Lægehåndbogen
Kommentar til artiklen
Arteria temporalis-biopsi
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Arteria temporalis-biopsi
Centralt kildeværk
- En vigtig kilde for dokumentet har været en artikel i Ugeskrift for Læger1
Basisoplysninger
- Biopsi fra arteria temporalis superficialis indgår i udredningen af arteritis temporalis
- Sygdommen er karakteriseret ved en vaskulit, som angriber de middelstore og store arterier
- De kliniske manifestationer skyldes en arterit i carotisområdet. Forandringerne findes hyppigst i a. temporalis. Hovedsymptomerne er hovedpine, synsforstyrrelser og masseter-claudicatio
- Forandringerne i arterierne er ofte segmentalt udbredte og områder med normale afsnit er vanlige. Det er derfor nødvendigt, at biopsien omfatter et længere stykke af arterien
Indikationer
- Indiceret ved mistanke om kæmpecellearterit. Ikke indiceret ved mistanke om polymyalgia reumatika
Kontraindikationer
- Hudinfektion over det påtænkte biopsisted
- Bilateral biopsitagning i samme seance anses som en relativ kontraindikation, da det kan medføre risiko for partiel skalpnekrose
Patientforberedelser
- Indgrebet foregår i lokalbedøvelse
- Varigheden af indgrebet anslås til ca. 45 minutter
- Patienten informeres om evt. komplikationer
Udstyr
- Barberskraber, tuschpen og operationslampe eller pandelampe
- Indgrebet udføres med steril teknik: operationshue, mundbind, sterile handsker og ærmer, hulstykke, klorhexidinsprit 0,5%, vatpinde, sterile gazestykker og sprittamponer
- Lokalbedøvelse: Lidokain 1% uden adrenalin, 5 ml sprøjte og en tynd, lang kanyle
- Skalpel, to små krumme Péans arterieklemmer, en lille dissektionssaks, en kirurgisk og en anatomisk pincet, en lille skarp sårhage, selvholdende sårhage, en nåleholder og evt. diatermiudstyr
- Resorberbar ligatur 3-0 til ligering af arterien. Nonresorberbar sutur 4-0 til suturering af huden
- Præparatbeholder med formalin
- Steristrips
Procedure
Før indgrebet
- Valg af arterie
- Der kan foreligge hævelse, nogle gange nodulært, og i enkelte tilfælde rødme i overliggende hud. Palpation kan afsløre lokal ømhed og ophævet pulsation
- Den mest tydelige temporalarterie vælges
- Ved tegn på temporalisarterit tages biopsien fra det område af arterien som er mest afficeret
- Det valgte biopsisted barberes for hår, og arterien markeres med en vertikal tuschstreg
- Da arteritten kan være segmental, bør biopsien være 1-2 cm lang
- Vertikal incision mindsker risikoen for læsion af rami temporalis nervus facialis som innerverer den mimiske muskulatur over rima oculi
- Efter at arteriens forløb er markeret med tusch, anlægges der lokalanæstesi parallelt med og på begge sider af tuschstregen
- Lokalanæstesi uden adrenalin anbefales, ellers vil arterien kunne kontrahere sig, så det bliver vanskeligt at identificere arterien
- Brug af ultralyd kan bedre udvælgelsen af patienter som bør henvises til biopsi. Undersøgelsen har dog begrænset sensitivitet og er afhængig af undersøgerens kompetence2
Indgrebet
- Det er en fordel at have en sterilt påklædt medhjælper
- Medhjælperen klargør steril opdækning, spritter af på operationsfeltet og afdækker med sterile operationsklæder
- Temporalarterien er lokaliseret overfladisk i subcutis. Cutis incideres overfladisk (ikke for dybt) med et 2-3 cm langt snit på tuschmarkeringen
- Evt. hudblødning standses ved kompression med gazestykker, evt. med diatermi
- Incisionsspalten udvides forsigtigt ved brug af en anatomisk pincet og en lille krum Péans arterieklemme eller disseksionssaks. Medhjælperen kan evt. holde huden til side med en lille sårhage
