Kommentar til artiklen
Fenylketonuri
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Fenylketonuri - Føllings sygdom
Basisoplysninger
Definition
- Fenylketonuri (PKU) er en medfødt defekt i omsætningen af den aromatiske aminosyre fenylalanin, idet mutationer i PAH genet forårsager nedsat aktivitet af leverenzymet fenylalanin hydroksylase
- Arvegangen er autosomal recessiv. Ubehandlet medfører tilstanden mental retardering1
- Fenylketonuri blev beskrevet af Asbjørn Følling i 19342
Forekomst
- Incidensen varierer. I Danmark er den 1 pr. 11.000, i Sverige 1 pr. 32.000. I USA ligger den mellem 1 pr. 13.500 og 1 pr. 19.0003
- I Danmark bliver der i gennemsnit født 5-6 børn med fenylketonuri om året
Ætiologi og patogenese
- PAH genet er lokaliseret til kromosom 124. Der er ca. 500 kendte mutationer, som medfører større eller mindre tab af enzymaktivitet med deraf følgende forskelle i sværhedsgrad af sygdommen. Forhøjelsen af fenylalanin kan være så let, at behandling ikke er nødvendig
- Ved manglende aktivitet af fenylalanin hydroksylase omdannes fenylalanin ikke til tyrosin, og koncentrationen af fenylalanin stiger i blodet. Der dannes fenylketoner, som antages at være årsag til hjerneskaden
- Komplet enzymmangel fører til klassisk fenylketonuri, hvor P-fenylalanin koncentrationen overstiger 1200 µmol/l. Mildere grader af enzymmangel giver lavere værdier af fenylalanin
Hvordan opstår mental retardering?
- Mekanismen,, hvorved forhøjet koncentration af fenylalanin fører til mental retardering er ukendt1
- For meget fenylalanin antages at påvirke hjernens vækst, myelinisering og neurotransmitter-syntese
Disponerende faktorer
- Som ved andre autosomal recessive sygdomme, vil slægtskab (konsangvinitet) mellem forældrene øge risikoen for at der fødes et homozygot barn
ICPC-2
- T99 Sygdom ved endokrine/metaboliske/ ern forhold IKA Linkportalen
- T28 Nedsat funktion/handicap vedr endokrin/matabol sgd Linkportalen
ICD-10
- E70.0 Klassisk fenylketonuri
- E70.1 Hyperfenylalaninæmi
Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Screening af alle nyfødte 48-72 timer efter fødslen. Blodprøven (få dråber blod fra hælen på filterpapir) sendes til Statens Serum Institut, der videregiver oplysninger om positive screeningsresultater til Kennedy Centret i Glostrup, hvor behandlingen af fenylketonuri er centraliseret
- Blodets niveau af fenylalanin på normal kost eller efter en standard proteinbelastning afspejler graden af fenylalanin hydroksylase-mangel:
- klassisk PKU (>1200 µmol/l; <1 % residual enzymaktivitet)
- hyperfenylalaninæmi eller mild PKU (600-1200 µmol/l; 1-5 % residual enzymaktivitet)
- non-PKU hyperfenylalaninæmi eller mild hyperfenylalaninæmi (120-600 µmol/l; >5 % residual enzymaktivitet)
Differentialdiagnoser
Sygehistorie
- Fenylketonuri er blevet sjælden efter indførslen af neonatal screening. Uden behandling omfatter symptomerne
- mental retardering
- hyperaktivitet
- opkastninger
- eksem
- kramper
- Hvis det forhøjede fenylalanin i blodet ikke bliver opdaget ved screening, vil fenylketonuri udvikle sig snigende og først give symptomer efter 2-3 måneder
- Ubehandlede børn er kendetegnet ved mental retardering, som tiltager under myeliniseringen i den tidlige barndom og er irreversibel, når hjernens modning er fuldført
Kliniske fund
- Barnet har lyst hår og lys hud
- Ubehagelig museagtig lugt hvis barnet er ubehandlet
Andre undersøgelser
Neonatalt
- En blodprøve tages af den nyfødte efter 48-72 timer og sendes til Klinisk Biokemisk Afdeling, Staten Serum Institut. Her måles fenylalaninkoncentrationen ved tandem massespektrometri. Testen har meget høj sensitivitet
- Diagnosen baseres på fund af forhøjet koncentration af fenylalanin. Blodværdierne er meget høje hos patienter med komplet enzymmangel
Hjerneskadede børn
- MR viser skader på hjernens hvide substans
Hvornår skal patienten henvises?
