• Mave/tarm
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Galdestenssygdom
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Galdestenssygdom

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Galdestenssygdom

Basisoplysninger

Definition

  • Kaldes også kolelitiasis
  • Sygdom i galdevejene som skyldes konkrement i galdeblære eller i koledokus1
  • En tilstand som kan kompliceres med betændelse, okklusion af galdegangen og pankreasgangen
    • Dvs. at relaterede tilstande er kolecystolitiasis, koledokolitiasis, kolangit, kolecystit, pankreatit
    • En sjælden komplikation er galdestensileus

Forekomst

  • Incidensen af galdestenssygdom stiger
  • Prævalens
    • Stiger med alder fra ca. 5% blandt 20-30-årige og til ca. 40% blandt 60-70-årige. Bare en lille andel af disse har symptomgivende sygdom2
    • Der er betydelige geografiske forskelle med højest prævalens i Amerika (20-40%), efterfulgt af Europa (10-12%) og Asien og Afrika (3-5%)3
    • Diagnosen er sjælden blandt børn, men galdesten påvises oftere i dag end før - først og fremmest på grund af øget brug af ultralydsundersøgelse af abdomen4
  • Køn
    • Galdesten forekommer tre gange så hyppigt blandt kvinder som blandt mænd
  • Sygehusindlæggelse
    • Galdestenssygdom er en af de hyppigste gastroenterologiske årsager til sygehusindlæggelse
    • I Danmark blev der i 2003 foretaget over 7.000 kolecystektomier5

Ætiologi og patogenese

  • Dannelse af galdesten er multifaktoriel og forskellige faktorer relateres til forskellige typer galdesten
  • De hyppigste typer af galdesten er kolesterol- og pigmentsten
  • Galdesten indeholder varierende mængder kalcium, hvilket kan ses på rtg.
  • Overhyppigheden blandt kvinder skyldes i væsentlig grad graviditeter, fordi galden ændres i litogen retning og galdeblærens kontraktionsevne nedsættes under graviditeten3,6

Kolangit

  • Alvorligt sygdomsbillede med relativt høj mortalitet
  • Oftest ascenderende infektion fra tarm
  • Forudsætter enten obstruktion af ductus choledochus (konkrement, neoplasme, pankreatit, striktur, fremmedlegemer (endoprotese)) eller defekt sfinkterfunktion, inklusive postoperative forandringer
  • Efter ERCP, ved skleroserende kolangit og ved parasitinfektioner
  • Bakterielle agens
    • Aerobe
      • E. coli, Klebsiella, Pseudomonas (post ERC), Enterobacter, S. faecalis
    • Anaerobe
      • Bacteroides fragilis, Clostridium perfringens
    • Aerob og anaerob infektion forekommer ofte i kombination og antibiotikabehandlingen bør dække begge

Disponerende faktorer

  • Ser man bort fra graviditeter, ligner risikomønsteret i høj grad det som ses for hjertekarsygdomme og type 2-diabetes, det vil sige en relation til det metabolske syndrom3
  • Fedme - relativ risiko var i et studie 3,77
  • Familiehistorie - relativ risiko 2,27
  • Stort vægttab, mere end 1,5 kg per uge8
  • Graviditet
    • øget incidens under graviditet
    • øget risiko med stigende antal graviditeter
  • Kolestase
  • Hæmolyse
  • Diabetes mellitus
  • Galdesyremalabsorption (ileumresektion, levercirrose, kolestyramin-terapi)
  • Øget serumkolesterol, men sammenhængen er kompleks og uafklaret3
  • Østrogenbehandling hos postmenopausale kvinder9

ICPC

ICD-10

  • K80 Galdesten
    • K80.0 Cholecystolithiasis med cholecystitis acuta
    • K80.1 Cholecystolithiasis med cholecystitis chronica
    • K80.2 Cholecystolithiasis uden cholecystitis
    • K80.3 Cholelithiasis m cholangit
    • K80.4 Cholelithiasis med cholecystit (med cholangit)
    • K80.5 Cholelithiasis u cholangit eller cholecystit
    • K80.8 Galdesten, anden form

