• Prøver og svar
  •  : Klinisk biokemi
  •  : Androstendion
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Androstendion

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Androstendion

Definition

  • Koncentrationsmåling af androstendion i serum, målt i nmol/L
  • Synonymer: Androst-4-en-3,17-dion
  • Beslægtede analyser er dehydroepiandrostendion (DHEA); dehydroepiandrostendion sulfat DHEAS; Testosteron, total
  • Androstendion er et steroidhormon med svag androgen virkning. Er et forstadie til testosteron og østrogener
  • Androstendion kan i perifere væv omdannes til testosteron, hvilket delvis kan forklare den androgene virkning
  • Dannes hos mænd hovedsaglig i binyrebarken og for en mindre del i testis. Hos kvinder dannes 2/3 i binyrebarken og resten i ovarierne
    • Modsat testiklerne findes i ovarierne et enzym, aromase, der hurtigt omdanner androgener fx androstendion og testosteron, til østrogener
  • Bindes til albumin, men ikke til seksualhormonbindende globulin (SHBG)
  • Både hos drenge og piger stiger androstendionproduktionen i puberteten
  • Hos kvinder kan androstendion også i perifere væv - især fedtvæv - omdannes til østron
    • Kan hos overvægtige postmenopausale kvinder give anledning til vaginalblødning
  • Ved adrenogenitalt syndrom = kongenit binyrebarkhyperplasi er der oftest en 21-hydroxylasemangel. Det medfører en defekt i binyrebarkens steroidhormoner, f.eks. kortisol, og en ophobning af intermediære metabolitter f.eks. androstendion
    • 21-hydroxylase katalyserer omdannelsen af 17-hydroxyprogesteron til 11-deoxikortisol. Ved mangel på 21-hydroxylase ophobes 17-hydroxyprogesteron, som derefter kan omdannes til androstendion

Referenceintervaller

S-Androstendion

  • Kvinder
    • 0 år – 8 år: <3,3 nmo/L
    • 8 år – 18 år: Gradvis ændring til voksenværdier
    • 18 år – 50 år: 3,3 – 13,0 nmo/L
    • 50 år – 80 år: 1,7 – 8,3 nmol/L
  • Mænd
    • 0 år – 8 år: <3,3 nmo/L
    • 8 år – 18 år: Gradvis ændring til voksenværdier
    • 18 år – 80 år: 1,7 – 12,0 nmo/L
  • Referenceintervallet er afhængigt af analyseudstyr/analysemetode på den lokale biokemiske afdeling.

Indikationer

Mænd

  • Udredning af pubertas præcox eller tarda
  • Mistanke om medfødt binyrebark-hyperplasi
  • Mistanke om androstendionproducerende binyrebark- eller testistumorer
  • Terapikontrol ved behandling for kongenit binyrebark-hyperplasi

Kvinder

  • Virilisering (evt. tumor)
    • Forøget hårvækst (hirsutisme)
    • Acne
  • Blødningsforstyrrelser/infertilitet
    • Amenoré
      • Sekundær
    • Oligomenoré
  • Mistanke om androstendionproducerende binyrebark- eller ovarietumorer
  • Mistanke om medfødt binyrebark-hyperplasi
  • Terapikontrol ved behandling for kongenit binyrebark-hyperplasi
  • Tilstande med øget østrogenaktivitet hos postmenopausale kvinder

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • Serum – rør uden antikoagulans - rød prop med eller uden gel
  • Bør tages om morgenen pga. stor døgnvariation

Fortolkning

Mænd - høje værdier af S-Androstendion

  • Androstendionproducerende tumorer i binyrebarken eller testis
  • Pubertas præcox
  • Kongenit binyrebarkhyperplasi = adrenogenitalt syndrom
    • Enzymdefekt i kortisolsyntesen
  • Kongenit binyrebarkhyperplasi
  • Kortisolreceptordefekt

Mænd - lave værdier af S-Androstendion

  • Hypogonadisme
  • Binyrebarkinsufficiens

Kvinder - høje værdier af S-Androstendion

  • Øget androgensyntese som følge af androgenproducerende binyretumorer
    • Virilisering
      • Maskulinisering
      • Hirsutisme
      • Amenoré
      • Infertilitet
  • Binyrehyperplasi
  • Ovarietumorer
  • Kongenit binyrebarkhyperplasi = adrenogenitalt syndrom
    • Enzymdefekt i kortisolsyntesen
  • Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
  • Kortisolreceptordefekt
  • Øget østrogenaktivitet hos postmenopausale kvinder
    • S-Estron og S-Estradiol bør bestemmes
    • Hvis S-Estron er højere end S-Estradiol, tyder det på, at syntesen stammer fra androstendion i binyrerne

Kvinder - lave værdier af S-Androstendion

  • Hypogonadisme
  • Binyrebarkinsufficiens

Opfølgning på unormale resultater

  • Specialistopgave

Kilder

Referencer

  • Fischbach, F. A manual of laboratory & diagnostic tests. Philadelphia: Lippincott, 2000
  • Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, reds. Medicinsk Kompendium. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009
  • Nilsson-Ehle P (red.): Laurells Klinisk kemi i praktisk medicin. 8. udg., Lund: Studentlitteratur, 2003
  • Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg., København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2010

Fagmedarbejdere

  • Annebirthe Bo Hansen, overlæge, ph.d., Klinisk Biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus
  • Ingard Løge, spesialist i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk naturvitenskapelige universitet, Trondheim

Datoer

  • Publiceret: 16.03.2011
  • Seneste redaktionelle revidering: 16.03.2011