Kommentar til artiklen

Albumin/kreatinin ratio

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Albumin/kreatinin ratio

Ratio mellem koncentrationerne af albumin og kreatinin i urin, dvs. U-Albumin/U-Kreatinin

Koncentrationen af albumin i urinen kan variere ganske betydeligt hos den enkelte, afhængigt af væskeindtagelsen og diuresen, dvs. graden af urinens fortynding
Koncentrationen af kreatinin er et godt mål for graden af fortynding
Ved at bruge en ratio mellem koncentrationerne af albumin og kreatinin får man et udtryk for albuminkoncentrationen, som er justeret (korrigeret) for variationer i graden af fortynding

De fleste danske laboratorier bruger enheden milligram per gram (mg/g), dvs. at koncentrationen af albumin er målt i milligram per liter (mg/L) og kreatininkoncentrationen i gram per liter (g/L)
- Man kan støde på enheden mikrogram per milligram (μg/mg), men talværdierne er selvsagt de samme som for mg/g
Enkelte laboratorier bruger enheden milligram per millimol (mg/mmol), dvs. at kreatininkoncentrationen er målt i millimol per liter (mmol/L)
- Man kan støde på enheden gram per mol (g/mol), men talværdierne er selvsagt de samme som for mg/mmol
Værdier i mg/g kan omregnes til værdier i mg/mmol ved at dividere med 8,84
Værdier i mg/mmol kan omregnes til værdier i mg/g ved at gange med 8,84

Under 30 mg/g [der er konsensus for brugen af denne værdi; Petersen et al., 2009]
Under 3,4 mg/mmol (direkte omregnet fra 30 mg/g)
- Man kan flere steder finde grænseværdien angivet til 2,5 mg/mmol (f.eks. i Medicinsk Kompendium, 2009)
- I ældre litteratur og vejledninger kan man finde værdier fra 2,0 til 5,0 mg/mmol

Analysen kan anvendes som et godt alternativ til målinger af døgnudskillelsen af albumin, baseret på (besværlige) opsamlinger af døgnuriner, og målinger af volumina og albuminkoncentrationer

Der bør anvendes morgenurin, men en urinprøve fra ethvert tidspunkt på døgnet ("en spoturin") kan godt anvendes

Se artiklen om proteinuri
Værdier mellem 30 - 300 mg/g svarer til "mikroalbuminuri", dvs. en udskillelse på mellem 30 og 300 mg albumin per døgn (Pedersen et al., 2009).

Hilsted L, Hippe E, Kamper A. Laboratorieundersøgelser. Klinik og biokemi. 5 ed. København: FADL's Forlag, 2010.
Petersen LJ, Birn H, Ladefoged SA, Randers E, Rehling M, Reinholdt B, et al. Metoder til vurdering af nyrefunktion og proteinuri. Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Biokemi og Dansk Nefrologisk Selskab, 2009 [link til rapporten]
Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg., København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2010.
Nilsson-Ehle P (red.). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 8. udg., Lund: Studentlitteratur, 2003.
Kamper A, Strandgaard S. Nyresygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, reds. Medicinsk Kompendium. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009. p. 1944-2064.

Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus