Kommentar til artiklen
Androstendion
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Androstendion
Definition
- Koncentrationsmåling af androstendion i serum, målt i nmol/L
- Synonymer: Androst-4-en-3,17-dion
- Beslægtede analyser er dehydroepiandrostendion (DHEA); dehydroepiandrostendion sulfat DHEAS; Testosteron, total
- Androstendion er et steroidhormon med svag androgen virkning. Er et forstadie til testosteron og østrogener
- Androstendion kan i perifere væv omdannes til testosteron, hvilket delvis kan forklare den androgene virkning
- Dannes hos mænd hovedsaglig i binyrebarken og for en mindre del i testis. Hos kvinder dannes 2/3 i binyrebarken og resten i ovarierne
- Modsat testiklerne findes i ovarierne et enzym, aromase, der hurtigt omdanner androgener fx androstendion og testosteron, til østrogener
- Bindes til albumin, men ikke til seksualhormonbindende globulin (SHBG)
- Både hos drenge og piger stiger androstendionproduktionen i puberteten
- Hos kvinder kan androstendion også i perifere væv - især fedtvæv - omdannes til østron
- Kan hos overvægtige postmenopausale kvinder give anledning til vaginalblødning
- Ved adrenogenitalt syndrom = kongenit binyrebarkhyperplasi er der oftest en 21-hydroxylasemangel. Det medfører en defekt i binyrebarkens steroidhormoner, f.eks. kortisol, og en ophobning af intermediære metabolitter f.eks. androstendion
- 21-hydroxylase katalyserer omdannelsen af 17-hydroxyprogesteron til 11-deoxikortisol. Ved mangel på 21-hydroxylase ophobes 17-hydroxyprogesteron, som derefter kan omdannes til androstendion
Referenceintervaller
S-Androstendion
- Kvinder
- 0 år – 8 år: <3,3 nmo/L
- 8 år – 18 år: Gradvis ændring til voksenværdier
- 18 år – 50 år: 3,3 – 13,0 nmo/L
- 50 år – 80 år: 1,7 – 8,3 nmol/L
- Mænd
- 0 år – 8 år: <3,3 nmo/L
- 8 år – 18 år: Gradvis ændring til voksenværdier
- 18 år – 80 år: 1,7 – 12,0 nmo/L
- Referenceintervallet er afhængigt af analyseudstyr/analysemetode på den lokale biokemiske afdeling.
Indikationer
Mænd
- Udredning af pubertas præcox eller tarda
- Mistanke om medfødt binyrebark-hyperplasi
- Mistanke om androstendionproducerende binyrebark- eller testistumorer
- Terapikontrol ved behandling for kongenit binyrebark-hyperplasi
Kvinder
- Virilisering (evt. tumor)
- Forøget hårvækst (hirsutisme)
- Acne
- Blødningsforstyrrelser/infertilitet
- Amenoré
- Sekundær
- Oligomenoré
- Amenoré
- Mistanke om androstendionproducerende binyrebark- eller ovarietumorer
- Mistanke om medfødt binyrebark-hyperplasi
- Terapikontrol ved behandling for kongenit binyrebark-hyperplasi
- Tilstande med øget østrogenaktivitet hos postmenopausale kvinder
Prøvetagning
- Veneblodprøve
- Serum – rør uden antikoagulans - rød prop med eller uden gel
- Bør tages om morgenen pga. stor døgnvariation
Fortolkning
Mænd - høje værdier af S-Androstendion
- Androstendionproducerende tumorer i binyrebarken eller testis
- Pubertas præcox
- Kongenit binyrebarkhyperplasi = adrenogenitalt syndrom
- Enzymdefekt i kortisolsyntesen
- Kongenit binyrebarkhyperplasi
- Kortisolreceptordefekt
Mænd - lave værdier af S-Androstendion
- Hypogonadisme
- Binyrebarkinsufficiens
Kvinder - høje værdier af S-Androstendion
- Øget androgensyntese som følge af androgenproducerende binyretumorer
- Virilisering
- Maskulinisering
- Hirsutisme
- Amenoré
- Infertilitet
- Virilisering
- Binyrehyperplasi
- Ovarietumorer
- Kongenit binyrebarkhyperplasi = adrenogenitalt syndrom
- Enzymdefekt i kortisolsyntesen
- Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
- Kortisolreceptordefekt
- Øget østrogenaktivitet hos postmenopausale kvinder
- S-Estron og S-Estradiol bør bestemmes
- Hvis S-Estron er højere end S-Estradiol, tyder det på, at syntesen stammer fra androstendion i binyrerne
Kvinder - lave værdier af S-Androstendion
- Hypogonadisme
- Binyrebarkinsufficiens
Opfølgning på unormale resultater
- Specialistopgave
Kilder
Referencer
- Fischbach, F. A manual of laboratory & diagnostic tests. Philadelphia: Lippincott, 2000
- Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, reds. Medicinsk Kompendium. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009
- Nilsson-Ehle P (red.): Laurells Klinisk kemi i praktisk medicin. 8. udg., Lund: Studentlitteratur, 2003
- Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg., København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2010
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 16.03.2011
- Seneste redaktionelle revidering: 16.03.2011




