Arteriepunktur

• Arteriepunktur har en stor plads i akutmedicinen¹
• Arterieblodanalyse kan give vigtig information om blodgasser, syre-base-status, blodsukkerniveau, elektrolytforhold og hæmoglobinkoncentration²
• Blodgasværdier
  • Består af partialtrykket af oxygen (PaO₂), hæmoglobinets oxygenmætning (SaO₂) og partialtrykket af kuldioxid, PaCO₂)
• Analysesvaret foreligger typisk efter få minutter

• Blodgasanalyser ved respirationsproblemer
• Ved shock og anden alvorlig organpåvirkning hvor patientens metaboliske status kan være påvirket
  • Belyses ved at måle base excess og standardbikarbonat
  • Forhøjet laktat er en markør for nedsat vævsperfusion
• Ved akutte tilstande såsom hjertesvigt, infektiøse lidelser og sepsis, abdominale sygdomme, endokrine lidelser, nyresvigt og traumer

• Manglende kollateral cirkulationstest (negativ Allen test)
• Ekstremitet med vaskulær shunt (mellem arterie og vene), f.eks. hos dialysepatient
• Infektion eller perifer vaskulær sygdom i den afficerede ekstremitet

Forsigtighed

• Ved koagulopati, eller mistanke herom, bør a. radialis foretrækkes som indstikssted, fordi kompression er mere effektiv her
• Allen test: Undersøgeren komprimerer a. radialis og a. ulnaris samtidigt, og beder patienten knytte hånden med henblik på at tømme den for blod. Når undersøgeren slipper trykket mod a. ulnaris, bør håndfladen normalt fyldes med blod og dermed ændre farve i løbet af få sekunder. Ved meget nedsat cirkulation i a. ulnaris forbliver håndfladen bleg i over ti sekunder, og arteriepunktur af a. radialis bør undgås
• Patienten informeres om formålet med undersøgelsen, og at indstikket vil medføre nogen ubehag

• Handsker
• Spritswab
• Arteriepunktursprøjte med heparintørstof og hætte
• Gaskompres
• Plaster
• Isbad ved lang transporttid til analyse

• Vælg arterie. Oftest foretrækkes a. radialis, men alternativer er a. brachialis eller a. femoralis
• Patienten bør ligge for at undgå stor venefylde
• Palpation af a. radialis gøres lettere ved at dorsalflektere håndleddet. Hånden holdes fikseret
• Huden desinficeres to gange med spritswab
• Lokalanalgesi er almindeligvis ikke påkrævet
• Stemplet trækkes 1 ml tilbage
• Kanylens åbning skal vende kranielt mod blodstrømmen
• Arterien palperes med pulpa af 2. og 3. finger. Ved indstikket, som udføres tæt på de to fingre, vinkles kanylen 30-45°
• Det arterielle blod fylder selv sprøjten og presser luften ud gennem perforationer i stemplet. Når der ikke er mere luft igen i kanylen, afbrydes proceduren
• Punktionsstedet komprimeres i mindst fem minutter med gaskompres. Derefter påsættes plaster
• Overskydende luft bør straks efter prøvetagningen eksprimeres fra kanylen
• Nålen tages forsigtigt fra sprøjten, eller tillukkes afhængigt af systemet og den medfølgende hætte sættes på
• Sprøjten roteres i tiden frem til blodgasanalysen manuelt eller maskinelt
• Hvis det tager længere tid end 10-15 minutter før analyse, skal sprøjten sættes i isbad, og prøven skal analyseres indenfor en time

• Kontrol af indstikstedet kan være nødvendigt, hvis patienten har koagulopati eller efter flere indstik

• Er sjældne og milde. Oftest i form af hæmatom, hævelse og ømhed
• Et studie fandt komplikationsraten til at være 2%⁴
• Paræstesier i op til 24 timer ses i 1% af tilfældene

Referencer

Fagmedarbejdere

Datoer