• Psykiatri
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Akutte og forbigående psykoser
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Akutte og forbigående psykoser

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Akutte og forbigående psykoser

Basisoplysninger

Definition

  • En heterogen gruppe af sindslidelser karakteriseret ved psykotiske symptomer som udvikles akut (på <2 uger) såsom vrangforestillinger, hallucinationer og perceptionsforstyrrelser og med udtalt afvigelse fra sædvanlig adfærd
  • Skal gå over inden 3 måneder (ellers ændres diagnosen)
  • Tilstanden kan være forbundet med akut belastende livsbegivenhed, som optræder indenfor 2 uger forud for psykosens indsættelse
  • Organiske faktorer er ifølge definitionen ikke tilstede
  • Validiteten af diagnosen akut forbigående psykose er stadig stærkt omdiskuteret 1

Forekomst

  • Incidensen af akutte forbigående psykoser er ukendt, men antages at være lav

Ætiologi og patogenese

  • Ukendt
  • Akutte psykosociale og andre belastninger synes at spille en rolle i nogle tilfælde

Disponerende faktorer

  • Man antager, at der ofte foreligger genetisk og biologisk disposition for tilstanden
  • Nedsat omstillingsevne på grund af afvigende personlighed eller svækket intelligens er en sårbarhedsfaktor
  • Specielle livserfaringer kan gøre personer sårbare for særlige typer hændelser
  • I nogle tilfælde kan der påvises en udløsende stressor for psykosen, i form af konkrete traumer, konflikter, tab eller legemlig sygdom

ICPC-2

ICD-10

  • F23 Akutte og forbigående psykoser
    • F23.0 Akut polymorf non-skizofreniform psykose
    • F23.1 Akut polymorf skizofreniform psykose
    • F23.2 Akut skizofreniform psykose
    • F23.3 Akut paranoid psykose
    • F23.8 Anden akut eller forbigående psykose
    • F23.9 Akut eller forbigående psykose UNS

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Akut start
  • Hurtige skift i billedet
  • Påfaldende ændret adfærd
  • Typiske symptomer
    • Hallucinationer, vrangforestillinger og forvirring
    • Kaotiske følelser, hurtige stemningsskift
    • Dele af symptombilledet ved skizofreni kan foreligge, hvilket danner grundlag for inddeling af syndromet i undergrupper

Differentialdiagnoser

  • Organisk delir som følge af somatisk sygdom eller brug af psykoaktive stoffer
  • Akut rus med visse psykoaktive stoffer
  • Skizoaffektiv lidelse
  • Enkel paranoia
  • Schizofrenidebut
  • Affektiv lidelse (særlig mani)
  • Mikropsykoser ved ustabil personlighedsforstyrrelse

Sygehistorie

  • Tilstanden har udviklet sig i løbet af et par uger
  • Sygdomsbilledet har været meget skiftende, og oftest præget af dramatik med uro, angst, irritabilitet, hallucinationer og vrangforestillinger
  • Patienten eller pårørende bør spørges om psykisk belastende livsbegivenheder de sidste uger før symptomernes debut
  • Spørg om rusmiddel og medicinforbrug, samt tegn på somatisk sygdom den senere tid
  • Spørg om tidligere psykiske lidelser og familiær disposition til psykisk lidelse
  • Spørg om affektive symptomer - depressive og maniske

Kliniske fund

  • Patienten er oftest urolig både mentalt og motorisk og mangler indsigt i sin tilstand
  • Ingen tegn på somatisk sygdom i sammenhæng med tilstanden
  • Fysisk undersøgelse kan være vanskelig på grund af manglende samarbejde, men er vigtig af differentialdiagnostiske grunde
  • Oplysninger fra pårørende bør indhentes (rusmidler, tidligere psykiske og somatiske lidelser)

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Evt. rutineprøver som Hb, CRP, SR, kreatinin, glukose, leverfunktion
  • Evt. prøver eller undersøgelser for at udelukke mere specifikke underliggende organiske lidelser

Hvornår skal patienten henvises?

