Antitrombin (AT)

• Funktionel aktivitetsmåling (enzymatisk metode) af antitrombin, hvor aktiviteten i prøven måles i forhold til en normalprøve – resultatet afgives som en fraktion. Resultatet kan også afgives i KIU/L. Indholdet af AT kan bestemmes ved en immunologisk metode, herved bestemmes mængden af antitrombin, men ikke funktionen. Molekylmasse 58 kDa
• Synonymer: Antithrombin III; AT III; AT; AT(imm.)
• AT er den vigtigste hæmmer af koagulationskaskaden og dermed af betydning for kontrol af koagulationsprocessen. AT hører til gruppen af serinprotasehæmmere, som kaldes serpiner. AT hæmmer først og fremmest Trombin, men også koagulationsfaktor IXa, Xa, XIa og XIIa ved at danne 1:1 komplekser med det aktive enzym. Ved tilstedeværelse af heparin sker der en konformationsændring af AT molekylet, hvilket medfører en 1000 gange øget bindingshastighed.
• Den antikoagulerende virkning af ufraktioneret heparin og lavmolekylært heparin udøves via AT. Terapeutisk effekt forudsætter derfor tilstedeværelse af AT i normale mængder
• In vivo binder AT til heparansulfat på endotelcellernes overflade, hvilket sikrer endotelcellernes antitrombotiske overflade
• AT er et glykoprotein, som dannes i leveren
• Ved mangel på AT, erhvervet eller genetisk betinget øges risikoen for især venøse tromboser betydeligt. Op mod 90% af patienterne med genetisk betinget AT mangel vil opleve mindst en venøs trombose før 70-års alderen.
• AT mangel nedarves autosomalt dominant. 1-3% af patienterne med dyb venetrombose er heterozygote for en antitrombin gendefekt
• Arveligt betinget AT mangel kan i nogle tilfælde medføre nedsat koncentration og funktion og i andre tilfælde kun nedsat funktion

Funktionel test

• Indgår i trombofiliudredning
• Mistanke om AT mangel
  • Spontan venøs trombose / lungeemboli før 50-års alderen
    • F.eks. p-pille induceret dyb venetrombose (DVT)
  • Gentagne spontane venøse tromboser
  • Tromboser med usædvanlig lokalisation f.eks. arm-, nyre-, cerebral- eller mesenterialvener
  • Familiær ophobning af trombosetilfælde
  • Gentagne spontane sene aborter
  • Familieudredning ved kendt AT mangel
• Der er ikke indikation for at screene unge piger, som ønsker p-piller, hvis familieanamnesen for trombofili er negativ
• Udredning af dissemineret intravaskulær koagulation (DIC)
  • Monitorering af AT behandling
• Præeklampsi
• Nefrotisk syndrom
• Svær leversygdom
• Manglende effekt af heparinbehandling

• Veneblodprøve
  • Citratplasma - rør med 3,2% natriumcitrat som antikoagulans - blå prop
  • Vigtigt at rørets holdbarhed ikke er udløbet
  • Vigtigt at røret fyldes korrekt – til fyldningsmærket
• På samme rør kan udføres andre koagulationsanalyser
• Kan udføres døgnet rundt med kort svartid
• Indgår i trombofiliudredningen sammen med f.eks. protein C og S, Faktor V Leiden polymorfi, Lupusantikoagulans mm
• Trombofiliudredningen bør ikke foregå i den akutte fase, men vente 2-3 måneder og helst foregå i en situation, hvor patienten er ude af antikoagulansbehandling (min. 2 uger). Kan foregå under dække af lavmolekylært heparin

• Lave værdier ses ved genetisk betinget eller erhvervet AT mangel
• Lave værdier ses ved DIC
• Lave værdier ses ved nefrotisk syndrom, levercirrose og præeklampsi
• Lave værdier kan ses ved langvarig behandling med ufraktioneret heparin
• Høje værdier har ingen klinisk betydning

• Hvis patienten får påvist genetisk betinget AT mangel og har haft et eller flere trombosetilfælde tilrådes længerevarende/livslang AK behandling
• Genetisk betinget AT mangel kan verificeres ved DNA undersøgelser
• Hvis patienten får påvist genetisk betinget AT mangel, men ikke har haft trombosetilfælde tilrådes alligevel antitrombotisk behandling under graviditet og puerperium. Kvinder frarådes brug af p-piller og hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen. Det er dog i orden at bruge mini-piller, hormonspiral og hormon-stikpiller i forbindelse med overgangsalderen
• Ved DIC kan der i ganske særlige tilfælde være indikation for at give AT

Referencer

Fagmedarbejdere

Datoer