• Prøver og svar
  •  : Klinisk biokemi
  •  : Amylase
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Amylase

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Amylase

Definition

  • Koncentrationen af amylaser i plasma, målt som enheder (units) af dets katalytiske aktivitet per liter (U/L)
  • Amylaser er enzymer, som katalyserer spaltning af polysakkarider, som f.eks. stivelse og glykogen
  • Enzymet findes som en række organspecifikke isoformer, men de to helt dominerende former i blodet stammer fra pancreas og spytkirtler
  • Nogle laboratorier måler den totale amylaseaktivitet (P-Amylase, total), mens andre kun måler aktiviteten af den pancreasspecifikke isoform (P-Amylase, pancreasspecifik)

Referenceintervaller

  • Der kan være forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, både afhængigt af de anvendte målemetoder og referencepopulationen
  • Voksne over 18 år: 25 - 120 U/L for den totale aktivitet og 10 - 65 U/L for den pancreasspecifikke aktivitet
  • Børn og unge (totale aktivitet)
    • 0 - 1 måned: Under 20 U/L
    • 1 - 6 måneder: Under 40 U/L
    • 6 - 12 måneder: Under 80 U/L
    • 1 - 18 år: Under 105 U/L

Indikationer

  • Akutte abdominalsmerter af uklare årsager, især ved mistanke om akut pankreatit
    • Ved mistanke om pankreatit tages der prøver så hurtig som muligt. Udviklingen i sygdomsforløbet følges med daglige prøver, indtil tilstanden er afklaret
    • Det foregår almindeligvis under en hospitalsindlæggelse
  • Monitorering af indlagte patienter med akut pankreatit
  • Kontrol af patienter med kronisk pancreatitis
  • Analysen kan med fordel bruges i kombination med målinger af lipase

Prøvetagning

  • Veneblodprøver
  • Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)
  • Afpipetteret plasma eller serum er holdbart i 3-7 døgn ved stuetemperatur

Fejlkilder

  • Ingen specifikke, udover de fejl der kan skyldes en dårlig blodprøvetagning
  • Der kan dog være analysetekniske problemer som giver "falsk normale værdier" ved svær hypertriglyceridæmi, som f.eks. ikke er sjældent ved pancreatit

Fortolkning

Meget forhøjede værdier (mere end 5 gange over øvre grænse, ofte over 10 gange højere)

  • Det er et typisk fund ved akut pankreatitis
    • Værdier blot 3 gange over den øvre grænse i referenceintervallet betragtes som et sikkert diagnostisk tegn, hvis det i øvrigt passer med klinikken
    • Amylase begynder at stige i løbet af de første 12 timer efter symptomdebut, for at nå et maksimum efter 1 - 3 døgn, og derefter at falde til normale værdier efter en uge
    • Der er ikke en god korrelation mellem sygdommens alvorlighedsgrad og P-Amylase, dvs. at måleværdierne ikke kan bruges prognostisk
    • Vedvarende svært forhøjet P-Amylase 3-4 døgn efter symptomdebut kan dog tyde på udvikling af komplikationer
    • Nogle patienter med alkoholisk betinget pancreatit kan have næsten normale værdier, især hvis de tidligere har haft anfald

Moderat forhøjede værdier (2-5 gange over øvre grænse)

  • Ses ved parotitis og spytsten, hvis der måles total amylase
  • Det er også et typisk fund ved akut pankreatitis (se ovenfor), men ses f.eks. også ved -
  • Obstruktion af ductus pancreatis, oftest som følge af -
  • Akut abdomen, med eller uden peritonit, f.eks. som følge af -
    • Et perforeret ulcus ventriculi eller duodeni
    • Appendicit, og især perforeret appendicit
    • Kolangit
    • Ileus
    • Mesenterialtrombose
  • Nyreinsufficiens
  • Diabetisk ketoacidose
  • Lunge- eller ovariecancer

Let forhøjede værdier (op til 2 gange over øvre grænse)

  • Kan ses alle de ovennævnte tilstande, men f.eks. også ved -
    • Akut alkoholintoksikation
    • Hyperparathyreodisme
    • Cøliaki

Lave værdier

  • Kan ses hos patienter med -
    • Kronisk pankreatit
    • Pancreascancer
    • Cystisk fibrose

Vedvarende forhøjet amylase hos en asymptomatisk patient?

  • Det kan skyldes såkaldt "makroamylase", der er højmolekylære komplekser af amylase (oftest isoenzymet fra spytkirtler) og immunglobulin A eller G.
  • Tilstanden kan afsløres ved, at koncentrationen af amylase i urin er normal, eller ved at få udført en elektroforese med karakterisering af isoenzymerne og størrelsen af dem

Kilder

Referencer

  • Stakkestad JA, Åsberg A. Brukerhåndbok. Klinisk kjemi. Haugesund: Akademisk Fagforlag A/S, 2. opplag, 1997.
  • Thomas L (red.). Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH, 1998.
  • Nilsson-Ehle P (red.). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 8. udg. Lund: Studentlitteratur, 2003.
  • Burtis CA, Ashwood ER, Bruns DE (red.). Tietz textbook of clinical chemistry and molecular diagnostics. 4. udg. St. Louis, Missouri: Elsevier Saunders, 2006.
  • Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2010.

Fagmedarbejdere

  • Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
  • Geir Thue, spesialist i alllmennmedisin, dr. med. NOKLUS og Oasen Legesenter, Bergen
  • Sverre Sandberg, overlege ved Nasjonalt kompetansesenter for porfyrisykdommer, Laboratorium for klinisk biokjemi, Haukeland Sykehus og professor i allmennmedisin, Seksjon for allmennmedisin, Universitetet i Bergen

Datoer

  • Publiceret: 08.10.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 08.10.2010