• Undersøgelser
  •  : Undersøgelser
  •  : Angiografi
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Angiografi

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Angiografi

Basisoplysninger

  • Angiografi inddeles groft i arteriografi og venografi afhængigt af, hvilke kar som undersøges
  • Arteriografi er en røntgenundersøgelse, hvor arterierne bliver fremstillet ved hjælp af kontraststof, som absorberer røntgenstrålerne
  • Konventionel angiografi til ren diagnostik erstattes i stigende omfang af CT og MR-angiografi, hvor man efterhånden får en lige så god fremstilling af karrene
  • De hyppigste blodårer der undersøges er
  • Undersøgelsen gør det muligt at påvise skader, forsnævringer, aflukninger, udposninger (aneurismer) på årerne. Ligeledes bliver blodtilførslen til de undersøgte organer eller områder fremstillet

Forskellige typer angiografi

  • Angiografi kan udføres på alle typer kar:
  • Arteriografi
    • Angiokardiografi: Undersøgelse af venstre hjertekammer, aorta ascendens og koronararterierne
    • Aortografi af thorakal- eller lumbal-/abdominalaorta
    • Renal arteriografi - fremstilling af nyrearterierne
    • Perifer arteriografi - fremstilling af årerne til benene fra nyrearterierne og nedefter
  • Lymfangiografi betyder tilsvarende undersøgelse af lymfeårer og -knuder
    • Udføres meget sjældent og er i dag stort set erstattet af CT eller MR
  • Venografi er kontrastfremstilling af venerne
    • Benyttes specielt til at fremstille læggens dybe vener ved mistanke om dyb venetrombose; erstattes dog i stigende grad af ultralydskanning
    • Bruges også til at fremstille overekstremitetsvener og vena cava

Normale fund

  • Arterier med normalt kaliber, udseende og forløb

Aktuelle indikationer

  • Ved mistanke om cirkulationsforstyrrelser
    • Nedsat arteriel cirkulation
  • Koronararterierne
    • Ved angina pectoris eller gennemgået infarkt når intervention kan være aktuelt
  • Karotider
    • For at påvise trange partier eller embolikilder
    • I de fleste tilfælde vil ultralyd med Doppler give nok information, også præoperativt
  • Intracerebralt
    • Ved subaraknoidalblødning - for påvisning af aneurisme eller arteriovenøs malformation
    • Bedømmelse af aneurismer før evt. intervention
  • Præ- og postoperative vurderinger
    • Bedømme anatomi og cirkulation
  • Gastrointestinale blødninger
    • Lokalisering af blødningssted; pågående blødning af en vis størrelse er sædvanligvis påkrævet for at få et diagnostisk resultat
  • De diagnostiske undersøgelser af kar udføres i stigende grad ved hjælp af CT-eller MR-skanning i stedet for konventionel angiografi

Undersøgelsen

  • Ved arteriografi punkteres almindeligvis arteria femoralis. Et kateter føres frem til det område, som skal undersøges, og kontrastvæske injiceres under gennemlysning/billedoptagelse
  • Subtraktionsangiografi
    • Datateknisk kan man tage et billede lige før kontrastinjektionen. Dette billede subtraheres fra billedet, som tages, når kontraststoffet er sprøjtet ind. Resultatet bliver et billede, som kun viser kontrastfordelingen (digital subtraction angiography = DSA)
    • Kontrastmængden kan reduceres ved DSA i forhold til konventionel angiografi
    • Bevægelser hos patienten vil give forstyrrelser på billederne

