• Pædiatri
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Fenylketonuri
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Fenylketonuri

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Fenylketonuri - Føllings sygdom

Basisoplysninger

Definition

  • Fenylketonuri (PKU) er en medfødt defekt i omsætningen af den aromatiske aminosyre fenylalanin, idet mutationer i PAH genet forårsager nedsat aktivitet af leverenzymet fenylalanin hydroksylase
  • Arvegangen er autosomal recessiv. Ubehandlet medfører tilstanden mental retardering1
  • Fenylketonuri blev beskrevet af Asbjørn Følling i 19342

Forekomst

  • Incidensen varierer. I Danmark er den 1 pr. 11.000, i Sverige 1 pr. 32.000. I USA ligger den mellem 1 pr. 13.500 og 1 pr. 19.0003
  • I Danmark bliver der i gennemsnit født 5-6 børn med fenylketonuri om året

Ætiologi og patogenese

  • PAH genet er lokaliseret til kromosom 124. Der er ca. 500 kendte mutationer, som medfører større eller mindre tab af enzymaktivitet med deraf følgende forskelle i sværhedsgrad af sygdommen. Forhøjelsen af fenylalanin kan være så let, at behandling ikke er nødvendig
  • Ved manglende aktivitet af fenylalanin hydroksylase omdannes fenylalanin ikke til tyrosin, og koncentrationen af fenylalanin stiger i blodet. Der dannes fenylketoner, som antages at være årsag til hjerneskaden
  • Komplet enzymmangel fører til klassisk fenylketonuri, hvor P-fenylalanin koncentrationen overstiger 1200 µmol/l. Mildere grader af enzymmangel giver lavere værdier af fenylalanin

Hvordan opstår mental retardering?

  • Mekanismen,, hvorved forhøjet koncentration af fenylalanin fører til mental retardering er ukendt1
  • For meget fenylalanin antages at påvirke hjernens vækst, myelinisering og neurotransmitter-syntese

Disponerende faktorer

  • Som ved andre autosomal recessive sygdomme, vil slægtskab (konsangvinitet) mellem forældrene øge risikoen for at der fødes et homozygot barn

ICPC-2

  • T99 Sygdom ved endokrine/metaboliske/ ern forhold IKA Linkportalen
  • T28 Nedsat funktion/handicap vedr endokrin/matabol sgd Linkportalen

ICD-10

  • E70.0 Klassisk fenylketonuri
  • E70.1 Hyperfenylalaninæmi

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Screening af alle nyfødte 48-72 timer efter fødslen. Blodprøven (få dråber blod fra hælen på filterpapir) sendes til Statens Serum Institut, der videregiver oplysninger om positive screeningsresultater til Kennedy Centret i Glostrup, hvor behandlingen af fenylketonuri er centraliseret
  • Blodets niveau af fenylalanin på normal kost eller efter en standard proteinbelastning afspejler graden af fenylalanin hydroksylase-mangel:
    • klassisk PKU (>1200 µmol/l; <1 % residual enzymaktivitet)
    • hyperfenylalaninæmi eller mild PKU (600-1200 µmol/l; 1-5 % residual enzymaktivitet)
    • non-PKU hyperfenylalaninæmi eller mild hyperfenylalaninæmi (120-600 µmol/l; >5 % residual enzymaktivitet)

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Fenylketonuri er blevet sjælden efter indførslen af neonatal screening. Uden behandling omfatter symptomerne
    • mental retardering
    • hyperaktivitet
    • opkastninger
    • eksem
    • kramper
  • Hvis det forhøjede fenylalanin i blodet ikke bliver opdaget ved screening, vil fenylketonuri udvikle sig snigende og først give symptomer efter 2-3 måneder
  • Ubehandlede børn er kendetegnet ved mental retardering, som tiltager under myeliniseringen i den tidlige barndom og er irreversibel, når hjernens modning er fuldført