Diagnosen

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles på baggrund af typiske kliniske symptomer og ultralydsundersøgelse

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Korrelationen mellem såkaldt typiske galdestensmerter og påvisning af sten i galdeblæren ved ultralydsundersøgelse er svag

Symptomatiske galdesten

  • Giver anfald med smerter i øvre højre kvadrant af abdomen, evt. udstråling til ryggen og højre skulder, bevægelsestrang, ofte ledsaget af kvalme og opkastninger
  • Smerterne optræder hyppigst om natten. De kommer ofte efter et måltid - ikke bare efter fedtrige - og anfaldet varer gerne én til flere timer, op til 24 timer10
  • Anfaldenes intensitet varierer fra mild til kraftig, og de er ofte ledsaget af kvalme og opkast
  • Smerterne er ikke kolikagtige, men begynder langsomt og er gradvist stigende i intensitet til et mere eller mindre konstant niveau over 30-60 minutter. Derefter er de konstante i 1-6 timer og aftager langsomt11
  • Kortere varighed end 30 minutter taler mod galdesten
  • Varighed udover 6 timer tyder på en komplikation, oftest akut kolecystit
  • Smerternes karakter er meget individuel, og lokalisation, udbredelse og intensitet kan variere12

Kompliceret galdestenssygdom

  • Foreligger når patienten får kolecystit, koledokolithiasis eller galdestensassocieret pankreatit eller galdestensileus
    • Patienter med kolecystit udvikler hyppigt kronisk kolecystit med ardannelse, skrumpning og reduceret kontraktionsevne af galdeblæren
  • Ved okklusion udvikles efterhånden ikterus, og patienten kan fortælle om affarvet afføring og mørk urin

Kolangit

  • Tidligere galdevejssygdom, operative indgreb, udlandsophold (eksotiske infektioner)
  • Karakteriseret ved akutte abdominalsmerter, kulderystelser, feber, ofte et septisk billede med cirkulationsforstyrrelser og nyresvigt
  • Ikterus forekommer næsten altid
  • Kvalme og opkastninger er hyppige

Kliniske fund

  • I asymptomatisk fase er der ingen typiske fund
  • Under galdestensanfald er patienten urolig, har bevægelsestrang, ligger og vrider sig
  • Ved palpation angiver patienten ømhed i øvre del, mest under højre costalbue
    • Øvrige abdomen er gerne blødt og let ømt
  • Ved kolecystit har patienten feber 38-39°C, ligger rolig og uden abdominal respiration
    • Man finder let peritonit, nogle gange paralytisk ileus
  • Ved koledokolitiasis har patienten som regel ikterus

Supplerende undersøgelser

Biokemiske prøver i almen praksis

  • Forhøjet alkalisk fosfatase og bilirubin indikerer galdestase og sten i de dybe galdeveje

Blodprøver på sygehus

  • Hb, SR, leukocytter, CRP, bilirubin, alkalisk fosfatase, ASAT, ALAT, amylase, kreatinin
  • Ved infektionsbillede bør bloddyrkes, evt. blodgasser
  • Evt. præoperativ kirurgisk status og risikovurdering

