Arbejdsulykker og erhvervssygdomme

Hvis lægen konstaterer eller får mistanke om, at en patient

• har pådraget sig en konstateret eller formodet arbejdsbetinget lidelse
• eller på anden måde har pådraget sig helbredsmæssige ulemper af skadelige påvirkninger i arbejdet

har lægen pligt til at anmelde det til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.

Anmeldepligten gælder enhver læge (og tandlæge):

• Praktiserende læge
• Læge ansat på et sygehus, en klinik eller en institution
• Læge ansat i et arbejdsmiljøcenter

Når en læge opdager en sygdom, som han eller hun formoder kan skyldes patientens arbejde, skal lægen anmelde sygdommen.

Anmeldelsen skal ske snarest muligt og senest 8 uger efter at lægen (eller tandlægen) er blevet bekendt med erhvervssygdommen eller en skadelig påvirkning og den formodede sammenhæng med arbejdet.

Arbejdsskadestyrelsen kan indstille lægen til bøde i sager, hvor lægen har anmeldt for sent. Afgørelsen af, om lægen skal idømmes straf, sker ud fra en konkret vurdering, hvor det blandt andet indgår, hvad lægen har noteret i sin journal.

Anmeldepligten kan bortfalde, når lægen har sikret sig, at sygdommen allerede er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.

Anmeldelse af erhvervssygdom foregår elektronisk på "Anmeldelse af erhvervssygdomme".

Anmeldesystemet fylder en enkelt side og har en række hjælpeværktøjer til valg af diagnose og påvirkning.

Til anmeldelse i det elektroniske system skal lægen bruge en digital signatur for virksomheder. Hvis lægen ikke har en sådan i forvejen, kan den bestilles hos: DanID.

Når lægen anmelder elektronisk, går anmeldelsen automatisk både til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Udbetaling af honorar for anmeldelsen sker ligeledes automatisk, så lægen ikke skal indsende en elektronisk faktura.

Læs mere om det elektroniske anmeldesystem på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.

Personer, der er ansat til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, hvor arbejdet kan være:

• lønnet eller ulønnet
• varigt eller midlertidigt eller forbigående

Arbejdsskade dækker over to forskellige begreber:

• Arbejdsulykke
• Erhvervssygdom

En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som sker pludselig eller inden for 5 dage, og hvor der er sammenhæng mellem arbejdet - eller de forhold arbejdet er foregået under - og årsagen til skaden.

Det er arbejdsgivers pligt at anmelde arbejdsulykker til arbejdsgivers forsikringsselskab hurtigst muligt og senest 9 dage efter ulykken.

En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som er opstået på grund af påvirkninger i arbejdet. Sammenhængen mellem påvirkningerne og sygdommen skal være kendt i medicinske forskning.

Når der er tilstrækkelig medicinsk forskning, som viser, at en sygdom skyldes en bestemt påvirkning, bliver sygdommen og påvirkningen optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Listen bliver konstant opdateret, så den dækker nyeste forskning. Det gøres af Erhvervssygdomsudvalget, der består af repræsentanter fra blandt andet Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter.

Når der sker en anmeldelse, går den både til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdstilsynet analyserer påvirkningsforholdene med henblik på at styrke den forebyggende indsats.

Arbejdsskadestyrelsen behandler anmeldelsen og træffer afgørelse om, hvorvidt skaden kan anerkendes og giver ret til ydelser efter loven. Lægen har anmeldepligt, men patienten beslutter selv, om han/hun ønsker sin sag behandlet ved Arbejdsskadestyrelsen. Se diagram over arbejdsskadesagens forløb på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.

Arbejdsskadestyrelsen kan anmode den skadelidtes praktiserende læge om at udfylde en funktionsattest. Funktionsattesterne dækker en række somatiske samt psykiske følger af arbejdsskaden, og indeholder specifikke spørgsmål, som den praktiserende læge skal svare på. Attesten anvendes typisk på det tidspunkt i sagsbehandlingen, hvor der skal tages stilling til fastsættelse af procentvis méngrad og dækning af behandlingsudgifter.

På Lægeforeningens hjemmeside findes en oversigt over attesterne.

På Mit Læger.dk kan attesterne downloades, kræver dog adgangskode til laeger.dk, skriv "funktionsattest" i søgefeltet.

Der er faste takster for såvel anmeldelse som udfyldelse af funktionsattester.

Hvis en anmeldt skade bliver anerkendt, kan der være en række ydelser, som din patient efter loven kan blive berettiget til:

• Godtgørelse for varigt mén på grund af de gener som arbejdsskaden medfører i dagligdagen. Der er tale om en varig tilstand, hvor følgerne ikke kan bedres. Den laveste méngrad, der kan fastsættes, er 5 %
• Erstatning for tab af erhvervsevne, hvor skaden har forringet muligheden for at tjene penge ved et arbejde. For at få ret til erstatning, skal der være fastsat et erhvervsevnetab på mindst 15 %
• Betaling af medicin-, tandlæge- og behandlingsudgifter, hvis skaden er anerkendt som en arbejdsskade, og behandlingen er godkendt af sygesikringen. Der er yderligere en række krav forbundet med dækning af udgifter til medicin, tandlæge og behandling, hvorfor din patient altid skal anbefales at kontakte forsikringsselskabet, inden han/hun starter på en behandling
• Efterladte har mulighed for at få erstatning, hvis det afdøde familiemedlem var omfattet af arbejdsskadeloven og dødsfaldet enten var forårsaget af anerkendt arbejdsulykke eller følge af erhvervssygdom. Efterladte kan være ægtefælle, samlever eller registreret partner. Efterladte kan være berettiget til et overgangsbeløb eller en løbende erstatning. Arbejdsskadestyrelsen undersøger i sagsbehandlingen, om den efterladte opfylder kravene til erstatning.

  Efterladte børn har ret til en erstatning for tab af forsørger, indtil de fylder 18 år. Erstatningen kan søges forlænget til det 21. år.

Arbejdsskadestyrelsen har etableret et Fastholdelsescenter, hvis opgave er at opbygge et samarbejde med kommunerne om en hurtig og parallel behandling af arbejdsskadesager, hvor det er nødvendigt at foretage en særlig indsats, og hvor tilbagevenden til arbejde er realistisk.

Det vil oftest være kommunerne, der kontakter Fastholdelsescentret med forslag til samarbejde, men det kan også være andre parter i sagen, for eksempel den skadelidte selv.

Det kan have betydning for den, der kommer til skade, at skaden er anmeldt rettidigt, da der er en lovreguleret ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag, efter arbejdsskaden er sket.

Desuden kan udbetalingen af sygedagpenge forlænges ud over 52 uger, hvis der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om en arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, og der ikke er truffet afgørelse i sagen. Læs mere om sygedagpenge og forlængelsesmuligheder i artiklen Sygemelding og sygedagpengeloven.

Den praktiserende læge kan ved mistanke om arbejdsbetinget lidelse henvise sin patient til yderligere undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik. Henvisningen sker som oftest elektronisk. På ARMONI, den fælles hjemmeside for de arbejdsmedicinske klinikker, kan den praktiserende læge få adgang til oplysninger om de kliniske vejledninger og instrukser, der bruges ved udredning af arbejdsmedicinske patienter. Endvidere er der oplysninger om de arbejdsmedicinske klinikkers forskning, patientinformationer, rapporter om arbejdsmæssige eksponeringer samt en række øvrige oplysninger.

På Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside

Arbejdsskader

Lov om arbejdsskadesikring

Lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 605 af 27/5 2010

Hjemmesiden ARMONI

Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside

Fagmedarbejdere

Datoer