Aktive tilbud til sygedagpengemodtagere

Begrebet Aktive tilbud til sygemeldte må ikke forveksles med anden aktivering, der anvendes som arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger til ledige. Begge tilbudsformer har deres lovgrundlag i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men begrebet Aktivt tilbud er knyttet til sygemeldte og indgår i sygedagpengeloven og lovens vejledninger til jobcentrets indsats over for sygedagpengemodtagere.

Et Aktivt tilbud skal være arbejdsmarkedsrettet og har til formål at:

• fremme en hurtig tilbagevenden
• sikre, at den sygemeldte bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet
• yde hjælp og støtte, så den sygemeldte ikke passivt bliver overladt til sig selv

En sygemeldt har pligt til at tage imod et rimeligt Aktivt tilbud. Et Aktivt tilbud må ikke modvirke eller forhale helbredelsen.

Af lovgivningen og Arbejdsmarkedsstyrelsens præciseringer til kommunerne fremgår det, at jobcentrets indsats over for syge altid skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Indsatsen gælder både opfølgningssamtaler og Aktive tilbud. Det betyder:

• Hvis den sygemeldte er alvorligt syg og sagen er sat på stand-by ordning skal den sygemeldte heller ikke i tilbud. Fra 1. maj 2011 er dette præciseret med blandt andet udgivelsen af en diagnoseliste, der fritager alvorligt syge for såvel personlig opfølgning eller anden kontakt samt tilbud. På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside du læse mere om stand-by ordning og diagnoseliste samt finde en brochure til de sygemeldte om standby-ordningen. Listen er ikke udtømmende og ved tvivl kan jobcentret eksempelvis kontakte egen læge. Ved hver opfølgning skal jobcentret kontakte sygemeldtes læge eller sygehuslægen for at indhente informationer om udviklingen og på den baggrund vurdere, om sagen forsat skal være på standby
• Lægen giver - eksempelvis via LÆ-attester - oplysninger om sygemeldtes fysiske og psykiske helbredstilstand, aktuelle behandlingsforløb m.v.
• Når den sygemeldte kan deltage i en opfølgningssamtale - og ikke kan blive delvist raskmeldt - vil et Aktivt tilbud ofte blive tilbudt den sygemeldte fra 9. sygeuge som en del af jobcentrets opfølgningsplan. Hvis jobcentret er i tvivl om, hvorvidt et Aktivt tilbud er foreneligt med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte sygemeldtes egen læge eller sygehuslægen for at drøfte indsatsen
• Hvis den sygemeldte ikke selv mener, at et konkret Aktivt tilbud er foreneligt med pågældendes helbredstilstand, kan den sygemeldte bede jobcentret om at kontakte egen læge med henblik på en lægefaglig vurdering
• Lægen giver, eksempelvis via LÆ-attest, en lægefaglig vurdering af, om det påtænkte Aktive tilbud er hensigtsmæssigt i indhold og omfang og er foreneligt med den sygemeldtes helbredstilstand og behandlingsforløb
• Der skal være tungtvejende grunde, hvis jobcentret ikke følger lægens udtalelse og disse grunde skal fremgå af sagen

Et Aktivt tilbud kan og skal altså tilrettelægges, så det er relevant og foreneligt med patientens helbredssituation - både hvad indhold og omfang angår.

Aktive tilbud kan fortsat fra januar 2011 have forskelligt indhold. Kun virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt vejledning og opkvalificering i form af ordinær uddannelse direkte rettet mod arbejdsmarkedet kan udløse høj statsrefusion til kommunen. Vejledning og opkvalificering i form af standardkurser og beskæftigelsesprojekter er fortsat mulige som Aktive tilbud, men udløser lav refusion.

Indholdet i Aktive tilbud, når den sygemeldte ikke kan blive delvist raskmeldt og vende gradvist tilbage til jobbet, er således:

• Virksomhedspraktik. Eventuelt hos egen arbejdsgiver med andre arbejdsfunktioner, hvis den sygemeldte ikke er klar til delvis raskmelding
• Ansættelse med løntilskud. Kun muligt til sygemeldte, der ikke i forvejen er i beskæftigelse
• Vejledning og opkvalificering i form af ordinær uddannelse rettet direkte mod arbejdsmarkedet
  • Sygemeldtes deltagelse i ordinær uddannelse må være underlagt kravet om fuld uarbejdsdygtighed og der må i praksis således være tale om kortere opkvalificerende uddannelse/kursus, der skønnes at kunne medføre ordinær ansættelse i en virksomhed. Deltagelse i ordinær uddannelse må således betragtes som subsidiær i forhold til andre arbejdsmarkedsrettede muligheder med henblik på at opnå ordinær ansættelse
• Vejledning og opkvalificering i form af korte kurser, afklarings- og beskæftigelsesforløb. Psykologhjælp, kostvejledning og fysisk træning må ikke gives som enkeltstående tilbud, men kan indgå i sådanne Aktive tilbud. Indholdet kan således kombineres, eksempelvis:
  • individuelle emner og gruppetiltag
  • virksomhedspraktik og samtaler med psykolog (dog ikke egentlig behandling) samt fysisk træning
  • stress- og smertehåndtering, træningsprogrammer, motionsaktiviteter kombineret med jobkonsulentsamtaler

Staten afholder 50 % af kommunernes udgifter til sygedagpenge i aktive perioder fra 9. - 52. uge, når den sygemeldte er delvist raskmeldt og gradvist tilbage i jobbet eller er i virksomhedspraktik, job med løntilskud eller ordinær uddannelse.

Staten afholder 30 % af kommunens udgifter til sygedagpenge fra 9. - 52. uge, når den sygemeldte er passiv eller deltager i diverse standardkurser eller beskæftigelsesprojekter og lignende.

• Anette Larsen, socialrådgiver. Socialfaglig konsulent ved Klinisk Socialmedicin, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland
• Kenneth Kibsgård, HD, MPH. Speciallæge i almen medicin og samfundsmedicin. Overlæge, Klinisk Socialmedicin, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland
• Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Aarhus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

• Publiceret: 03.11.2010
• Seneste faglige revidering: 20.01.2012
• Seneste redaktionelle revidering: 09.01.2012