• Prøver og svar
  •  : Klinisk biokemi
  •  : Albumin stix
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Albumin stix

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Albumin

Definition

  • Koncentrationen af albumin i urin, estimeret med en kvalitativ eller semikvantitativ stix-metode
  • Resultaterne kan (oftest) korreleres til koncentrationer udtrykt i milligram per liter (mg/L)

Forskellige stix

  • Der findes mange forskellige mærker af urinstix på markedet
  • De er ikke ens med hensyn til hvilke koncentrationer af albumin, der giver et "positivt udslag", eller med hensyn til hvordan skalaerne (trinværdierne) for semikvantitative målinger er konstruerede
  • Nogle stix er specifikt konstruerede til at kunne estimere albuminkoncentrationer i det lave område, der ses ved mikroalbuminuri (dvs. en udskillelse af 30 - 300 mg albumin per døgn), mens andre stix først giver udslag ved højere koncentrationer

Apparater til aflæsning af urinstix

  • De firmaer der producerer stix sælger (ofte) også små apparater, der kan aflæse deres stix og printe en papirstimmel med resultaterne
    • Eller kan sende resultaterne videre til en computer
  • Det må anbefales praktiserende læger at anskaffe sådanne apparater: De er ikke særligt dyre, og kvaliteten (pålideligheden) af resultaterne er langt bedre end med simpel visuel aflæsning

Om albumins biokemi og funktioner

Referenceværdi

  • Ikke påviselig albuminuri

Indikation

  • Mistanke om nyresygdom
  • Kontrol af patienter med risiko for udvikling af nyresygdom, f.eks. patienter med diabetes
  • Kontrol af patienter i behandling med potentielt nefrotoksiske farmaka

Prøvemateriale

  • Der bør anvendes morgenurin, men en urinprøve fra ethvert tidspunkt på døgnet ("en spoturin") kan godt anvendes

Fortolkning

Kilder

Referencer

  • Hilsted L, Hippe E, Kamper A. Laboratorieundersøgelser. Klinik og biokemi. 5 ed. København: FADL's Forlag, 2010.
  • Petersen LJ, Birn H, Ladefoged SA, Randers E, Rehling M, Reinholdt B, et al. Metoder til vurdering af nyrefunktion og proteinuri. Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Biokemi og Dansk Nefrologisk Selskab, 2009
  • Nilsson-Ehle P (red.). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 8. udg., Lund: Studentlitteratur, 2003
  • Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg., København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2010

Fagmedarbejdere

  • Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus

Datoer

  • Publiceret: 29.03.2011
  • Seneste redaktionelle revidering: 29.03.2011