Ikke-epileptiske anfald hos børn

• Enkelte børn oplever kortvarige, tilbagevendende anfald af forskellig karakter
• Den diagnostiske udfordring er at udelukke epilepsi

• Recidiverende anfald af forskellige typer er ikke usædvanlige hos småbørn

• Vurder sandsynligheden for epilepsi
  • Hvordan er barnets sundhedstilstand ud over anfald?
  • Hvordan arter anfaldet sig? Kramper? Varighed?
  • Foreligger postiktal træthed?

• Forældrene er bekymret for alvorlig underliggende sygdom, evt. at barnet skal dø under anfald

• Epilepsi

• N29 Symptom/klage fra nervesystem IKA Linkportalen

• F51.4 Søvnrædsel
• R25 Abnorme ufrivillige bevægelser
• R41 Sympt og abnorme fund vedr erkendelsesevne, andre
• R56 Kramper ikke klassificeret andetsteds
  • R56.0 Convulsiones febriles
  • R56.8 Kramper, andre ikke specificeret
  • R56.8C Affektkramper

• Årsag
  • Forbigående tab af bevidsthed og kropstonus som følge af cerebral iskæmi eller anoksi
  • Ofte familiær ophobning
• Forekomst
  • Op til 20-50% af børn (0-20 år) vil besvime
• Sygehistorie
  • Ofte prodromer med svimmelhed, det sortner for øjnene, kvalme, svedtendens og bleghed
  • Efter at de er faldet om, bliver mange børn stive og kan have krampelignende bevægelser
• Kliniske fund
  • Normale ud over anfald
• Supplerende undersøgelser
  • Ingen
• Tiltag
  • Information

• Årsag
  • Feberudløste kramper
  • Recidivrisikoen ved næste feberepisode er ca. 40%
• Forekomst
  • Ca. 3% af alle børn mellem ½ og 4 års alder rammes
• Sygehistorie
  • Krampeanfald i forbindelse med feber
  • Anfaldene er kortvarige (< 15 min) og generelle
• Kliniske fund
  • Feber
  • Udeluk underliggende alvorlig sygdom (meningitis)
  • Normale neurologiske fund ud over anfald
• Supplerende undersøgelser
  • Almindeligvis ingen
• Tiltag
  • Febernedsættende behandling (paracetamol) ved senere feberepisoder

• Årsag
  • Ukendt, men forbigående hypoksi til hjernen kan medføre besvimelse og nogle gange kramper
• Forekomst
  • Prævalens 3-4%
  • Debut hos børn fra 6-18 mdr., altid før 2 år
  • Er ophørt ved skolealderen
• Sygehistorie
  • Affektanfald i form af vrede, smerte, frygt giver kraftigt skrigeanfald, hvor barnet skriger, holder vejret, eller hvor minimal skrigen efterfølges af besvimelse
  • Varer aldrig over 1 minut
• Kliniske fund
  • Normale fund
• Supplerende undersøgelser
  • Ingen er nødvendige
• Tiltag
  • Information, evt. jernbehandling

• Årsag
  • Psykisk reaktion
• Forekomst
  • Ikke usædvanlig
• Sygehistorie
  • Barnet husker ikke, eller angiver ikke at huske, hvad der skete under anfaldet
  • Anfaldet er som regel udløst af frustration eller vrede, er ofte verbalt eller fysisk og ender i adfærdsændring og isolation
• Kliniske fund
  • Normale
• Supplerende undersøgelser
  • EEG er almindeligvis normalt
• Tiltag
  • Bedring med psykoterapi, miljøterapi eller adfærdsændringer ekskluderer epilepsi

• Årsag
  • Umoden hjerne
• Forekomst
  • Hyppig hos småbørn, og kan vare op til skolealderen
• Sygehistorie
  • Fokale eller generaliserede rykninger kan stå på fra barnet sover og forekomme i løbet af natten
• Kliniske fund
  • Normale
• Supplerende undersøgelser
  • EEG taget under anfald er normalt
• Tiltag
  • Information og beroligelse om, at det er en ufarlig og forbigående tilstand

