Kommentar til artiklen
Aktiveret protein C-resistens (APC-resistens)
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Aktiveret protein C-resistens (APC-resistens)
Definition
- Funktionel aktivitetsmåling (koagulationsmetode) af APTT (aktiveret partiel tromboplasrintid) med og uden tilsætning af aktiveret protein C (aPC). Ud fra disse to målinger bestemmes aktiveret protein C-resistens-ratio. Funktionel test til påvisning af en genetisk ændring
- Synonymer: APC-resistens; APCr; Protein C, aktiveret, resistens
- aPC bundet til protein S nedbryder under normale omstændigheder aktiveret koagulationsfaktor V (Va) og aktiveret koagulationsfaktor VIII (VIIIa). Ved en genetisk ændring i koagulationsfaktor V, en punktmutation i position 1691 er nukleotiden guanin ændret til adenin, hvilket medfører en aminosyreændring fra arginin til glutamin i position 506. Denne mutation/polymorfi hindrer Va i at blive inaktiveret af aPC – heraf navnet APC resistens
- Koagulationsfaktor V mutationen – ofte kaldet FV Leiden mutation - er hyppig, omkring 6.6% i den danske normalbefolkning har ændringen, som derfor bør betegnes som en polymorfi
- Polymorfien findes lang hyppigere i befolkningspopulationer fra Europa end fra andre verdensdele
- FV Leiden mutation nedarves autosomalt dominant. Op mod 25% af patienterne med dyb venetrombose er heterozygote for FV Leiden mutation
- FV Leiden mutation blev tidligere betragtet som en væsentlig risikofaktor. Dette er med årene blevet noget afdæmpet. Den relative risiko for venøse tromboser vurderes i dag til at ligge på omkring 3. I homozygot form er den relative risiko omkring 13, svarende til risikoen ved protein C eller S mangel
- FV Leiden mutation kan forekomme sammen med andre tromboserelaterede mutationer
Referenceintervaller
Funktionel APTT test med og uden aPC
- APC-resistens-ratio:
- > 2,0 (normal)
- 1,8-2,0 (gråzone)
- < 1,8 (APC resistens)
Indikationer
- Indgår i trombofiliudredning
- Mistanke om FV Leiden mutation
- Spontan venøs trombose / lungeemboli før 50-års alderen
- F.eks. p-pille induceret dyb venetrombose (DVT)
- Tromboser med usædvanlig lokalisation f.eks. arm-, nyre-, cerebral- eller mesenterialvener
- Familiær ophobning af trombosetilfælde
- Gentagne spontane sene aborter
- Familieudredning ved kendt AT mangel
- Spontan venøs trombose / lungeemboli før 50-års alderen
Prøvetagning
- Veneblodprøve
- Citratplasma - rør med 3,2% natriumcitrat som antikoagulans - blå prop
- Vigtigt at rørets holdbarhed ikke er udløbet
- Vigtigt at røret fyldes korrekt – til fyldningsmærket
- På samme rør kan udføres andre koagulationsanalyser
- Indgår i trombofiliudredningen sammen med f.eks. protein C og S, antitrombin, Lupusantikoagulans mm.
- Trombofiliudredningen bør ikke foregå i den akutte fase, men vente 2-3 måneder og helst foregå i en situation, hvor patienten er ude af antikoagulansbehandling (min. 2 uger). Kan foregå under dække af lavmolekylært heparin.
Opfølgning på abnorme prøver
- Hvis patienten får påvist nedsat APC-resistens, bør resultatet konfirmeres ved DNA undersøgelse af koagulationsfaktor V genet
- Patienter med FV Leiden mutation i heterozygot form, som har haft et eller flere trombosetilfælde, vurderes individuelt mht. AK behandling. Kvinder frarådes brug af p-piller og hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen. Det er dog i orden at bruge hormon-stikpiller i forbindelse med overgangsalderen
- Patienter med FV Leiden mutation i homozygot form eller heterozygot form i kombination med andre trombogene mutationer tilrådes længerevarende/livslang AK behandling. Kvinder frarådes brug af p-piller og hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen. Det er dog i orden at bruge hormon-stikpiller i forbindelse med overgangsalderen.
- Hvis patienten får påvist FV Leiden mutation i heterozygot form, men ikke har haft trombosetilfælde, tilrådes ingen profylaktisk behandling, ej heller under graviditet og puerperium med mindre andre forhold taler for. Piger, som i denne forbindelse får påvist FV Leiden, rådgives om øget risiko i forbindelse med p-piller. Risiko vil afhænge af familieanamnesen og pigens øvrige risikoprofil for venøse tromboser.
Kilder
Referencer
- Biskop ML, Düben-Engel Kirk JL, Fody EP: Klinisk kemi principper, procedurer, korrelation. Philadelphia, Lippincott, 1996
- Nilsson-Ehle P (red.): Laurells Klinisk kemi i praktisk medicin. 8. udg., Lund: Studentlitteratur, 2003
- Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg., København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2010
- Stakkestad JA, Åsberg A: Brugervejledning til Klinisk Kjemi. Haugesund, Akademisk lærebog Publishing Co, 1996
- DSTH´s dokument om venøs trombofili, 2005
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 01.03.2011
- Seneste redaktionelle revidering: 01.03.2011




