• Psykiatri
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Serotonergt syndrom
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Serotonergt syndrom

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Serotonergt syndrom

Basisoplysninger

Definition

  • Serotonergt syndrom (SS) er et symptomkompleks forårsaget af farmakoterapi eller overdosering med serotonergt aktive substanser1
  • De hyppigste symptomer og tegn er forvirring, tremor, sved, feber, hjertebanken og hyperrefleksi
  • Vigtig for håndteringen af tilstanden er tidlig diagnose, seponering af udløsende præparat, optimal symptomatisk behandling og i visse tilfælde specifik serotoninhæmning

Forekomst

  • Sjældent, men præcis forekomst kendes ikke

Ætiologi og patogenese

  • Lægemidler som forhøjer serotoninniveauet i det centrale nervesystem, forårsager tilstanden
    • Antidepressiva
    • Men også midler mod migræne, overvægt, rygning, Parkinsons sygdom, samt visse misbrugspræparater
  • Ofte opstår tilstanden efter, at to eller flere serotoninaktive midler kombineres, men tilstanden kan også opstå ved monoterapi2

Vanligste udløsende substanser

  • Serotonerg virkningsmekanisme
  • Hæmning af serotoninmetabolismen
    • MAO-hæmmere (f.eks. moklobemid)
  • Reuptakehæmmere
    • SSRI, TCA og visse andre antidepressive midler, f.eks. venlafaxin
  • Øget frisætning og reuptakehæmning
    • Amfetamin, ecstasy, kokain
  • Direkte stimulering af receptorer
    • LSD, sumatriptan
  • Øget receptorfølsomhed
    • Litium
  • Dopaminantagonister med serotoninaktivitet
    • Bromokriptin, levodopa

Disponerende faktorer

  • Serotonerge medikamenter

ICPC-2

ICD-10

  • Findes ikke som egen klassifikation
  • Y49 Bivirkninger efter psykotrope medikamina

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Ingen patognomoniske fund findes, symptomer og tegn kan forekomme i forskellige kombinationer og styrker
  • Diagnosen baseres alligevel på symptomer, fund og relevant farmakoterapi

Differentialdiagnoser

Forskelle mellem serotonergt syndrom og malignt neuroleptikasyndrom

Serotonergt syndrom Malignt neuroleptikasyndrom
Udløsende lægemiddel Serotonergt middel Neuroleptika
Tidsforløb
  • Hurtig debut, almindeligvis timer til et døgn
  • Tilstanden går hurtigt over i løbet af 1-2 døgn
  • Langsom debut, ofte flere dage
  • Langtrukkent forløb, flere dage til uger
Fund
  • Ofte moderat rigiditet
  • Hyperrefleksi, myoklonus, nystagmus og mydriasis er almindelig
  • "Blyrørs"-rigiditet
  • Ikke hyperrefleksi, myoklonus, nystagmus eller mydriasis

Sygehistorie

  • Som regel opstår tilstanden efter, at to eller flere serotoninaktive midler kombineres, men tilstanden kan også opstå ved monoterapi
    • De fleste tilfælde hos voksne synes at indtræffe i forbindelse med nylig justering af farmakoterapi
    • Hos børn og unge rapporteres tilstanden oftest efter overdosering
  • Hos de fleste er der hurtig symptomdebut i løbet af 24 timer efter en medicinjustering eller overdosering2

Symptomer

  • Symptomkomplekset udgøres af en kombination af autonome, neuromuskulære og mentale manifestationer
  • Typiske symptomer og tegn er forvirring, tremor, sved, feber, hjertebanken

Kliniske fund

  • Fund og styrke varierer
  • Neuromuskulære
    • Hyperrefleksi
    • Myoklonus
    • Ataksi
    • Tremor
    • Nystagmus
    • Positiv Babinski
    • Kramper
    • Rigiditet, inklusive trismus
  • Mentalt
    • Uro
    • Forvirring
    • Agitation
    • Hallucinationer
    • Delirium
    • Koma
  • Autonom dysfunktion
    • Sveden
    • Takykardi
    • Ustabilt blodtryk
    • Diaré
    • Takypnø
    • Hypertermi
    • Mydriasis
    • Lysstive pupiller
  • I alvorlige tilfælde findes reduceret bevidsthed, dilaterede og ofte lysstive pupiller, positiv Babinski, muskelrigiditet og hypertermi

Supplerende undersøgelser

  • Laboratorieværdierne kan være normale, men en øgning i LPK og CK er normal

Hvornår skal patienten henvises?

  • Indlæggelse ved mistanke om tilstanden så tidlig behandling kan iværksættes

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring
  • Forhindre komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Vigtig for håndteringen af tilstanden er
    • tidlig diagnose
    • seponering af udløsende præparat
    • optimal symptomatisk behandling
    • og i visse tilfælde specifik serotoninhæmning
  • I milde tilfælde er forløbet kortvarigt. Eliminering af den serotonerge medicin samt observation er ofte tilstrækkelig behandling
  • Symptomatisk, evt. specifik, medikamentel behandling kan blive aktuelt

Medicinsk behandling

Symptomatisk behandling1

  • Milde symptomer
    • Symptomer som agitation, forvirring, subfebrilitet, hjertebanken, tremor og rastløshed
      • Benzodiazepiner peroralt, ved behov
  • Alvorligere symptomer
    • Nødvendiggør intensiv overvågning med henblik på arytmi
    • Øget muskeltonus, trismus, takykardi, udtalt agitation og kramper behandles i første omgang med benzodiazepiner intravenøst
    • Udtalt og vedvarende muskelrigiditet og hypertermi bør behandles aktivt
      • Bl.a. for at forhindre komplikationer som rabdomyolyse, nyresvigt og dissemineret intravaskulær koagulation
      • Det findes ingen klar konsensus om behandlingsmetoden
      • Respiratorbehandling under kontrol af benzodiazepin anbefales generelt, i tillæg til afkøling og rigelig væsketilførsel
      • Generel muskelrelaksering anbefales af nogle, så længe temperaturen overstiger 39°C3,4
      • Dantrolennatrium er et muskelrelakserende præparat med febernedsættende egenskaber som anbefales af andre
        • Doseres 0,5-3 mg/kg kropsvægt i.v. 2-3 gange/døgn i 1-2 døgn
        • Alternativt gives efter den initiale dosis 1-2 mg/kg som infusion over 3-4 timer

Specifik behandling1

  • Der findes ingen specifik behandling.

Forebyggende behandling

  • Vær forsigtig med at kombinere flere serotonerge medikamenter

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Hos de fleste sker symptomdebut hurtigt, i løbet af 24 timer efter en medicinjustering eller overdosering2
  • Ved tidlig og rigtig behandling bedres tilstanden hurtigt

Komplikationer

Prognose

  • Prognosen er god. Symptomerne aftager i løbet af 1-2 døgn, selv om det akutte symptombillede ofte er ildevarslende

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Lars Vedel Kessing, prof., ovl., dr. med., Psykiatrisk Center, Rigshospitalet
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Aarhus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Datoer

  • Publiceret: 01.04.2009
  • Seneste faglige revidering: 22.02.2012
  • Seneste redaktionelle revidering: 22.02.2012