetsniveau 1 (meget god) og 2 (god)

Referencer

  1. Statens legemiddelverk. Terapianbefaling: Behandling av artrose. Nytt om legemidler 2004; 27 (nr. 3): 21-5.
  2. Dieppe PA, Lohmander LS. Pathogenesis and management of pain in osteoarthritis. Lancet 2005; 365: 965-73. PubMed
  3. Lane NE. Osteoarthritis of the hip. N Engl J Med 2007; 357: 1413-21. NEJM
  4. Danielsson LG. Incidence and prognosis of coxarthrosis. Acta Orthop Scand 1964; 45 (suppl 66): 25 - 33.
  5. Dansk Hoftealloplastik register Årsrapport 2008
  6. Lanyon P, Muir K, Doherty S, Doherty M. Assessment of a genetic contribution to osteoarthritis of the hip: a sibling study. BMJ 2000; 321: 1179-83. BMJ
  7. Lievense AM, Bierma-Zeinstra SA, Verhagen AP, Verhaar JAS, Koes BW. Influence of work on the development of osteoarthritis of the hip: a systematic review. J Rheumatol 2001; 28: 2520-8. PubMed
  8. Lievense AM, Bierma-Zeinstra SA, Verhagen AP, Bernsen RM, Verhaar JAS, Koes BW. Influence of sporting activities on the development of osteoarthritis of the hip: a systematic review. Arthritis Rheum 2003; 49: 228-36. PubMed
  9. Manek NJ, Lane NE. Osteoarthritis: Current concepts in diagnosis and management. Am Fam Physician 2000; 61: 1795-804. AFP
  10. Zhang W, Doherty M, Arden N, et al. EULAR evidence based recommendations for the management of hip osteoarthritis: report of a task force of the EULAR Standing Committee for International Clinical Studies Including Therapeutics (ESCISIT). Ann Rheum Dis 2005; 64: 669-81. PubMed
  11. Lane NE, Nevitt MC, Genant HK, Hochberg MC. Reliability of new indices of radiographic osteoarthritis of the hand and hip and lumbar disc degeneration. J Rheumatol 1993; 20: 1911-8. PubMed
  12. Ettinger WH, Burns R et al. A randomized trial comparing aerobic exercise and resistance exercise with a health education program in older adults with knee osteoarthritis. JAMA 1997;227:25-31 JAMA
  13. Superio-Cabusley E, Ward MM, Lorig KR. Patient education interventions in osteoarthritis and rheumatoid arthritis: a metaanalytic comparison with non-steroidal anti-inflammatory drug treatment. Artritis Care Res 1996;9:292-301 PubMed
  14. Van Baar ME, Assendelft WJ, Dekker J, et al. Effectiveness fo exercise therapy in patients with osteoarthritis of the hip or knee. A systematic review of randomized clinical trials. Arthritis Rheum 1999 Jul;42:1361-9. PubMed
  15. Lievense AM, Bierma-Zeinstra SM, Verhagen PA, van Baar ME, Verhaar JS, Koes BW. Influence of obesity on the development of osteoarthritis of the hip: a systematic review. Rheumatology (Oxford) 2002; 41: 1155-62. PubMed
  16. Hinman RS, Heywood SE, Day AR. Aquatic physical therapy for hip and knee osteoarthritis: results of a single-blinded randomized controlled trial. Phys Ther 2007; 87: 32-43. PubMed
  17. Fransen M, McConnell S, Bell M. Therapeutic exercise for people with osteoarthritis of the hip or knee: a systematic review. J Rheumatol 2002; 29: 1737-45. PubMed
  18. Altman RD, Zinsenheim JR, Temple AR, Schweinle JE. Three-month efficacy and safety of acetominophen extended release for osteoarthritis pain of the hip or knee: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Osteoarthritis Cartilage 2007; 15: 454-61. PubMed
  19. Towheed TE, Maxwell L, Judd MG, Catton M, Hochberg MC, Wells G. Acetaminophen for osteoarthritis. Cochrane Database Syst Rev, issue 1, 2006. Cochrane
