• Pædiatri
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : 22q11 deletion-syndrom (DiGeorges syndrom)
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

22q11 deletion-syndrom (DiGeorges syndrom)

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

22q11 deletion-syndrom (DiGeorges syndrom)

Basisoplysninger

Definition

  • DiGeorges syndrom bliver ofte anvendt som synonymt med 22q11 deletion-syndromet (22q11 DS), men oprindeligt beskrev børnelægen Angelo DiGeorge en (ret sjælden) variant af 22q11 DS med svær immundefekt. 22q11 DS er en tilstand med meget varierende symptomer og sværhedsgrad1,2
  • Andre navne for 22q11 DS er velokardiofacialt syndrom (VCFS) og "conotruncal anomaly face syndrome" (CTFS)
    • Enkelte foretrækker akronymet CATCH 22, som beskriver de almindeligste problemer ved 22q11 DS:
      • C- Cardiac defect, A- Anomalous face, T- Thymus aplasia/hypoplasia, C-Cleft palate, H- Hypocalcemia, 22- 22q-deletion
  • Typiske manifestationer er medfødte hjertemisdannelser, let mental retardering, karakteristiske ansigtstræk, primær hypoparathyreoidisme med hypokalcæmi og thymusaplasi eller -hypoplasi med infektionstendens
  • Tidlig diagnose er vigtig for at undgå medicinske komplikationer, f.eks. hypokalcæmi, og for at kunne give nødvendig støtte og opfølgning til patienter og deres familier
  • Syndromet blev første gang beskrevet i 1965

Forekomst

  • Incidensen er ukendt, men formodentlig omkring 1 pr. 2000-4000 individer. Dette indebærer at der årligt bliver født 15-30 børn med 22q11 DS i Danmark. Det er en af de hyppigste genetiske tilstande
  • Syndromet er sandsynligvis underdiagnosticeret

Årsag og sygdomsudvikling

  • Genfejl
    • Hos 90 % af patienterne kan man påvise en deletion i den lange arm af kromosom 22
    • Af disse er 80-90 % nye mutationer
    • Arvegangen er autosomal dominant
    • Således er der 50 % risiko for at et barn får syndromet, hvis en af forældrene er ramt
  • Association til andre sygdomme: det anslås at deletion af kromosom 22q11 findes hos
    • 5 % af børn med hjertefejl
    • 8 % af børn med isoleret ganespalte

Patologiske fund

  • Hjerte
  • Parathyreoidea
    • Varierende grad af aplasi/hypoplasi af parathyreoidea
  • Thymus
    • Kan være hypoplastisk eller aplastisk
  • Ansigtsdysmorfi
  • CNS abnormiteter, blandt andet neuralrørsdefekter
  • Luftveje
    • Strukturelle luftvejsanomalier forekommer
    • Trakoøsofageal fistel, bronkomalaci, trakeal afgang af højre overlapsbronkie
  • Andre misdannelser
    • Misdannelser af ekstremiteter og indre organer, som nyrer og tarm, kan forekomme hos op mod 30 % af patienterne

Disponerende faktorer

  • Ingen kendte

ICPC-2

ICD-10

  • Q93.8 Anden autosomal kromosomdeletion
  • D82.1 Di Georges syndrom

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Kombination af hjertemisdannelse, hypokalcæmi og thymushypoplasi giver stærk mistanke om diagnosen
  • Påvisning af 22q11-deletionen ved genetisk test af en blodprøve bekræfter diagnosen

Differentialdiagnoser

  • Medfødt hjertesygdom med påfølgende infektionstendens og forsinket udvikling i barnealder
  • Andre differentialdiagnoser er
    • hypokalcæmi
    • ansigtsmisdannelser
    • mental retardering

Sygehistorie

  • Symptomer og sværhedsgrad varierer, hvilket fører til mange forskellige kliniske præsentationer
  • Typiske kliniske manifestationer1 er
    • indlæringsbesvær
    • talevanskeligheder
    • ganespalte, ofte skjult
    • medfødt hjertesygdom
    • infektionstendens
    • ansigtsdysmorfi
    • vækst- og trivselsproblemer
  • En hollandsk undersøgelse fandt at
    • hjertefejl var debutsymptom (49 %)
    • udviklingshæmning (16 %)
    • adfærdsforstyrrelser (7 %)
    • øre-næse-hals sygdomme (6 %)
    • psykiatriske manifestationer (3 %)
    • mental retardering (2 %)
  • Syndromet er en vigtig årsag til hjerte- og ansigtsmisdannelser og mental retardering, og bør overvejes som differentialdiagnose ved disse tilstande