Andre undersøgelser

Billeddiagnostik

  • Ultralyd
    • Er den sikreste, mindst generende og mest kost-effektive undersøgelse13
    • Sensitivitet og specificitet er hos en trænet undersøger over 90%14
    • Påviser under halvdelen af sten i dybe galdeveje, men er god til at beskrive diameteren af galdevejene
    • Tillader samtidig undersøgelse af andre organer
    • Ved kolangit kan man se dilaterede galdeveje, tumor pancreatis og en sjælden gang galdevejskonkrementer
  • ERCP
    • Anvendtes tidligere som præoperativ undersøgelse, hvilket i dag er obsolet
    • Ved kolangit foretages ERCP som øjeblikkelig hjælp afhængig af klinisk billede
    • Undersøgelsen foretages i dag næsten udelukkende med terapeutisk sigte (endoskopisk sfinkterotomi)15
  • MRCP (kolangiopankreatikografi med MR) eller ERC (endoskopisk retrograd kolangiografi)
    • Ved negativ ultralyd, og hvor man har stærk klinisk og biokemisk mistanke om koledokolitiasis, er MRCP i dag den rette undersøgelse
    • MRCP er giver god fremstilling af galdetræet 16
      • Sten i galdeblæren og galdegange samt obstruktion og udvidelse af gangsystemerne fremstilles med høj træfsikkerhed
      • ERCP forbeholdes terapeutiske procedurer og tilfælde af uklaret sammenhæng mellem kliniske fund og MRCP
    • CT har en lille plads i diagnostikken af galdestenssygdom13
  • Endoskopisk ultralyd (EUL)
    • Har høj sensitivitet og specificitet og er stor set ufarlig, men er dog en invasiv procedure
  • Kolecystografi
    • Anvendes ikke idag

Peroperativ diagnostik af koledokussten17

  • Kolangiografi og laparoskopisk ultralyd er diagnostisk ligeværdige metoder til intraoperativ diagnostik af koledokussten
  • Ultralyd har imidlertid den fordel, at anden patologi kan diagnosticeres, samt at der ingen strålerisiko er
  • Intraoperativ diagnostik anvendes i udvalgte tilfælde, hvor risikoen for konkrementer eller anden patologi er stor
  • Vi ved ikke om rutinemæssig intraoperativ diagnostik mindsker risikoen for peroperativ koledokuslæsion under kolecystektomi
  • Koledokoskopi og intraoperativ ERCP giver mulighed for terapi og kan anvendes i udvalgte tilfælde

Postoperativ galdelækage 18

  • Ultralyd vil ofte demonstrere, hvor lækagen samler sig
  • Ultralyd skal derfor altid udføres postoperativt ved mindste mistanke om galde lækage
  • Scintigrafi vil vise aktiviteten på lækagestedet
  • ERCP vil vise anatomien af lækagen og tillade intervention (stenting)

Kolecystit/kolangit, på sygehus

  • Ætiologisk agens
    • E. coli, sjældnere Klebsiella, enterokokker, anaerobe bakterier
  • Diagnostiske undersøgelser
    • Bakteriologisk undersøgelse af galde, evt. bloddyrkninger

Hvornår skal patienten henvises

Følgende sygdomsbilleder bør føre til sygehusindlæggelse:

  • Kolecystit
    • Smerter ledsaget af feber, eller smerter som vedvarer udover 24 timer indikerer kolecystit
  • Akut pankreatit
  • Ikterus eller mistanke om koledokussten
  • Mistanke om kolangitis
  • Ikke kontrollerbare smerter

Terapi

Behandlingsmål

  • Forebygge og behandle anfald
  • Ved recidiverende gener vil kolecystektomi være aktuel

Generelt om behandlingen19

  • Der findes et detaljeret referenceprogram i Danmark, sidst revideret i 200619
  • Anfaldsbehandling
    • De fleste anfald kan behandles hjemme med smertelindrende og kvalmestillende medicin
    • Smerter som vedvarer udover 24 timer, eller som er ledsaget af feber, indikerer galdeblærebetændelse, og vil oftest kræve indlæggelse
  • Recidiverende gener
    • Kolecystolitiasis og koledokolitiasis - se egen omtale af operationsindikationer og metoder
    • Gravide med galdesten tilrådes konservativ behandling fordi tilstanden restituerer sig selv i de fleste tilfælde efter gennemgået graviditet20
  • Hvis ingen symptomer (asymptomatiske sten)
    • Kolecystektomi anbefales ikke12

Egenbehandling

Forebyggelse af galdestensanfald

  • Man kan foreslå fedtfattig kost, men der er usikker dokumentation for om dette reducerer tilbøjeligheden til galdestensanfald
  • Undgå store måltider, da de udløser let anfald

