• Ortopædi
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Artrose, tommelfinger
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Artrose, tommelfinger

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Artrose, tommelfinger

Basisoplysninger

Definition

  • Slidgigt i tommelfingerens rodled
  • Er 2-6 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd og forekommer i nogle materialer hos 25 % af kvinder efter menopausen. Artrose kan også findes hos yngre efter skader

Disponerende faktorer

  • Tidligere skade, belastning i længere tid
  • Rodleddet er designet til at give tommelfingeren stor bevægelighed. Det er bl.a. i rodleddet bevægelsen foregår, når tommefingeren skal føres ind mod håndfladen

ICPC-2

ICD-10

  • M18 Slidgigt i tommelens rodled
    • M18.0 Primær dobbeltsidig artrose i tommelens rodled
    • M18.1 Primær enkeltsidig artrose i tommelens rodled
    • M18.2 Posttraumatisk dobbeltsidig artrose i tommelens rodled
    • M18.3 Posttraumatisk enkeltsidig artrose i tommelens rodled
    • M18.4 Anden form for sekundær bilateral artrose i tommelens rodled
    • M18.5 Anden form for sekundær enkeltsidig artrose i tommelens rodled
    • M18.9 Artrose i tommelens rodled UNS

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Smerter i tommelfingerens rodled ofte trækkende distalt mod grundleddet
  • Efterhånden kommer hvilesmerter og svaghedsfornemmelse
  • Der er palpationsømhed omkring rodleddet
  • Bekræftes ved røntgen

Differentialdiagnoser

  • Traumatisk artrit
    • Resultat af traume eller overbelastning
    • Symptombilledet er som ved artrose, men røntgen viser normale forhold
    • Den medicinske behandling er som ved artrose
    • Fysioterapi består i tværfriktionsmassage af ledkapsel og ledmobilisering

Sygehistorie

  • Åbning af skruelåg eller vridning af klud er klassiske smerteudløsende aktiviteter
  • Der kommer også smerter, når patienten skal dreje en nøgle i en dør eller åbne en dør
  • Ofte er smerterne værre, når hånden er i ro efter arbejde. Triadesmerter (smerter ved igangsættelse, herefter lindring, atter gener efter noget tid).
  • Patienten klager over, at det er blevet svært at holde på noget med tommel-pegefingergreb
  • Der er smerter, stivhedsfornemmelse og nedsat kraft i tommelfingerens rodled med nedsat arbejdsfunktion
  • Typisk langsom forværring af gener
  • Betydelig artrose kan give konstante smerter

Kliniske fund

  • Ved undersøgelse findes ofte hævelse og ømhed over leddet
  • Ekstension og samtidig adduktion af tommelfingeren giver smerter, og bevægeligheden er moderat nedsat (kapsulært mønster)
  • Der ses ofte dorsal subluksationstendens i rodleddet
  • Svanehalsdeformitet med hyperekstension i grundled og let fleksion i yderled.
  • Udvikling af knogleprominens over leddet
  • Krepitation ved bevægelse i leddet

Andre undersøgelser

  • Diagnosen kan bekræftes med røntgenundersøgelse (Bett´s projektion)

Hvornår skal patienten henvises

  • Hvis der er vedvarende smerter, selvom de daglige aktiviteter mindskes. Hvis en støttebandage ikke hjælper, og medikamentel behandling ikke har effekt nok

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring

Generelt om behandlingen

  • Analgetika eller NSAID, immobilisering med skinne og fysioterapi kan give god smertelindring i en periode
  • Bandage der støtter leddet kan have god effekt. I begyndelsen bør den kun anvendes om natten samt i forbindelse med belastende, gentagne aktiviteter.

Egenbehandling

  • Patienten bør undgå smertefulde aktiviteter og om muligt skifte til et arbejde med mindre belastning af tommelfingeren.

Medikamentel behandling

  • Svage analgetika anbefales som førstevalg i perioder med smerter
    • F.eks. paracetamol: 1 g x 3 i 1 -4 uger
  • NSAIDs
    • Kan være nyttige tillæg i perioder med mange smerter
    • F.eks. ibuprofen 600 mg: 1 tbl 3 gange dagligt i perioder
    • F.eks. naproxen: 1-2 tbl. morgen og aften i perioder
      • Kan også være første alternativ og bruges alene
      • Ved kontinuerlig brug får mange ældre bivirkninger, og der anbefales smertestyret intermitterende behandling
    • Lokaltvirkende NSAID?
      • Har kortvarig effekt, men effekten forsvinder efter ca. fire ugers sammenhængende behandling1
  • Steroidinjektion kan have god effekt i mange måneder, hvis artrosen ikke er for udtalt
    • F.eks. methylprednisolonacetat inj. 40 mg/ml
      • Ledlinjen palperes dorsalt mellem metacarpal- og carpalbenet, dvs. i "snusdåsen", og der injiceres 0,25 ml (10 mg) intraartikulært

Anden behandling

  • Operationer:
    1. Stivgøring af leddet. Anvendes især til yngre patienter, der har brug for et kraftigt greb, også selv om det er på bekostning af nedsat bevægelighed
    2. Fjernelse af håndrodsknogle (os trapezium) og udfyldning af tomrummet med et stykke sene (interpositionsartroplastik). Operationen har været brugt i mange år.
    3. Indsættelse af kunstigt led af metal og plastik. Det bliver nok fremtidens behandling.
  • Arbejdsaktive med manuelt arbejde kan have behov for sygemelding under behandling. I udtalte tilfælde kan det også være aktuelt med rehabilitering

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Tilstanden forværres som regel langsomt

Prognose

  • Operation giver god smertelindring og god funktion hos 80-85% af patienterne ved interpositionsartroplastik. Ved protese er rehabiliteringsperioden kortere med sygemelding 5-6 uger og bedre kraft, men langtidsprognosen er ikke kendt.

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Klaus Hindsø, overlæge, ph.d., ortopædkirurgisk klinik, Rigshospitalet
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bengt Lund, dr.med. speciallæge i ortopædkirurgi. Fhv. overlæge Silkeborg Regionssygehus
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk

Datoer

  • Publiceret: 19.01.2009
  • Seneste faglige revidering: 08.02.2012
  • Seneste redaktionelle revidering: 06.02.2012