- Ved positivt screeningsvar rapporterer Statens Serum Institut straks resultatet til Kennedy Centret, hvor udredning og behandling er centraliseret
- Kennedy Centret kontakter forældrene med henblik på yderligere undersøgelser og evt. behandling
Behandling
Behandlingsmål
- Undgå udvikling af symptomer og irreversible skader på grund af enzymmanglen
Generelt om behandlingen
- Tidligt indsættende diætbehandling giver mulighed for en normal tilværelse
- Livslang diæt med fenylalaninreduceret kost5,6,7. Kræver tæt samarbejde mellem læge, diætist, barn og forældre
- Diætbehandlingen er en specialistopgave
- Behandling skal starte før skader opstår, helst allerede i løbet af første tre leveuger
Hvad kan patienten selv gøre?
- Måltider kræver vejning af næringsmidler med grams nøjagtighed, hvilket er krævende for familien
- Dårlig smag af diætprodukter truer komplians, især blandt ældre børn
Medicinsk behandling
- Sapropterin
- Er en ny behandlingsmetode, som blev godkendt af Sundhedsstyrelsen i 2009
- Stoffet er en syntetisk form af tetrahydrobiopterin (BH4), som kan reducere koncentrationen af fenylalanin i blodet
- Ikke alle responderer på BH4, men de som gør kan bruge BH4 som et tilskud til en diæt med lavt fenylalanin, og i nogle tilfælde kan det erstatte diæten8
Forebyggende behandling
- Screening af alle nyfødte er rutine
- Kvinder med Føllings sygdom skal planlægge eventuelle svangerskaber meget nøje. Et højt fenylalaninniveau er meget skadeligt for fostret. En moderat diæt – som de fleste voksne med fenylketonuri foretrækker hele livet – er ikke nok. Kvinderne skal på en streng diæt før konception og gennem hele svangerskabet
Forløb, komplikationer og prognose
Forløb
- Ubehandlede børn er normale ved fødslen, men viser tegn på afvigende og forsinket udvikling efter omkring 2 måneder
Komplikationer
- Børn i behandling klarer sig godt i skolen
- Nogle børn kan få adfærdsproblemer9
- Velbehandlede patienter klarer sig godt på arbejdsmarkedet
Prognose
- Ved tidlig diagnose (før 6 uger) og behandling med fenylalaninreduceret diæt er prognosen god med normal psykomotorisk og social udvikling. IQ synes at ligge i gennemsnitsområdet10
- Prognosen for kognitive funktioner synes at være relateret til graden af kontrol over koncentrationen af fenylalanin
- Ubehandlede børn bliver ofte dybt mentalt retarderede
Opfølgning
Plan
- Diætbehandlingen er en specialistopgave
Hvad bør man kontrollere
- Regelmæssig måling af fenylalaninniveauet i blodet. Intervallerne mellem prøverne kan øges, efterhånden som barnet bliver ældre
- Klinisk undersøgelse af udviklingsniveau
- Barnets diæt og familiens beherskelse heraf efterhånden som barnets behov ændrer sig under væksten
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Patientorganisation
Kilder
Referencer
- Bodamer OA. Overview of phenylketonuria. UpToDate, last updated Ock 9, 2008. UpToDate
- Følling A. Utskillelse av fenylpyrodruesyre i urinen som stoffskifteanomali i forbindelse med imbecillitet. Nord Med 1934; 8: 1054–9.
- National Institutes of Health Consensus Development Conference Statement: phenylketonuria: screening and management, October 16-18, 2000. Pediatrics 2001; 108: 972. Pediatrics
- Erlandsen H, Stevens RC. The structural basis of phenylketonuria. Mol Genet Metab 1999; 68: 103. PubMed
- MacDonald A. Diet and compliance in phenylketonuria. Eur J Pediatr 2000; 159 (Suppl 2): 136.
- Koch R, Burton B, Hoganson G, Peterson R. Phenylketonuria in adulthood: a collaborative study. J Inherit Metab Dis 2002; 25: 333. PubMed
- Bosch AM, Tybout W, van Spronsen FJ, et al. The course of life and quality of life of early and continuously treated Dutch patients with phenylketonuria. J Inherit Metab Dis 2007; 30: 29. PubMed
- Levy HL, Milanowski A, Chakrapani A, et al. Efficacy of sapropterin dihydrochloride (tetrahydrobiopterin, 6R-BH4) for reduction of phenylalanine concentration in patients with phenylketonuria: a phase III randomised placebo-controlled study. Lancet 2007; 370: 504-10. PubMed
- Smith I, Knowles J. Behaviour in early treated phenylketonuria: a systematic review. Eur J Pediatr 2000; 159 (Suppl 2): 89.
- Burgard P. Development of intelligence in early treated phenylketonuria. Eur J Pediatr 2000; 159 (Suppl 2): 74.
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 27.08.2009
- Seneste faglige revidering: 03.02.2012
- Seneste redaktionelle revidering: 03.02.2012