Medikamentel behandling

Galdestensanfald

  • Kan behandles med NSAID (førstevalg) eller opiatanalgetika, eventuelt med supplement af kvalmestillende medicin
  • NSAIDs
    • Kan gives parenteralt eller som suppositorium
  • Opiat
    • Diverse præparater kan anvendes inkl. morfin
  • Kvalmestillende
    • Metoklopramid kan forsøges men effekten er udokumenteret

Kolecystit/kolangit, i sygehus

  • Der findes forskellige regimer. Nedenfor er anført hyppigt anvendte rekommandationer
  • Antimikrobiel behandling
    • Ved kolecystit/ kolangit med septisk, kompliceret forløb eller hos patienter > 70 år
    • Ampicillin + aminoglykosid + metronidazol
  • Ved kontraindikation mod aminoglykosid
    • Cefotaksim eller ceftriaxon + metronidazol
  • Ved penicillinstraksallergi
    • Ciprofloksacin . + metronidazol
    • NB: Cefalosporiner og ciprofloksacin har dårlig effekt på enterokokker
  • Ved mindre alvorlig sygdom
    • Kan behandling med trimetoprim + sulfametoksazol, evt. kombineret med metronidazol være et godt alternativ
  • Behandlingstid er 10-14 dage

Opløsning af galdesten

  • Medikamenter for at opløse galdesten kan gives peroralt eller som installation i galdegangen eller galdeblæren
  • Denne form for behandling er foreløbig på forsøgsstadiet, men vil næppe blive udbredt

Kirurgi

  • Ved ukompliceret galdestenssygdom er behandlingsalternativerne kolecystektomi eller observation21,22

Kirurgi, generelt

  • Symptomgivende galdesten
    • Patienter med symptomgivende galdesten tilbydes operation afhængig af grad af symptomer
    • Halvdelen af patienter med symptomatisk men ukompliceret galdestenssygdom kan behandles vellykket med observation og kostråd (Ia)23
    • Komplikationsrisikoen efter første gangs galdestensanfald er så lille at dette i sig selv ikke berettiger operation
    • Et norsk studie (Ib) sammenlignede observation og kolecystektomi, men over tid blev ca. 50% af de observerede patienter også opererede24
  • Metode
    • Kirurgisk fjernelse udføres i dag næsten udelukkende med laparoskopisk teknik25
    • Laparoskopisk teknik versus åben kirurgi giver kortere indlæggelse, kortere rekonvalescens samt færre alvorlige komplikationer (Ia)26
    • Video som demonstrerer teknik ved kolecystektomi
    • Sten i koledokus kan fjernes ved ERCP med papillotomi. Mortaliteten er meget lille, men stiger med alderen og ved komplicerende sygdomme
  • Efter operation
    • Efter kolecystektomi bliver 90% deres anfaldsvise smertegener kvit27
    • De resterende patienter har uspecifikke øvre abdominalsmerter, der kan ligne typiske galdestenssymptomer
    • Abdominale symptomer kan både forbedres, forværres eller tilkomme efter kolecystektomi
  • Sygemelding efter laparoskopisk indgreb
    • Der er ikke grundlag for at anbefale mere end 2-4 dage rekonvalescens efter ukompliceret laparoskopisk kolecystektomi hos ellers frisk patient28
    • Dog kan smerter og træthed hos nogen patienter være begrænsende faktorer ved for hurtig genoptagelse af normal aktivitet

Kirurgi, specifikt

  • Akut kolecystit19
    • Anbefales opereret akut inden 3-4 døgn eller elektivt efter tre måneder
  • Laparoskopisk kolecystektomi
    • Er i trænede hænder lige så sikker som åben kirurgi29
    • Giver færre smerter og mindre ardannelse, kortere sygehusophold og rekonvalescens
    • Dexamethason givet præoperativt synes at reducere postoperativ kvalme (Ib)30
    • Risikoen for alvorlige komplikationer er lav - den alvorligste er koledokuslæsion
    • Tidlige postoperative smerter er ganske hyppige31, men 85-90% af patienterne bliver efterhånden symptomfrie efter operationen
    • Indgrebet udføres i stigende grad i dagkirurgisk regime
  • Akutte galdestenkomplikationer som kolangit eller pankreatit
    • Kan det være nødvendigt at foretage ERCP med papillotomi og evt. stenknusning og ekstraktion før kolecystektomi