Kliniske fund

  • Barnet har lyst hår og lys hud
  • Ubehagelig museagtig lugt hvis barnet er ubehandlet

Andre undersøgelser

Neonatalt

  • En blodprøve tages af den nyfødte efter 48-72 timer og sendes til Klinisk Biokemisk Afdeling, Staten Serum Institut. Her måles fenylalaninkoncentrationen ved tandem massespektrometri. Testen har meget høj sensitivitet
  • Diagnosen baseres på fund af forhøjet koncentration af fenylalanin. Blodværdierne er meget høje hos patienter med komplet enzymmangel

Hjerneskadede børn

  • MR viser skader på hjernens hvide substans

Hvornår skal patienten henvises?

  • Ved positivt screeningsvar rapporterer Statens Serum Institut straks resultatet til Kennedy Centret, hvor udredning og behandling er centraliseret
  • Kennedy Centret kontakter forældrene med henblik på yderligere undersøgelser og evt. behandling

Behandling

Behandlingsmål

  • Undgå udvikling af symptomer og irreversible skader på grund af enzymmanglen

Generelt om behandlingen

  • Tidligt indsættende diætbehandling giver mulighed for en normal tilværelse
  • Livslang diæt med fenylalaninreduceret kost5,6,7. Kræver tæt samarbejde mellem læge, diætist, barn og forældre
  • Diætbehandlingen er en specialistopgave
  • Behandling skal starte før skader opstår, helst allerede i løbet af første tre leveuger

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Måltider kræver vejning af næringsmidler med grams nøjagtighed, hvilket er krævende for familien
  • Dårlig smag af diætprodukter truer komplians, især blandt ældre børn

Medicinsk behandling

  • Sapropterin
    • Er en ny behandlingsmetode, som blev godkendt af Sundhedsstyrelsen i 2009
    • Stoffet er en syntetisk form af tetrahydrobiopterin (BH4), som kan reducere koncentrationen af fenylalanin i blodet
    • Ikke alle responderer på BH4, men de som gør kan bruge BH4 som et tilskud til en diæt med lavt fenylalanin, og i nogle tilfælde kan det erstatte diæten8

Forebyggende behandling

  • Screening af alle nyfødte er rutine
  • Kvinder med Føllings sygdom skal planlægge eventuelle svangerskaber meget nøje. Et højt fenylalaninniveau er meget skadeligt for fostret. En moderat diæt – som de fleste voksne med fenylketonuri foretrækker hele livet – er ikke nok. Kvinderne skal på en streng diæt før konception og gennem hele svangerskabet

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Ubehandlede børn er normale ved fødslen, men viser tegn på afvigende og forsinket udvikling efter omkring 2 måneder

Komplikationer

  • Børn i behandling klarer sig godt i skolen
  • Nogle børn kan få adfærdsproblemer9
  • Velbehandlede patienter klarer sig godt på arbejdsmarkedet

Prognose

  • Ved tidlig diagnose (før 6 uger) og behandling med fenylalaninreduceret diæt er prognosen god med normal psykomotorisk og social udvikling. IQ synes at ligge i gennemsnitsområdet10
  • Prognosen for kognitive funktioner synes at være relateret til graden af kontrol over koncentrationen af fenylalanin
  • Ubehandlede børn bliver ofte dybt mentalt retarderede

Opfølgning

Plan

  • Diætbehandlingen er en specialistopgave

Hvad bør man kontrollere

  • Regelmæssig måling af fenylalaninniveauet i blodet. Intervallerne mellem prøverne kan øges, efterhånden som barnet bliver ældre
  • Klinisk undersøgelse af udviklingsniveau
  • Barnets diæt og familiens beherskelse heraf efterhånden som barnets behov ændrer sig under væksten

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Patientorganisation

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Flemming Skovby, overlæge, professor, dr.med, Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense

Datoer

  • Publiceret: 27.08.2009
  • Seneste faglige revidering: 03.02.2012
  • Seneste redaktionelle revidering: 03.02.2012