Kliniske fund

  • Infektionstendens
    • Alvorlig immundefekt er sjælden
    • Autoimmune fænomener som trombocytopeni, hæmolyse og artritis kan forekomme
  • Mental retardering
    • Let mental retardation er almindelig
    • Hyperaktivitet og problemer med grov- og finmotorik forekommer også hos en del
  • Ansigtsdysmorfi
    • Typiske træk er aflangt ansigt, smalle øjenspalter, let forøget øjenafstand, bred næseryg og små ydre ører med afvigende udformninger
    • Mange patienter har ganespalte, oftest dækket af slimhinde
      • Defekt ganefunktion medfører nasal stemme og bidrager til forsinket sprogudvikling3
  • Hjertefejl
    • Almindelige misdannelser er truncus arteriosus, Fallots tetralogi, ventrikelseptumdefekt og persisterende ductus arteriosus
  • Psykisk sygdom
    • Øget forekomst af bl.a. schizofreni, bipolær lidelse, obsessiv-kompulsiv sygdom og autisme-spektret1,3,4

Supplerende undersøgelser

  • S-Ca
    • Bør ved kendt 22q11 DS måles regelmæssigt og i forbindelse med graviditet, kirurgi, infektioner eller andre stressfaktorer, som kan inducere hypokalcæmi
  • Hypokalcæmi
    • Tilstanden skyldes varierende grad af aplasi/hypoplasi af parathyreoidea
    • Symptomerne kan debutere neonatalt med tetani eller uspecifikke sutte- og trivselsproblemer
    • Hos voksne kan calciummanglen være latent og blive udløst i stresssituationer,

Andre undersøgelser

  • Genetisk test
    • Henvis til den regionale klinisk-genetiske afdeling
    • Anbefales at teste ved ganespalte, øredeformiteter, døvhed og misdannelser i aortabuen
    • Kan være relevant i udredningen af mental retardering og hypocalcæmi
  • Børnekardiologisk undersøgelse bør laves, når diagnosen 22q11 DS er stillet
  • Immunfunktionen bør udredes
    • Leukocyt- og differentialtælling (nedsat antal T-lymfocytter?)
    • Immunglobuliner

Hvornår skal patienten henvises?

  • Børn med hjertemisdannelser, ganespalte, mental retardering og/eller hypokalcæmi bør vurderes med tanke på 22q11 DS
    • Henvis til regional klinisk-genetiske afdeling

Behandling

Behandlingsmål5

  • Korrigere anatomiske defekter
  • Korrigere eventuel hypokalcæmi
  • God psykosocial livskvalitet

Generelt om behandlingen

  • Afhænger af hvilke forandringer som foreligger
  • Hver enkelt patient har brug for et individuelt tilpasset tilbud givet af et multidisciplinært team6
  • Patienter med 22q11 DS kan have et højt funktionsniveau på enkelte områder, men har som regel behov for hjælp på andre områder

Medikamentel behandling

  • Vitamin D og kalktilskud for at korrigere evt. hypokalcæmi

Anden behandling

  • Kirurgi ved defekter i hjerte og ansigt (læbe-gane)
  • Kardiologisk, endokrinologisk og neurologisk behandling og opfølgning
  • Psykosocial støtte
    • Kontakt med PPR og socialforvaltningen
    • De fleste vil have nytte af specialpædagogisk vejledning, og mange har behov for talepædagog på grund af udtalevanskeligheder og forsinket sprogudvikling7

Forebyggende behandling

  • Syndromet kan sjældent forebygges, da det som regel skyldes nyopståede mutationer
  • Medicinske komplikationer kan i høj grad forebygges ved tidlig diagnose

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Afhænger af tilstandens sværhedsgrad

Komplikationer

  • Evt. komplikationer afhænger af, hvilke skader som foreligger, og hvor tidligt diagnosen stilles
    • Hjertesygdom, hjertesvigt
    • Ubehandlet kan hypokalcæmi give kramper og progredierende skader på centralnervesystem, knogler, tænder og gastrointestinalkanal
    • Alvorlige infektioner, men dette er sjældent

Prognose

  • Der er stor variation i manifestationer og forløb, og det er derfor vanskeligt at forudsige, hvilken betydning deletionen af kromosom 22 vil have for den enkelte patient

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Patient og familie bør tilbydes genetisk rådgivning og vejledning om de almindeligste manifestationer ved 22q11 DS
  • Calcium bør kontrolleres regelmæssigt samt ved symptomer på hypokalcæmi eller ved interkurrent sygdom. Hypotyreose kan debutere i voksenalder
  • Center for Sjældne Handicap, Skejby Sygehus, og Klinik for Sjældne Handicap, Rigshospitalet, tilbyder diagnostik og opfølgning af patienter med 22q11 DS

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Flemming Skovby, overlæge, professor, dr.med, Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense

Datoer

  • Publiceret: 04.02.2009
  • Seneste faglige revidering: 03.02.2012
  • Seneste redaktionelle revidering: 03.02.2012