• Årsag
  • Umoden hjerne
• Forekomst
  • Ikke usædvanlig
  • Er hyppigst i alderen 3-8 år
  • Optræder oftere i perioder med stress eller konflikter
• Sygehistorie og fund
  • Optræder ca. 90 min. inde i søvnen under stadium 3 eller 4 ikke-REM søvn
  • Barnet rejser sig brat op og skriger, er utrøstelig i op til 30 minutter før det slapper af og falder i søvn igen
• Supplerende undersøgelser
  • Almindeligvis ikke nødvendig, evt. polysomnografi
• Tiltag
  • Tilstanden går almindeligvis over af sig selv

• Årsag
  • Er ukendt, men arvelig komponent er sandsynlig
• Forekomst
  • Er usædvanlig hos børn, men forekommer nogle gange hos unge
• Sygehistorie
  • Udtalt søvnighed om dagen, hvilket går ud over skolepræstationer
  • Barnet kan være meget vanskelig at vække om morgenen og barnet kan virke forvirret, kan optræde aggressivt eller være grov i munden
• Fund
  • Normale kliniske fund
• Supplerende undersøgelser
  • Polysomnografi er som regel normal
• Tiltag
  • Barnet kan have gavn af regelmæssige, planlagte "lure"
  • Ofte livslang tilstand

• Årsag
  • Psykogent betingede anfald
• Forekomst
  • Er ikke så ualmindelige i barnealderen, er hyppigst blandt piger
• Sygehistorie
  • Anfaldene efterligner normale motoriske bevægelser på en primitiv måde: gestikulerende, sparkende, gribende, cyklende, fægtende, knibende
  • Nogle gange sker det modsatte: Barnet ligger helt stille, tilsyneladende reaktionsløs
  • Anfaldene forekommer aldrig, når barnet er alene, og barnet plejer aldrig at slå sig
• Kliniske fund
  • Normale
• Supplerende undersøgelser
  • EEG er normalt under anfald
• Tiltag
  • Børnepsykiatrisk behandling kan være nødvendig
  • Obs incest

• Årsag
  • Ukendt
• Forekomst
  • I 1-2 årsalderen får barnet 1-5 gange per år pludselige svimmelhedsanfald
• Sygehistorie
  • Svimmelhedsanfald som varer ca. 1 minut, hvor barnet bliver blegt, virker skræmt, skriger og falder om, klager over kvalme og svimmelhed
• Kliniske fund
  • Bevidstheden er bevaret
  • Der kan optræde nystagmus
• Supplerende undersøgelser
  • Evt. EEG
• Tiltag
  • Ingen specielle

• Årsag
  • Ukendt
• Forekomst
  • Ikke så almindelig, oftest blandt børn i 1-2-årsalderen
  • Opstår 2-3 gange om måneden
• Sygehistorie
  • Pludselige anfald, hvor barnet holder hovedet på skrå, ofte hele kroppen
  • Anfaldene varer fra minutter til dage
• Kliniske fund
  • Forbigående torticollis
• Supplerende undersøgelser
  • Ingen specielle
• Tiltag
  • Forsvinder spontant ved 2-3 årsalderen

• Årsag
  • Usikker
• Forekomst
  • Forbigående tics forekommer hos 15-25% af alle børn
  • Tourettes syndrom optræder hos 0,05-3% af alle børn, klart hyppigere hos drenge
• Sygehistorie
  • Tilstande hvor det dominerende træk er en eller anden form for tics - ufrivillige bevægelser (motoriske) eller ufrivillige lyde (vokale)
• Kliniske fund
  • Ufrivillige bevægelser (tics), som tiltager under stress, men kan undertrykkes af barnet, f.eks. i undersøgelsessituationen!
• Supplerende undersøgelser
  • Hos børnelæge eller børnepsykiater
• Tiltag
  • Mestringsteknikker, undtagelsesvis medikament