Procedure ved arteriografi

  • Steril teknik med nødvendig rengøring og tildækning
  • Indstikstedet bedøves med lokal injektion
    • Almindeligvis er dette i lysken
  • Kateteret føres til den rigtige blodåre eller hjertet
    • En meget tynd metaltråd (guidewire) bruges for at føre kateteret ind i arterien (Seldingerteknik) og for at styre kateteret til det rigtige sted
    Guidewiren fjernes, og kateteret kobles til kontrastsprøjten, som sørger for injektion af kontrasten i defineret mængde og hastighed
  • Røntgenbilleder bliver taget under pågående kontrastinjektion
  • Terapeutiske procedurer som angioplastik eller stent-placering kan gøres i forbindelse med undersøgelsen
  • Efter undersøgelsen dækkes indstikstedet og manuelt tryk udøves i 10-15 min, eller indtil blødningen er stoppet
  • Patienten skal ligge til sengs med tryk mod punkturstedet nogle timer efter undersøgelsen

Patientforberedelser

Før undersøgelsen

  • Generelle forberedelser
    • Forklar hensigten, proceduren, mulige gevinster og ulemper
    • Forklar betydningen af samarbejdet under undersøgelsen, herunder at det er vigtigt at ligge helt stille, når der fotograferes.
    • Er patienten gravid, skal indikationen vurderes nøje og diskuteres med radiologisk afdeling
      • Foreligger der kendt allergi overfor kontraststoffer? Har patienten astma? Er patienten i behandling for allergi?1
      • Nyrefunktionen skal altid bestemmes før en angiografi1
      • Dersom patienten har en nyrefunktion (glomerulær filtrations rate), der er under 60 ml/min/1.73 m2 skal radiologisk afdeling underrettes så tidligt som muligt før den planlagte undersøgelse
      • Indtages metformin skal indtagelsen stoppes 48 timer før undersøgelsen, dersom den glomerulære filtrations rate er under 60 ml/min/1.73 m2. Er den over fortsætter patienten blot metformin indtagelsen
      Er den glomerulære filtrations rate under 60 ml/min/1.73 m2 bør det overvejes, om patienten bør tilbydes en anden undersøgelse, hvor der ikke anvendes jod-holdigt kontraststof. Er det ikke muligt, bør patienten tilbydes intravenøs hydrering med saltvand fra 6 timer før undersøgelsen og mindst 6 timer efter undersøgelsen eller med natrium-bicarbonat fra 1 time før undersøgelsen til 6 timer efter. Radiologisk afdeling tager sig af at rådgive om dette
  • Specielle forberedelser
    • Andre blodprøver før undersøgelsen
      • B-Hæmoglobin, B-Trombocyttal og koagulationstal skal bestemmes og må være max. 3 dage gamle hos patienter med klinisk oplagt blødningstendens, alvorlig lever- eller nyrelidelse eller malabsorption samt patienter i kemoterapi eller antikoagulationsbehandling.
      • Patienter i antikoagulationsbehandling skal have denne seponeret 3 dage inden proceduren og haste PP tages kl. 6 på undersøgelsesdagen (for patienter i Heparinbehandling: P-APTT)
      • Generelt accepteres PP værdier > 40 (INR < 1,5), P-APTT < 55 s og B-Trombocyttal 40 x 10*9/l. Abnorme tal kan forsøges korrigeret med Heparinseponering, K-vitamin eller friskfrossen plasmainfusion under indgrebet
    • Ved abdominalangiografi gives ofte butylscopolamin eller glucagon i.v. lige før undersøgelsen for at stoppe tarmbevægelser
    • Lysken barberes for at forberede indstikstedet
  • Faste
    • Patienten må ikke spise eller drikke de sidste seks timer før undersøgelsen. Dette er vigtigt med tanke på evt. komplikationer, der måtte kræve akut kirurgi og for at reducere evt. ubehag med kvalme og opkastninger
  • Medikamenter
    • Patienten kan få smertestillende medicin
    • Sedativa f.eks. Triazolam 0,25 mg per os (ældre 0,125 mg) gives ofte ½ time før undersøgelsen