- Incisionsspalten udvides til 1-1,5 cm bredde og i dybden til arterien er lokaliseret. Arterien ses som en blodfyldt og tykvægget tubulær struktur, ofte snoet og med forgreninger
- Når arterien er lokaliseret, og incisionsspalten er tilstrækkeligt bred, placeres den selvholdende sårhage
- Péans arterieklemmen føres forsigtigt under arterien, så den frigøres fra underlaget. Evt. forgreninger skal findes og underbindes
- Derefter sættes små Péans arterieklemmer så kranialt og kaudalt som muligt på den frilagte arterie. Derefter excideres arterien i begge ender
- Arterien ligeres kranialt og kaudalt før åbning af arterieklemmerne
- Arteriens afskårne ender kontrolleres for korrekt ligering, og hæmostasen i incisionsspalten sikres
- Cutis sutureres med ikke-resorberbart suturmateriale, jod-sprit afvaskes med spritdutter, og der sættes steristrips i snittets længderetning
- Biopsimaterialet placeres i beholderen med formalin og gøres klar til forsendelse
Efterkontrol
- Almindeligvis kommer patienten til kontrol efter ca. en uge
- Da foreligger histologisk svar, og suturerne kan fjernes
- Hvis biopsien er negativ for arterie temporalis, skal biopsien gentages, evt. på modsat side
Komplikationer
- Blødning kan forekomme
- Mindre hævelse skal komprimeres
- Ved større hæmatom og mistanke om pågående blødning er det nødvendigt at foretage spaltning af såret, udtømning af hæmatomet og ligering af arterien
- En sjælden gang kan patienten have udbredt præcerebral okklusion af begge a. carotis interna og evt. en eller begge a. vertebralis. I disse tilfælde vil den cerebrale cirkulation delvis gå via a. temporalis, og temporalisbiopsi er følgelig kontraindiceret. Ved mistanke om sådan patologi bør der foretages præoperativ dopplerundersøgelse af præcerebrale kar3
Testegenskaber
Kæmpecellearterit
- Klinisk mistanke
- Muligheden for positivt biopsiresultat er størst ved tilstedeværelse af en eller flere af symptomerne kæbeclaudicatio, nyopstået hovedpine og lokale fund i tindingen som hævelse, manglende puls og trykømhed 4
- Biopsi bør tages inden en uge efter start af prednisonbehandling, fordi længere tids behandling reducerer muligheden for en positiv biopsi
- Biopsitagning
Polymyalgia reumatika
Patientinformation
Kilder
Referencer
- Foghsgaard J. Arteria temporalis-biopsi. Ugeskr Læger 2006; 168: 1774-5. Ugeskrift
- Edenberg J, Kvambe K, Sandstad E et al. Ultralydundersøkelse av tinningarterier ved mistanke om arteritis temporalis Tidsskr Nor Lægeforen 2005; 125: 1806-8. PubMed
- Metodebok i revmatologi. Kapittel 2, praktiske prosedyrer. 1999.
- Bengtsson BÅ, Malmvall BE. Prognosis of giant cell arteritis including temporal arteritis and polymyalgia rheumatica. Acta Med Scand 1981; 209: 337-45. PubMed
- Bengtsson GA, Malmvall BE. Giant cell arteritis. Acta Med Scand 1987; 658: 1-102. PubMed
- Sørensen P, Soelberg, Lorenzen I. Giant cell arteritis, temporal arteritis and polymyalgia rheumatica. Acta Med Scand 1977; 201: 207-13. PubMed
- Gran JT, Myklebust G. Incidence and clinical characteristics of peripheral arthritis in polymyalgia rheumatica and temporal arteritis. Rheumatology 2000; 39: 283-7. Rheumatology
- Haga HJ, Johnsen V, Østensen M, Mikkelsen K, Gulseth HC, Kvien TK, Nordvåg BY. Myalgi og høy senkning hos voksne. Tidsskr Nor Lægeforen 2000; 120: 3405-8. Tidsskriftet
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 27.05.2010
- Seneste redaktionelle revidering: 27.05.2010