  20. Hooper L, Brown TJ, Elliott R, Payne K, Roberts C, Symmons D. The effectiveness of five strategies for the prevention of gastrointestinal toxicity induced by non-steroidal anti-inflammatory drugs: systematic review. BMJ 2004; 329: 948. BMJ
  21. Rostom A, Dube C, Wells G, Tugwell P, Welch V, Jolicoeur E, McGowan J. Prevention of NSAID-induced gastroduodenal ulcers (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 4, 2002. Cochrane
  22. Lanas A, García-Rodríguez LA, Arroyo MT, et al. Effect of antisecretory drugs and nitrates on the risk of ulcer bleeding associated with nonsteroidal anti-inflammatory drugs, antiplatelet agents, and anticoagulants. Am J Gastroenterol 2007; 102: 507-15. PubMed
  23. Langman MJ, Jensen DM, Watson DJ, et al. Advers upper gastrointestinal effects og rofecoxib compared with NSAID`s. JAMA 1999; 282:1929-33. JAMA
  24. Bresalier RS, Sandler RS, Quan H, et al. Cardiovascular events associated with rofecoxib in a colorectal adenoma chemoprevention trial. N Engl J Med 2005; 352: 1092-1102. NEJM
  25. Cepeda MS, Camargo F, Zea C, Valencia L. Tramadol for osteoarthritis: a systematic review and metaanalysis. J Rheumatol. 2007; 34: 543-55. PubMed
  26. Rozendaal RM, Koes BW, van Osch GJVM et al. Effect of glucosamine sulfate on hip osteoarthritis. A randomized trial. Ann Int Med 2008; 148: 268-77. PubMed
  27. Clegg DO, Reda DJ, Harris CL, et al. Glucosamine, chondroitin sulfate, and the two in combination for painful knee osteoarthritis. N Engl J Med 2006; 354: 795-808. NEJM
  28. Reginster JY, Deroisy R, Rovati LC, Lee RL, et al. Long term effects of glucosamine sulphat on osteoarthritis progression: a randomized, placebo-controlled clinical trial. Lancet 2001; 357:251-6. PubMed
  29. Tak E, Staats P, Van Hespen A, Hopman-Rock M. The effects of an exercise program for older adults with osteoarthritis of the hip. J Rheumatol 2005; 32: 1106-13. PubMed
  30. Witt CM, Jena S, Brinkhaus B, Liecker B, Wegscheider K, Willich SN. Acupuncture in patients with osteoarthritis of the knee or hip: a randomized, controlled trial with an additional nonrandomized arm. Arthritis Rheum 2006; 54: 3485-93. PubMed
  31. Fortin PR, Penrod JR, Clarke AE, et al. Timing of total joint replacement affects clinical outcomes among patients with osteoarthritis of the hip or knee. Arthritis Rheum 2002; 46: 3327-30. PubMed
  32. Learmonth ID, Young C, Rorabeck C. The operation of the century: total hip replacement. Lancet 2007; 370: 1508-19. PubMed
  33. Faulkner A, Kennedy LG, Baxter K, et al. Effectiveness of hip prostheses in primary total hip replacement: a critical review of evidence and an economic model. Health Technol Assess 1998; 2: 1-33. PubMed
  34. Jones DL, Westby MD, Greidanus N, et al. Update on hip and knee arthroplasty: current state of evidence. Arthritis Rheum 2005; 53: 772-80. PubMed
  35. NIH Consensus Development Panel on Total Hip Replacement. NIH consensus conference: total hip replacement. JAMA 1995; 273: 1950-6. JAMA
  36. Seagroatt V, Soon Tan H, Goldacre M, et al. Elective total hip replacement: incidence, emergency readmission rate, and postoperative mortality. BMJ 1991; 303: 1431-5. BMJ
  37. Malchau H, Herberts P, Ahnfelt L. Prognosis of total hip replacement in Sweden. Follow up of 92.675 operations performed 1978-1990. Acta Orthop Scand 1993; 64: 497-506. PubMed
