Allergitest

Centralt kildeværk

Definitioner

• Udredning af patienter med allergiske sygdomme som høfeber, astma, fødevareallergi, allergi mod insektstik eller lægemiddelallergi⁴
• Allergitest er vigtig
  • I vurdering af en allergisk komponents eventuelle betydning for patientens samlede symptomer
  • Er forudsætningen for at kunne tilbyde specifik sygdomsmodificerende intervention som relevant sanering og allergenspecifik immunterapi (allergivaccination) til allergiske patienter
• Tidlig allergidiagnostik hos børn kan bidrage til tidlig iværksættelse af sekundær profylakse
• Allergitestning bør kun udføres, hvis det har diagnostisk, terapeutisk eller prognostisk betydning for patienten

• In vitro test
  • Allergologisk in vitro test kan altid gennemføres, hvis en valideret metode er tilgængelig
• In vivo test
  • Provokation/ eksponering bør undgås hos personer med kraftige reaktioner
  • I sjældne tilfælde kan priktest udløse en systemisk reaktion, mens dette ses lidt hyppigere ved intrakutantest

• Seponering af lægemidler
  • Mange lægemidler påvirker resultatet af priktest og intrakutantest og skal seponeres før test
  • Antihistaminer skal almindeligvis seponeres syv døgn før test
  • Systemisk kortikosteroid svarende til 10 mg prednisolon skal seponeres
  • Andre farmaka kan også påvirke resultatet og skal seponeres mindst tre døgn før test: hydroxyzin, neuroleptika, specielt højdosispræparater, potente lokalsteroider (gruppe III eller IV) samt visse antidepressiva herunder specielt mirtazapin og mianserin
• I nogle tilfælde er seponering ikke mulig. Da anvendes kun in vitro diagnostik
• Fugtighedscremer på testområdet bør undgås samme dag
• Forberedelse af patienten til organprovokation er en specialopgave og omtales ikke her
• Anafylaksiberedskab
  • Selv om systemiske reaktioner er sjældne, kræver denne type test anafylaksiberedskab

• Anamnese
  • Indhent detaljerede oplysninger om symptomernes karakter, alvorlighedsgrad, alder ved debut og tidsmæssig sammenhæng (inkl. årstids- eller døgnvariation) mellem eksponering for allergenet og kliniske symptomer
• Planlæg udredningen
  • På basis af sygehistorien
  • Hudtest i form af hudpriktest (SPT) er den primære undersøgelse
• Hudtest
  • En dråbe allergen påføres volarsiden af underarmen, og der prikkes i dråben med en lancet
  • Efter 15 minutter måles størrelsen af kvadlen
  • Positiv reaktion defineres som en kvadeldiameter >= 3 mm
  • Ønskes et kvantiteret testresultat, bør dette ske efter Europæisk standard, hvor kvadelen opgives i mm, efter at man har målt 2 diametre, som falder 90° på hinanden og deler med 2. Dette sammenlignes da med positiv og negativ test som måles på samme måde
• Prik-prik-test
  • Ved priktest med f.eks. friske fødevarer eller materiale fra en patients arbejdsmiljø kan man anvende prik-prik-test, hvor der med samme lancet først prikkes i materialet og derefter i huden på patienten
• Priktest og intrakutantest
  • Specielt ved mistanke om lægemiddelallergi anvendes intrakutantest, hvor en større mængde allergen appliceres intrakutant. Dette kræver erfaring med niveauet for toksiske reaktioner for hvert enkelt lægemiddel og bør henvises til specialklinikker
  • Intrakutantest er teknisk vanskeligere at gennemføre og mindre specifik, men mere sensitiv end priktest
  • Intrakutantest anvendes sjældent hos børn
• In vitro diagnostik
  • I en del tilfælde vil der være behov for at supplere priktest med allergologisk in vitro diagnostik
  • Her bestemmes mængden af specifikt IgE rettet mod allergenet eller mængde frigjort histamin fra blodets basofile leukocytter
  • Der findes forskellige kommercielle metoder til bestemmelse af specifikt IgE
  • Ved behov for in vitro diagnostik er bestemmelse af specifikt IgE førstevalg ved test for inhalationsallergener, de hyppigste fødevareallergener, bi og hveps samt enkelte lægemidler (penicilliner)
  • Måling af histaminfrigørelse kan med fordel anvendes ved undersøgelse for mere specielle og særligt ustabile allergener samt til undersøgelse af reaktioner på prøver indsamlet i patientens eget bolig- eller arbejdsmiljø
• Total IgE
  • Bestemmelse af total IgE i serum har ingen plads i den specifikke allergidiagnostik