Efter undersøgelsen

  • Patienten skal ligge på ryggen, evt. med overkroppen let hævet, i 4-6 timer
    • Kompression mod indstikstedet (trykbandage, evt. med sandpose)
    • Underekstremiteterne må ikke løftes fra underlaget
  • Tjek vitale tegn og rapporter ustabile tegn
    • Pludselige smerter, følelsesløshed kan være udtryk for arterieokklusion
  • Observer indstikstedet med henblik på tegn til infektion, blødning eller hæmatom - brug altid steril, aseptisk teknik
    • Hvis blødning eller hæmatom opstår, tryk på indstikstedet
  • Følg neurovaskulær status i den/de ekstremitet(er), som er undersøgt
    • Farve, bevægelighed, følesans, kapillær fyldningstid, pulskvalitet, temperatur
    • Sammenlign de to ekstremiteter
  • Instruer patienten i at drikke mindst 2 liter væske i løbet af de første 24 timer efter undersøgelsen

Forholdsregler

  • Undersøgelsen bør udføres med forsigtighed hos patienter med nedsat nyrefunktion eller ustabil hjertesygdom
  • Patienter med nedsat nyrefunktion eller myelomatose skal hydreres specielt godt før og efter undersøgelsen
  • Diabetikere, som bruger metformin, skal standse behandlingen fra to dage før undersøgelsen, dersom deres nyrefunktion er under 60 ml/min/1.73 m2. Metformin må først tages igen, når der er taget en blødprøve mindst 48 timer efter undersøgelsen, som viser uændret nyrefunktion
  • Tidligere reaktion på indgift af kontraststof

Komplikationer

  • Blødning og hæmatom fra indstikstedet forekommer (~3 %)
  • Andre komplikationer som nyresvigt, alvorlige allergiske reaktioner, tromboser, arteriovenøse fistler og infektioner er relativt sjældne (< 1 %)
  • Ved samtidig intervention øges komplikationsrisikoen

Fejlkilder

  • Uro og bevægelser kan give dårlige billeder.
  • Patienter, som ikke kan samarbejde, er uegnede til undersøgelsen
  • Karotisangiografi
    • Overlapning i delingen af carotis kan give ufuldstændig fremstilling af arteria carotis interna

Vurdering af unormale fund

De hyppigste fund

  • Arteriestenose
  • Total okklusion af arterier
  • Ulcererende plaque
  • Aneurismer

Opfølgning af unormale fund

  • Afhængig af hvilke fund man gør og lokaliseringen
  • I hjernen vil angiografi blive suppleret med CT- og MR-billeder, hvis de ikke er lavet først, hvilket oftest vil være tilfældet
  • Ultralyd
    • Arteriesystemet. Ultralyd bruges til at undersøge karotiderne, evt. aorta, iliaca, femoralis, poplitea og nyrearterierne
      • Doppler-teknik giver tillægsinformation om blodstrømmen
  • MR-angiografi
    • Særlig nyttig i undersøgelsen af de store blodårer
    • Aortaaneurismer, karotidsygdom, nyrearteriestenose, vaskulære malformationer i hjernen
    • Vil sandsynligvis også få stigende betydning for underekstremitetsarterierne

Patientinformation

Illustrationer

Kilder

Referencer

  • Fischbach, F. A manual of laboratory & diagnostic tests. Philadelphia: Lippincott, 2000.
  • Adam A., Dixon AK (eds.) Grainger & Allison’s Diagnostic Radiology. A textbook of Medical Imaging, 5th ed. Philadelphia, Churchill Livingstone (Elsevier), 2008
  1. ESUR Guidelines on Contrast Media www.esur.org

Fagmedarbejdere

  • Henrik S. Thomsen, overlæge, professor, dr.med., Radiologisk afd., Herlev Hospital
  • Helle Baadsgaard Kaulberg, kvalitetskoordinator, Radiologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk

Datoer

  • Publiceret: 22.10.2008
  • Seneste faglige revidering: 03.04.2012
  • Seneste redaktionelle revidering: 03.04.2012