  38. Kirwan JR, Currey HL, Freeman MA, Snow S, Young PJ. Overall long-term impact of total hip and knee joint replacement surgery on patients with osteoarthritis and rheumatoid arthritis. Br J Rheumatol 1994; 33: 357-60. BJR
  39. Møller AM, Villebro N, Pedersen T, et al. Effect of preoperative smoking intervention on postoperative complications: a randomised clinical trial. Lancet 2002; 359: 114-7. PubMed
  40. Biant LC, Teare EL, Williams WW et al. Eradication of methicillin resistant Staphylococcus aureus by «ring fencing» of elective orthopaedic beds. BMJ 2004; 329: 149-51. BMJ
  41. Bjerkreim I, Steen H. Klager ved innsetting av totalprotese for hofteartrose. Tidsskr Nor Lægeforen 2003; 123: 468-9. Tidsskriftet
  42. Espehaug B, Havelin LI, Engesæter LB, Vollset SE, Langeland N. Early revision among 12,179 hip prostheses: a comparison of 10 different brands reported to the Norwegian Arthroplasty Register, 1987 - 1993. Acta Orthop Scand 1995; 66: 487 - 93. PubMed
  43. Dieppe P, Chard J, Faulkner A, Lohmander S. Osteoarthritis. Clin Evid 2001; 6: 902-17. ClinEvid
  44. Towheed T, Shea B, Wells G, Hochberg M. Analgesia and non-aspirin, non-steroidal antiinflammatory drugs for osteorarthritis of the hip. In: The Cochrane Library, Issue 3, 2000. Cochrane
  45. Towheed TE, Hochberg MC. A systematic review of randomized controlled trials of pharmacological therapy in osteoarthritis of the knee, with an emphasis on trial methodology. Semin Arthritis Rheum 1997; 26: 755-70. PubMed
  46. Watson MC, Brookes ST, Kirwan JR, Faulkner A. Osteoarthritis: the comparative efficacy of non-aspirin non-steroidal anti-inflammatory drugs for the management of osteoarthritis of the knee. In: The Cochrane Library, Issue 4, 1999. Cochrane
  47. Moore RA, Tramer MR, Carroll D, et al. Quantitative systematic review of topically applied non-steroidal anti-inflammatory drugs. BMJ 1998; 316: 333-8. BMJ
  48. Kirwan JRR. Intra-articular therapy in osteoarthritis. Baillieres Clin Rheumatol 1997; 11: 769-94. PubMed
  49. McAlindon TE, LaValley MP, Gulin JP, et al. Glucosamine and chondroitin for treatment of osteoarthritis: a systematic quality assessment and meta-analysis. JAMA 2000; 283:1469-75. JAMA
  50. Young NL, Cheah D, Waddell JP, et al. Patient characteristics that affect the outcome of total hip arthroplasty: a review. Can J Surg 1998; 41: 188-95. PubMed
  51. Havelin LI, Furnes O, Espehaug B. Rapport mai 2000. Bergen: Nasjonalt Register for Leddproteser, 2000: 9.
  52. Garellick G, Malchau H, Herberts P: Specific or general health outcome measures in the evaluation of total hip replacement. A comparison between the Harris hip score and the Nottingham Health Profile. J Bone Joint Surg Br 1998; 80: 600-6. PubMed
  53. Mahon JL, Bourne RB, Rorabeck CH, Feeny DH, Stitt L, Webster-Bogaert S: Health-related quality of life and mobility of patients awaiting elective total hip arthroplasty: a prospective study. CMAJ 2002; 167: 1115-21. CMAJ

Fagmedarbejdere

  • Jes Bruun Lauritzen, professor, overlæge, dr. med., Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • Arild Aamodt, dr. med., overlege, Ortopædisk afdeling, St. Olavs Hospital, Trondheim
  • Stig Fossum, fysioterapeut, specialist i muskulo-skeletale sygdomme, Moholt Fysioterapi, Trondheim
  • Bendik Johannessen, fysioterapeut, Trondheim

Datoer

  • Publiceret: 05.02.2009
  • Seneste redaktionelle revidering: 10.08.2009