• Prøver og svar
  •  : Klinisk biokemi
  •  : Aktiveret protein C-resistens (APC-resistens)
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Aktiveret protein C-resistens (APC-resistens)

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Aktiveret protein C-resistens (APC-resistens)

Definition

  • Funktionel aktivitetsmåling (koagulationsmetode) af APTT (aktiveret partiel tromboplasrintid) med og uden tilsætning af aktiveret protein C (aPC). Ud fra disse to målinger bestemmes aktiveret protein C-resistens-ratio. Funktionel test til påvisning af en genetisk ændring
  • Synonymer: APC-resistens; APCr; Protein C, aktiveret, resistens
  • aPC bundet til protein S nedbryder under normale omstændigheder aktiveret koagulationsfaktor V (Va) og aktiveret koagulationsfaktor VIII (VIIIa). Ved en genetisk ændring i koagulationsfaktor V, en punktmutation i position 1691 er nukleotiden guanin ændret til adenin, hvilket medfører en aminosyreændring fra arginin til glutamin i position 506. Denne mutation/polymorfi hindrer Va i at blive inaktiveret af aPC – heraf navnet APC resistens
  • Koagulationsfaktor V mutationen – ofte kaldet FV Leiden mutation - er hyppig, omkring 6.6% i den danske normalbefolkning har ændringen, som derfor bør betegnes som en polymorfi
  • Polymorfien findes lang hyppigere i befolkningspopulationer fra Europa end fra andre verdensdele
  • FV Leiden mutation nedarves autosomalt dominant. Op mod 25% af patienterne med dyb venetrombose er heterozygote for FV Leiden mutation
  • FV Leiden mutation blev tidligere betragtet som en væsentlig risikofaktor. Dette er med årene blevet noget afdæmpet. Den relative risiko for venøse tromboser vurderes i dag til at ligge på omkring 3. I homozygot form er den relative risiko omkring 13, svarende til risikoen ved protein C eller S mangel
  • FV Leiden mutation kan forekomme sammen med andre tromboserelaterede mutationer

Referenceintervaller

Funktionel APTT test med og uden aPC

  • APC-resistens-ratio:
    • > 2,0 (normal)
    • 1,8-2,0 (gråzone)
    • < 1,8 (APC resistens)

Indikationer

  • Indgår i trombofiliudredning
  • Mistanke om FV Leiden mutation
    • Spontan venøs trombose / lungeemboli før 50-års alderen
      • F.eks. p-pille induceret dyb venetrombose (DVT)
    • Tromboser med usædvanlig lokalisation f.eks. arm-, nyre-, cerebral- eller mesenterialvener
    • Familiær ophobning af trombosetilfælde
    • Gentagne spontane sene aborter
    • Familieudredning ved kendt AT mangel

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • Citratplasma - rør med 3,2% natriumcitrat som antikoagulans - blå prop
    • Vigtigt at rørets holdbarhed ikke er udløbet
    • Vigtigt at røret fyldes korrekt – til fyldningsmærket
  • På samme rør kan udføres andre koagulationsanalyser
  • Indgår i trombofiliudredningen sammen med f.eks. protein C og S, antitrombin, Lupusantikoagulans mm.
  • Trombofiliudredningen bør ikke foregå i den akutte fase, men vente 2-3 måneder og helst foregå i en situation, hvor patienten er ude af antikoagulansbehandling (min. 2 uger). Kan foregå under dække af lavmolekylært heparin.

Opfølgning på abnorme prøver

  • Hvis patienten får påvist nedsat APC-resistens, bør resultatet konfirmeres ved DNA undersøgelse af koagulationsfaktor V genet
  • Patienter med FV Leiden mutation i heterozygot form, som har haft et eller flere trombosetilfælde, vurderes individuelt mht. AK behandling. Kvinder frarådes brug af p-piller og hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen. Det er dog i orden at bruge hormon-stikpiller i forbindelse med overgangsalderen
  • Patienter med FV Leiden mutation i homozygot form eller heterozygot form i kombination med andre trombogene mutationer tilrådes længerevarende/livslang AK behandling. Kvinder frarådes brug af p-piller og hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen. Det er dog i orden at bruge hormon-stikpiller i forbindelse med overgangsalderen.
  • Hvis patienten får påvist FV Leiden mutation i heterozygot form, men ikke har haft trombosetilfælde, tilrådes ingen profylaktisk behandling, ej heller under graviditet og puerperium med mindre andre forhold taler for. Piger, som i denne forbindelse får påvist FV Leiden, rådgives om øget risiko i forbindelse med p-piller. Risiko vil afhænge af familieanamnesen og pigens øvrige risikoprofil for venøse tromboser.

Kilder

Referencer

  • Biskop ML, Düben-Engel Kirk JL, Fody EP: Klinisk kemi principper, procedurer, korrelation. Philadelphia, Lippincott, 1996
  • Nilsson-Ehle P (red.): Laurells Klinisk kemi i praktisk medicin. 8. udg., Lund: Studentlitteratur, 2003
  • Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg., København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2010
  • Stakkestad JA, Åsberg A: Brugervejledning til Klinisk Kjemi. Haugesund, Akademisk lærebog Publishing Co, 1996
  • DSTH´s dokument om venøs trombofili, 2005

Fagmedarbejdere

  • Annebirthe Bo Hansen, overlæge, ph.d., Klinisk Biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
  • Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
  • Geir Thue, dr. med., specialist i alllmennmedisin og professor ved NOKLUS/Seksjon for allmennmedisin, Universitetet i Bergen
  • Sverre Sandberg, professor, leder av NOKLUS og avdelingsleder ved Laboratorium for klinisk biokjemi, Haukeland Universitetssykehus

Datoer

  • Publiceret: 01.03.2011
  • Seneste redaktionelle revidering: 01.03.2011