  • Stort set altid og akut
  • Tvangsindlæggelse kan blive nødvendigt, såfremt patienten ikke kan motiveres for frivillig indlæggelse

Behandling

Behandlingsmål

  • Fuld helbredelse

Generelt om behandlingen

  • Foregår initialt på sygehus
  • Medikamentel behandling i en periode er nødvendig for de fleste
  • Praktisk hjælp til at rydde op i vanskelig livssituation kan være vigtig
  • Senere bearbejdning af et eventuelt udløsende traume kan være aktuelt for nogle patienter

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Efter den akutte fase er det hensigtsmæssigt, at patienten forholder sig praktisk og psykologisk til eventuelle udløsende årsager
  • Information til nærmiljø om tilstanden og den gode prognose er ofte nyttig

Medicinsk behandling

  • Antipsykotisk behandling er oftest effektiv og gives i 6-12 måneder
  • Der er ikke foretaget komparative studier over effekten af nye atypiske versus ældre antipsykotika ved akut forbigående psykose
  • Olanzapin og risperidon er fundet mere effektivt end quetiapin og aripiprazol i behandling af indlagte patienter med akut skizofreniform psykose 2
  • Som atypisk antipsykotikum anbefales tbl. olanzapin 10-20 mg/dag eller tbl. risperidon 3-12 mg/dag 2
  • Som ældre antipsykotikum anbefales lavdosis præparater, f.eks.:
    • Zuklopenthixol tbl. 10 mg: 10-20 mg x 2, eller
    • Perphenazin tbl. 8 mg: 8-16 mg x 2
      • Evt. suppleret med sederende højdosis antipsykotikum om aftenen:
      • Chlorprothixen tbl. 25 mg: 1-2 tbl. vesp
    • Dosis reduceres gradvis til vedligeholdelsesbehandling afhængig af effekt 3
  • Efter initial virkning kan man overveje at gå over til et atypisk antipsykotikum for resten af behandlingstiden for at reducere bivirkninger
  • Atypiske antipsykotika kan give metaboliske og kardiovaskulære bivirkninger4. Risikoen for pludselig hjertedød er fordoblet, men der er ingen forskel på ældre og nyere antipsykotika 5

Anden behandling

  • I den første akutte kontakt med patienten kan situationen blive kaotisk på grund af patientens uro.
  • Lægen bør lægge vægt på at optræde roligt, venligt og sagligt, uafhængig af patientens væremåde:
    • Argumenter ikke mod psykotiske forestillinger
    • Provoker ikke unødigt ved udsagn, påstande eller kritik
    • Undgå fysisk konfrontation med mindre farlige hændelser skal undgås
    • Lad patienten have kendte personer omkring sig, lad ham få mad og drikke og eventuelt mulighed for at ryge
  • Også senere i behandlingen bør stress og stimulering af patienten holdes på et kontrolleret niveau med afstemt aktivering
  • Psykoterapeutisk støtte i rehabiliteringsfasen antages at have værdi

Forebyggende behandling

  • For personer med kendt sårbarhed, som demente personer og psykisk udviklingshæmmede, bør man forebygge med støttende tiltag, når betydelige (subjektivt set) livsbegivenheder ikke kan undgås

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Hurtig debut, fuldt udviklet på mindre end 2 uger

Komplikationer

  • Ikke sjældent viser det sig, at diagnosen ikke stemmer, og at der ligger mere alvorlig psykiatrisk eller somatisk sygdom bag det initiale billede

Prognose

  • God prognose, fuld helbredelse på mindre end 3 måneder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Information om den gode prognose når diagnosen er afklaret, og om eventuel personlig sårbarhed

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Opfølgning

Plan

  • I den akutte fase er dette en klar specialistopgave
  • Den første tid efter udskrivning anbefales opfølgning af specialist
  • Patienten bør kontrolleres regelmæssigt, med øgede intervaller over mindst 1 år

Hvad bør man kontrollere

  • Almindelig funktionsevne med forventning om fuld restitution
  • Symptomer og tegn på psykose
  • Kompliance med medicin og vurdering af evt. bivirkninger

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Lars Vedel Kessing, professor, overlæge dr.med., Psykiatrisk Center, Righospitalet
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Aarhus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Datoer

  • Publiceret: 01.04.2009
  • Seneste faglige revidering: 22.02.2012
  • Seneste redaktionelle revidering: 22.02.2012