• Allergisk rhinitis og/eller konjunktivitis
  • In vivo diagnostik
    • Standard inhalationsallergener
  • In vitro diagnostik
    • Supplerende test ved diskrepans mellem priktest og anamnese, ved sjældne allergener (dvs. udover standard inhalationsallergenerne) eller såfremt priktest ikke kan gennemføres, f.eks. ved urtikaria, eksem eller behandling med antihistaminer
  • Provokation i relevant organ (eksponering)
    • Nasal provokation eller conjunktival provokation
    • Sjælden indiceret bortset fra før allergivaccination
• Astma
  • In vivo diagnostik
    • Standard inhalationsallergener
  • In vitro diagnostik
    • Supplerende test ved diskrepans mellem priktest og anamnese, ved sjældne allergener (dvs. udover standard inhalationsallergenerne) eller såfremt priktest ikke kan gennemføres, f.eks. ved urtikaria, eksem eller behandling med antihistaminer
  • Provokation i relevant organ (eksponering)
    • Bronkial provokation
    • Sjælden indiceret - evt. ved diskrepans mellem testresultater
    • Se arbejdsbetinget allergi
• Atopisk dermatitis
  • In vivo diagnostik
    • børn: priktest med relevante allergener (oftest fødevarer)
    • Voksne: Sjælden indiceret - Malassezia furfur
  • In vitro diagnostik
    • Specifikt IgE er kun indiceret ved alvorlig, vedvarende eksem - fødevareoverfølsomhed
  • Provokation i relevant organ (eksponering)
    • Kutan applikation af allergen
    • Sjælden indiceret bortset fra ved mistanke om kontakturtikaria
    • Se fødevareoverfølsomhed
• Lægemiddeloverfølsomhed
  • In vivo diagnostik
    • priktest med mistænkt lægemiddel
    • Intrakutantest med mistænkt lægemiddel ved negativ priktest
  • In vitro diagnostik
    • Specifikt IgE ved mistænkt allergi overfor lægemiddel, for hvilket en valideret test er tilgængelig
    • Bestemmelse af basofil histaminfrigørelse kan anvendes ved alle lægemidler
  • Provokation i relevant organ (eksponering)
    • Kontraindiceret ved positiv diagnostisk test
    • Eneste undersøgelse som kan udelukke allergi ved negativ diagnostisk test
• Fødevareoverfølsomhed
  • In vivo diagnostik
    • Småbørn: relevante allergener - mælk, æg, torsk, jordnødder, nødder, hvede og soja står for 90% af sikker IgE medieret allergi hos børn under 2 år
    • Større børn og voksne: fødevareserie
  • In vitro diagnostik
    • Specifikt IgE kan anvendes, når en valideret test er tilgængelig
    • CAVE krydsreaktivitet
    • Bestemmelse af basofil histaminfrigørelse kan anvendes ved alle fødevarer inkl ustabile allergener
  • Provokation i relevant organ (eksponering)
    • Børn < 3 år: Åben provokation
    • Børn > 3 år og voksne: dobbeltblind, placebokontrolleret fødevareprovokation
• Arbejdsbetinget allergi
  • In vivo diagnostik
    • priktest med mistænkt allergen
    • Intrakutantest er sjælden indiceret
  • In vitro diagnostik
    • Specifikt IgE kan bekræfte, når valideret test er tilgængelig
    • Bestemmelse af basofil histaminfrigørelse kan anvendes ved alle allergener inkl. til undersøgelse af materialer opsamlet på arbejdsplads ved ukendt allergen
  • Provokation i relevant organ (eksponering)
    • Eksponering i arbejdsmiljøet
    • Kan bruges til at bekræfte/dokumentere den erhvervsmæssige sammenhæng

Om testene

• Udført på korrekt indikation og ved anvendelse af en valideret test er der oftest god overensstemmelse mellem en positiv test og kliniske symptomer
• Alle in vivo- og in vitro-metoderne medfører dog en risiko for falsk positive eller falsk negative resultater
• Ved luftvejssymptomer udløst af de almindeligt forekommende allergener er der ofte god overensstemmelse mellem symptomer og fund, men endelig bekræftelse af den kliniske relevans kan kun foregå ved provokation af det relevante organ
• Allergiske reaktioner udløst af fødevarer og lægemidler kan kun diagnosticeres ved provokation af det relevante organ

• Klinisk betydning af positiv test
  • Samtlige diagnostiske test påviser sensibilisering, dvs. at patienten har et IgE-svar overfor et allergen
  • Testen siger imidlertid ingenting om den kliniske betydning af denne sensibilisering - altså om patienten har en IgE-medieret sygdom
• Klinisk allergi diagnosticeres, når der er påvist sensibilisering overfor et allergen og en sandsynlig sammenhæng mellem udsættelse for allergenet og kliniske symptomer
• Husk at mange tilfælde af astma eller atopisk dermatitis hos voksne ikke er forbundet med allergi, mens hos børn spiller allergi en langt vigtigere rolle
• Tage højde for testegenskaberne
• Krydsreaktivitet mellem allergener fra forskellige biologiske materialer
  • Et stort problem ved tolkningen af såvel hudtest som in vitro resultater er krydsreaktivitet, hvor specifikt IgE dannet og rettet mod et allergen også genkender andre beslægtede allergener
  • F.eks. blandt beslægtede species af husstøvmider eller æg fra forskellige fugle, men også mellem species, hvilket ofte kan vanskeliggøre tolkningen af relevansen af et positivt udfald af priktest eller måling af specifikt IgE
  • Det største problem med krydsreaktivitet gælder frugt og grøntsager, hvor forekomst af panallergener (som findes overalt) resulterer i såvel klinisk relevante som helt irrelevante positive udfald af testene
  • Dette har ofte store konsekvenser for patienten - græs krydsreagerer med såvel jordnød som hvede, og et positivt fund af specifikt IgE mod hvede skal altid sammenholdes med anamnesen og med graden af positivitet, idet den højeste værdi ofte findes for det primære (sensibiliserende) allergen
  • Krydsreagerende allergener

• Hudpriktest, præsentation

Referencer

Fagmedarbejdere

Datoer