• Årsag
  • Arvelig komponent
• Forekomst
  • Kan debutere allerede i småbørnsalder
• Sygehistorie
  • Kan arte sig på forskellige måder
  • Prodromer med synsforstyrrelser, svimmelhed, agiteret forvirring
  • Hovedpine og opkastninger
• Kliniske fund
  • Normale
• Supplerende undersøgelser
  • EEG er almindeligvis normalt og uden epileptiforme udslag
• Tiltag
  • Evt. milde analgetika, evt. migrænemedicin

• Årsag
  • Ukendt, men af og til familiær forekomst af tremor
• Forekomst
  • Kan forekomme i småbørnsalderen
  • Kan være en forløber til essentiel tremor senere i livet
• Sygehistorie
  • Anfald med rystelser
  • Ingen bevidsthedsforstyrrelser
• Kliniske fund
  • Normale
• Supplerende undersøgelser
  • EEG er normalt
• Tiltag
  • Ingen

• Årsag
  • Refluks af syre kan give smerter, som barnet ikke kan beskrive
• Forekomst
  • Er hyppigere blandt børn med cerebral parese eller hjerneskade
• Sygehistorie
  • Smerteanfald
  • Barnet kan indtage påfaldende stillinger som udtryk for et forsøg på at strække spiserøret
  • Fuld bevidsthed, men øjenrulning, apnø, af og til opkastninger kan minde om epilepsi
• Kliniske fund
  • Normale
• Supplerende undersøgelser
  • 24 t øsofagus pH-måling, øvre gastrointestinal endoskopi, røntgenundersøgelse af øsofagus og ventrikel
• Tiltag
  • Evt. fortykkelse af fødens konsistens, evt. syrehæmmende midler

• Årsag
  • Kan være børn, som har problemer på skolen, evt. indlæringsproblemer
• Forekomst
  • Ikke helt usædvanlig
• Sygehistorie
  • Forekommer særligt på skolen og observeres af lærere
  • Forekommer ikke hjemme
  • Barnet kan bringes ud af "trancen" med en fast kommando
• Kliniske fund
  • Normale fund
• Supplerende undersøgelser
  • EEG normalt
• Tiltag
  • Udelukke petit mal, abscenser

• Hvornår startede det?
• Hvor hyppigt?
• Hvordan er barnets sundhedstilstand ud over anfald?
  • Problemer under svangerskab og fødsel?
  • Problemer eller symptomer efter fødslen?
• Hvordan arter anfaldet sig?
  • Beskriv anfaldet
  • Er barnet bevidstløst under anfaldet?
  • Kramper?
  • Varighed?
• Foreligger postiktal træthed?
• Udløsende faktorer?
  • Feber?
  • Vrede, smerte, frygt?
• Hvornår kommer anfaldene?
  • Når som helst?
  • Kun om dagen?
  • Kun om aftenen/natten?
  • Kun når der er andre tilstede?
• Søvnforstyrrelser?

• Foretage en almindelig klinisk undersøgelse
  • Tegn på neurologiske skader?
  • Tics?
  • Medfødt hjertesygdom?

• Almindeligvis ingen

• Almindeligvis ikke påkrævet, men ved mistanke om Tourettes syndrom kan det være aktuelt at henvise til børnepsykiater eller børnelæge

Henvisningsskabelon/tjekliste

• Forebyggende tiltag
  • For at hindre skader ved besvimelse
  • Febernedsættende behandling (paracetamol) ved senere feberepisoder ved feberkramper
• Afdramatiser affektkramper

• Kortvarige anfald hos børn

• Flemming Skovby, overlæge, professor, dr.med., Rigshospitalet
• Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense
• Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim (tilpasning til NEL)

• Publiceret: 20.01.2011
• Seneste redaktionelle revidering: 20.01.2011