• Kliniske procedurer
  •  : Generelle
  •  : Abdominal paracentese (laparocentese)
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Abdominal paracentese (laparocentese)

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Abdominal paracentese (laparocentese)

Basisoplysninger

  • Abdominal paracentese indebærer fjernelse af væske fra bughulen (ascites) via en steril nål/ kateter
  • Er et invasivt tiltag som forudsætter sterile procedurer for at minimere risikoen for infektion
  • Almindeligvis fjernes begrænsede mængder ascitesvæske, fordi væsken hurtigt gendannes, hvis årsagen ikke behandles
  • Ved mindre ascitesmængder og til ren diagnostik er ultalydvejledt drænage at foretrække

Aktuelle indikationer

  • For at tage prøve af peritonealvæsken som led i udredningen af en patient
  • For at lette det intraabdominale tryk som skyldes øget væskeansamling i abdomen, f.eks. som følge af
  • For at instillere medicin direkte ind i bughulen
  • I forbindelse med peritoneal dialyse

Udstyr

  • Sterilt påklædning - kittel, handsker, mundbind
  • Pakning med sterile kompresser og gaze
  • Steril afdækning
  • Antiseptisk opløsning
  • Sterilt sæt til abdominal paracentese
    • En speciel trokar eller punkturkanyle
    • Pincetter
    • Skalpel med blad
    • Slange til forbindelse til opsamlingspose, gerne med trevejshane
  • Lokalbedøvelse med sprøjte og nål
  • Sutursæt
  • Steril drænagepose
  • Spidsglas til væske til dyrkning eller patologisk undersøgelse
  • Klemme/pean
  • Målekande

Procedure

  • Forberedelser
    • Forklar patienten om formålet og proceduren
    • Bed patienten tømme urinblæren
    • Placer patienten i en hensigtsmæssig position, liggende eller siddende (foretrækkes)
    • Desinficer området for indstikstedet
    • Dæk sterilt omkring indstikstedet
  • Lægen foretager paracentese
    • Aseptisk teknik og sterilt antræk
    • Indstikstedet er almindeligvis midtvejs mellem navlen og symfysen i midtlinjen
    • Lokalbedøvelse
    • En lille incision foretages med skalpellen, og en trokar med punkturkanyle føres ind i bughulen
    • Trokaren fjernes, således at væsken kan løbe ud gennem kanylen
    • Abdominalvæske fyldes i prøveglas til videre undersøgelser
    • Kanylen fjernes, efter at prøverne er taget, eller ved behov for drænage, fæstes med en hudsutur og forbindes med en steril slange til drænageposen
  • Videre opfølgning
    • Drænagestrømmen reguleres med en klemme eller pean for at undgå for hurtig reduktion af det intraabdominale tryk (kan udløse kardiogent shock)
      • F.eks. 1 liter fjernes først, derefter 50-150 ml per time
    • Mål mængden af udtømt væske
    • Send prøveglas til laboratorium/patologisk undersøgelse

Observation

  • Observer patienten de følgende 1-2 døgn med henblik på infektionstegn
  • Kontroller puls, BT, respirationsfrekvens hver fjerde time i 24-48 timer, evt. sjældnere/ hyppigere afhængig af patientens tilstand
  • Tømning af ascitesvæske kan give elektrolytforstyrrelser (hypokalæmi og hyponatriæmi) og proteintab og bør kontrolleres klinisk kemisk

Patientinformation

Kilder

Referencer

  • Jamieson EM, McCall JM, Whyte LA. Clinical nursing practices, fourth edition. Edinburgh: Churchill Livingstone, 2002.

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus
  • Terje Johannessen, professor, dr. med.
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin

Datoer

  • Publiceret: 16.06.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 16.06.2010