Kommentar til artiklen

Ammonium

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Ammonium

Koncentrationen af ammoniumioner (NH₄⁺) i plasma, målt i mikromol per liter, dvs. µmol/L
Synonymer: Ammoniak
Gruppe: Kan betragtes som tilhørende analysegruppen levertal
Ammoniak dannes i tarmen ved bakteriel nedbrydning af aminosyrer (vigtigste kilde), i leveren ved katabolisering af nitrogenholdige substanser (særligt aminosyrer), samt i nyrerne som et led i syre-basereguleringen
Ammoniumkoncentrationen i blod er hos raske ret konstant og påvirkes f.eks. kun i mindre grad af indtagelse af nitrogenholdig mad
Defekter i leverens metabolisering eller porto-cavalt shunt af blod forbi leveren medfører stigning i blodets koncentration af ammonium, som bl.a. diffunderer ind i CNS, hvor det har en toksisk virkning og bidrager til udvikling af leverencefalopati og eventuelt koma
Røg indeholder høje koncentrationer af ammoniak

Voksne: 5 - 50 µmol/L
Børn
- 0 - 1 uge: 32 – 192 μmol/L
- 1 – 2 uger: 34 – 102 μmol/L
- 2 – 4 uger: 21 – 50 μmol/L
- Over 4 uger: 11 – 32 μmol/L

Monitorering af patienter med hepatisk encefalopati
Udredning af patienter med koma eller encefalopati af uklar årsag
Udredning af nyfødte med uklare neurologiske symptomer eller opkastninger af ukendt årsag, især hvor der er mistanke om en medfødt metabolisk defekt, f.eks. citrullinæmi
Mistanke om Reyes syndrom hos børn (opkastninger, hyperaktivitet, konfusion og eventuelt koma og leversvigt efter influenza eller varicella, og behandling med acetylsalicylsyre)
Monitorering af patienter med ammoniakforgiftning

Der tages almindeligvis fasteprøver. Patienten må ikke ryge de sidste to timer før prøvetagningen. Der skal være fuldstændig røgfrit i prøvetagningsomgivelserne (tøj, lokale), da tobaksrøg kan medføre falsk forhøjede værdier

Der skal anvendes EDTA-plasma fra en perfekt venepunktur, som helst skal tages uden stase. Alternativt kan anvendes heparin-plasma fra en arterieblodprøve
Prøven skal kølecentrifugeres indenfor 15 minutter efter prøvetagningen og herefter umiddelbart analyseres
Plasma kan eventuelt nedfryses 1-2 døgn

En dårlig venepunktur, for lidt blod i prøverøret, for lang tid før analyse, utætte prøverør, hæmolyse, for høj temperatur, tobaksrygning og forurenede omgivelser giver falskt forhøjede værdier

Levercirrhose med udvikling af porto-caval shunt, og eventuelt encefalopati (typiske værdier mellem 100 og 150 μmol/L). Der er ikke en klar sammenhæng mellem ammoniumkoncentrationen og graden af cerebral påvirkning eller dybden af koma. Nogle patienter kan være forholdsvis upåvirkede, trods koncentrationer omkring 100 μmol/L
Akut leversvigt, f.eks. i forløbet af en akut virushepatit eller toksisk leverpåvirkning (typiske værdier mellem 150 og 350 μmol/L)
Reyes syndrom, som typisk er associeret med værdier over 60 μmol/L
Medfødt metabolisk sygdom, f.eks. citrullinæmi, hvor der kan findes ammoniumkoncentrationer op til 3.000 μmol/L
Nyreinsufficiens, på grund af forhøjede koncentrationer af carbamid i tarmkanalen
Svære grader af hæmolytisk anæmi

Thomas L (red.). Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH, 1998.
Nilsson-Ehle P (red.). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 8. udg. Lund: Studentlitteratur, 2003.
Burtis CA, Ashwood ER, Bruns DE (red.). Tietz textbook of clinical chemistry and molecular diagnostics. 4. udg. St. Louis, Missouri: Elsevier Saunders, 2006.
Vilstrup H, Ott P, Ring-Larsen H. Lever- og galdevejssygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009. p. 1678-761.
Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2010.

Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus
Geir Thue, spesialist i alllmennmedisin, dr. med. NOKLUS og Oasen Legesenter, Bergen
Sverre Sandberg, overlege ved Nasjonalt kompetansesenter for porfyrisykdommer, Laboratorium for klinisk biokjemi, Haukeland Sykehus og professor i allmennmedisin, Seksjon for allmennmedisin, Universitetet i Bergen