Kommentar til artiklen
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Lunger
Luftvejene og lungerne tilfører kroppen oxygen og fjerner karbondioxid, et affaldsprodukt fra kroppens energiomsætning. Luftvejene som består af næsen, svælget/halsen og luftrøret/bronkierne, er transportorgan for luften. Luftrøret deler sig i to hovedbronkier, en til hver lunge. Fra hovedbronkierne deler bronkierne sig op i stadig mindre luftrørsgrene, bronkioler. Ved enden af hver bronkiole er der en samling af ballonlignende strukturer som vi kalder alveoler. Der er ca. 300 millioner alveoli i hver lunge. I alveolerne foregår en konstant udveksling af oxygen og karbondioxid gennem væggen til små blodårer som befinder sig i alveolevæggen. Det dominerende symptom ved lungesygdom er stakåndethed. Sygdommene drejer sig om forandringer i luftvejene eller sygdomme i lungevævet. Infektionssygdom er hyppige og lungekræft er ikke usædvanlig.
Kilder
Datoer
- Publiceret: 21.11.2008
- Seneste redaktionelle revidering: 21.11.2008




