Lægens rolle ved sygefravær

Det er velkendt, at sygefravær fra arbejdet på den ene side har en rekreativ funktion, der i langt de fleste tilfælde er hensigtsmæssig for helbredelsen, og på den anden side, hvis den bliver af længere varighed, forringer den sygemeldtes mulighed for at vende tilbage til arbejdet.

Denne balance bliver lægen en del af, når lægen bliver anmodet om at dokumentere, at fraværet er begrundet i sygdom og samtidig angive en prognose for varigheden af eventuelt fortsat sygefravær. Lægeattesten bliver desuden en faktor i en ansættelsesretlig relation. Baggrunden er den, at ulovligt fravær sædvanligvis er afskedigelsesgrund, mens sygefravær er lovligt fravær.

Den helt dominerende andel af sygefraværsepisoderne er af kort varighed (op til 14 dage), mens kun 7-8% af episoderne indebærer et længere fravær. Læger bliver kun sjældent involveret i det korte fravær, medmindre der er tale om hyppigt optrædende fravær eller fravær med påfaldende mønster.

Med introduktion af Mulighedserklæringen er lægen i udgangspunktet tildelt en mere proaktiv rolle: Lægen skal her vurdere arbejdsgiverens og den ansattes fælles forslag til fortsat arbejde trods nedsat funktion pga. sygdom. Det er en forudsætning, at funktionsnedsættelsen forventes at være forbigående. Da attesten tager sin begyndelse i en sygesamtale på arbejdspladsen mellem de to parter, og da den ansatte herefter skal medbringe den udfyldte formular til sin læge, vil lægen i almindelighed først se Mulighedserklæringen efter et sygefravær af nogen varighed. En undtagelse er situationen, hvor den ansatte ikke aktuelt er sygemeldt, men hvor sygesamtalen har været afholdt på grundlag af hyppigt sygefravær eller påfaldende fraværsmønster.

Mulighedserklæringen har imidlertid ikke afskåret arbejdsgiver for til enhver tid i arbejdsforholdet at forlange af den ansatte, at denne fremskaffer lægelig dokumentation for, at konstateret fravær er lovligt, dvs. at det skyldes sygdom. Her anvendtes tidligere en formularattest: Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed. Den er nu udgået, og i stedet må der anvendes fri attest, se artikel Lægeattesten.

Det må her være en forudsætning, at arbejdsgiver fremsætter en skriftlig begrundet anmodning, herunder med angivelse af varigheden af det hidtidige fravær eller tilstedeværelsen af et eventuelt påfaldende fraværsmønster.

Lægen kan på sin side ikke attestere andet, end at patienten har oplyst, at det hidtidige fravær var begrundet i sygdom, og at der er – eller ikke er – helbredsmæssig begrundelse for fortsat sygefravær med angivelse af forventet varighed. Lægen kan jf. Helbredsoplysningsloven ikke videregive diagnoser eller sygdomsspecifikke helbredsoplysninger (om f.eks. kemoterapi).

Det er i Funktionærloven bestemt, at arbejdsgiver efter funktionærens sygefravær af mindst 14 dages varighed kan afkræve denne en såkaldt varighedsattest. Lægen bør forlange skriftlig anmodning. Attesten kan udfærdiges af egen læge eller – hvis arbejdsgiver forlanger det – af en speciallæge (i andet end almen medicin), dog efter funktionærens eget valg. Også her kan lægen alene udfærdige en fri attest - se artikel Lægeattesten - der attesterer det hidtidige fravær og angiver en prognose for det fortsatte sygefravær. Heller ikke her må der angives diagnoser og lignende.

For tjenestemænd gælder særligt, at i sager, hvor længerevarende sygefravær kan medføre pensionering, afskedigelse, forflytning eller lignende, kan ansættelsesmyndigheden forlange en lægeerklæring. Der vil altid foreligge en skriftlig anmodning. Lægeerklæringen udfærdiges af tjenestemandens læge og er en fri attest, se artikel Lægeattesten. Attesten har typisk et indhold og omfang som den socialt-lægelige attest LÆ 145 – se "Socialt-lægeligt samarbejde 2011", side 45.

Der indgår således en objektiv undersøgelse i attesten. Der angives diagnoser og en prognose, særligt for tjenestemandens mulighed for at genoptage sit hidtidige arbejde, i hvilket omfang og hvornår. Der kan efter skøn vedlægges relevante bilag i form af epikriser og resultater af parakliniske undersøgelser. Attesten kan med fordel gennemgås med tjenestemanden inden afsendelsen. Der findes såvel statslige som regionale og kommunale tjenestemænd. Staten anvender altid Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager, men kun de færreste kommuner gør. Forhold omkring regionerne er beskrevet på Lægeforeningens hjemmeside under fri attest, Regionerne, helbredsoplysninger

Når det drejer sig om statstjenestemænd, lægges attesten i lukket kuvert med påtegnelsen ”Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager”, som har lægelig konsulentassistance. Den lukkede kuvert kan derpå i anden kuvert sendes til tjenestestedet. Hvor ansættelsesmyndigheden ikke anvender Helbredsnævnet, bør lægen alligevel lægge attesten i lukket kuvert, hvor påskriften da bør være ”Til lægekonsulenten”. Herved udtrykkes en forventning om en lægelig bedømmelse.

Alle de nævnte attester honoreres af rekvirenten efter medgået tid. Mulighedserklæringen skal som den eneste ikke tillægges moms.

Funktionærloven

Fagmedarbejdere

Datoer