Lægens attestsamarbejde med kommunerne

Når en person, der er berettiget til at modtage sygedagpenge fra kommunen, har været uafbrudt fraværende pga. sygdom i 30 kalenderdage, indtræder kommunens forpligtelse til at udbetale sygedagpenge.

Hvis arbejdsgiver på det tidspunkt fortsat betaler løn under sygdom (funktionærer), er det arbejdsgiver, der er berettiget til at modtage sygedagpengene. Hvis den sygemeldte ikke modtager løn under sygdom (timelønnede), modtager han eller hun selv sygedagpengene.

Når kommunen, enten fra arbejdsgiver eller den sygemeldte selv, modtager besked om, at der fortsat er uarbejdsdygtighed pga. sygdom, sender kommunen et skema til den sygemeldte. Skemaet skal den sygemeldte umiddelbart returnere med en række oplysninger, herunder om sygdommens karakter og den forventede varighed.

På baggrund af borgerens egne oplysninger vurderer kommunen nu, om sagen er:

1. ukompliceret med forudsigeligt, overskueligt forløb eller om der
2. tværtimod er stor usikkerhed om varighed og konsekvenser for arbejdsevne eller om der
3. allerede, ofte pga. alvorlig lidelse, må forudses et meget langvarigt forløb

I tilfældene (2) og (3) vil kommunen anmode den syges læge om helbredsdokumentation. Her anvendes en af LÆ-attesterne.

LÆ 255 – Attest om mulighed for at varetage et arbejde er særlig beregnet til dette formål. Attestens tema er netop at sætte kommunen i stand til at vurdere prognosen for arbejdsevne og fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet på et tidligt tidspunkt i forløbet. Det er en attest, der fordrer kontakt mellem den sygemeldte og lægen, hvilket i høj grad kvalificerer vurderingen. Attesten har to dele, hvor del 1 rækker til de sager, hvor lægen skønner, at der trods alt ikke er fare for arbejdsevne eller tilknytning til arbejdsmarkedet, mens del 2 er til de komplicerede tilfælde. Hvor kommunen anmoder om at få begge dele udfyldt, må lægen gøre dette. Hvor kommunen alene anmoder om del 1, men hvor lægen finder indikation for også at udfylde del 2, skal kommunen modtage og betale for begge dele.

Ofte vælger kommunen imidlertid blot at anmode om LÆ 125 – Statusattest. Denne attest udfyldes alene på grundlag af journalen og lægens kendskab til patienten i øvrigt. Der er således ikke kontakt mellem den sygemeldte og lægen. I tilfælde, hvor lægen har haft god kontakt med patienten i det aktuelle sygdomsforløb, er det da også tilstrækkeligt. Men det er slet ikke ualmindeligt, at lægen ikke har været involveret i det hidtidige sygefravær, og da rækker attesten naturligvis ikke. Dette bør lægen meddele kommunen, enten ved afkrydsning på attesten eller ved kontakt til rekvirerende sagsbehandler.

I det hele taget må lægen gerne være en aktiv part i det socialt-lægelige samarbejde og henvende sig til kommunen, hvis en anden attest end den, kommunen har anmodet om, ville være mere hensigtsmæssig. Har lægen forslag til udviklingsmuligheder, kommunen har overset, kan det også være fornuftigt at gøre kommunen opmærksom på det, når det i øvrigt er aftalt med patienten. E-post må nok anses for den sikreste kommunikationsform. Endelig kan lægen opfordre kommunen til konkret sagsbehandling ved brug af LÆ 165 – Forslag til socialmedicinsk sagsbehandling. I sygedagpengesager kunne det f.eks. være en opfordring til, at kommunen undersøger, om der er grundlag for revalidering. Igen efter aftale med patienten.

LÆ-attesterne 135 – Specifik helbredsattest og LÆ 145 – Generel helbredsattest kan kommunen bringe i anvendelse i længerevarende sygedagpengesager. I sådanne sager vil det sædvanligvis være påkrævet, at der er kontakt mellem den sygemeldte og lægen for at sikre, at den nødvendige diagnostik og behandling finder sted.

Sygedagpengeloven fastsætter en varighedsbegrænsning for udbetaling af sygedagpenge. Hovedreglen er, at der kan udbetales sygedagpenge i 52 uger inden for et tidsrum på 18 måneder. Herefter må den syge søge kontanthjælp, medmindre udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges. Det er af interesse for læger at kende forlængelsesmulighederne efter § 27 i sygedagpengeloven. Kommunen kan således træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden, når:

• det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked
• det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger
• den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden
• den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger
• den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte
• der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller
• der er påbegyndt en sag om førtidspension

For uddybning af forlængelsesreglerne, se artikel om Sygemelding og sygedagpengeloven

Særligt i sygedagpengesager, hvor kommunen undersøger, om betingelserne for forlængelse er til stede, vil LÆ-attesterne 135 og 145 ofte blive efterspurgt.

I øvrigt foreskriver sygedagpengeloven, at kommunen skal undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension, før sygedagpengene kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen.

En oversigt over LÆ-attesterne med tilhørende vejledninger findes på Lægeforeningens hjemmeside - se "Socialt-lægeligt samarbejde 2011" siderne 22 og frem.

Lov om sygedagpenge

Fagmedarbejdere

Datoer