Akut galdestenspankreatit

  • Tidlig galdestenssanering anbefales fordi det giver færre komplikationer32
  • ERCP eller kirurgi?
    • Der er ikke indikation for akut ERCP ved galdestenspankreatit undtagen ved samtidig kolangit, i stedet bør der foretages MRCP33
    • Om patienter som er papillotomerede, rutinemæssigt skal opereres, er omdiskuteret, men i Danmark tilbyder de fleste kolecystektomi ved vedvarende symptomer
  • Procedureforslag34
    • Patienter med stasemønster i leverprøver, hvor disse normaliseres hurtigt, kan undersøges med MR eller EUL
    • Hos dem uden sten
      • Kan laparoskopisk kolecystektomi med peroperativ kolangiografi foretages når betændelsen er faldet til ro
      • Ved positiv kolangiografi foretages postoperativ ERCP
    • Findes sten ved MR eller EUL
      • Udføres ERCP med papillotomi
    • Patienter med kolangit, icterus eller andre klare tegn på galdegangssten undersøges omgående med ERCP
    • Patienter med nekrotiserende pankreatit som har behov for operation, skal kolecystektomeres ved samme procedure
    • Nekrotiserende pankreatitis behandles i dag i stigende omfang med EUL vejledt nekrosektomi
    • Video som viser koledokotomi

Anden behandling

  • Ekstrakorporeal Shockbølgebehandling (ESWL) eller ultralyd er kostbar og delvis invasiv, har høj recidivrate og er ikke ufarlig
  • ESWL kan dog anvendes til visse vanskeligt behandlelige sten i de dybe galdeveje, især hvor der er striktur i disse
  • Interventionsradiologi

Kolecystolitiasis

Operationsindikation19

  • Smerteanfald af et sådant omfang at patienten er socialt eller arbejdsmæssigt invalideret
  • Gennemgået cholecystit og galdestenssmerter
  • Gennemgået galdestenspankreatit, hvis der ikke er foretaget papillotomi, og efter ERCP ved vedvarende symptomer
  • Operationen skal gennemføres så hurtig som muligt efter, at patienten er frisk, før han/hun udskrives, eller snarest herefter

Laparoskopisk teknik

  • Laparoskopi er den primære operationsmetode

Koledokolitiasis

Behandlingsprincipper

  • Endoskopisk papillotomi (EPT) med stenekstraktion15
    • Er hovedmetode, gælder uden aldersbegrænsning
    • Pågående behandling med salisylat eller NSAID er relativ kontraindikation
    • Gentagne procedurer kan være nødvendige
  • Ved mislykket stenekstraktion anlægges endoprotese for at sikre drænage før ny procedure
  • Ved mislykket endoskopisk behandling kan perkutan transhepatisk kolangiografi (PTC) eller koledokolitotomi være aktuelt
  • Patienten bør henvises til center med speciel ekspertise ved flere mislykkede forsøg på papillotomi
  • Opdages koledokussten ved peroperativ kolangiografi under åben kolecystektomi foretages koledokolitotomi
    • Ved laparoskopisk procedure foretages enten transcystisk stenfjernelse, laparoskopisk koledokuseksploration, eller per/postoperativ EPT
  • Profylaktisk kolecystektomi efter koledokussten?35
    • Komplikationer efter behandling af koledokussten med endoskopisk sfinkterotomi af papilla Vateri er hyppigere ved ekspektativ opfølgning end efter profylaktisk kolecystektomi
    • Profylaktisk kolecystektomi er aktuelt hos patienter med lav operationsrisiko, mens ældre patienter med høj operationsrisiko bør behandles ekspektativt
    • Udvikling af klare kriterier for valg af behandling til lavrisikopatienter kræver prospektive, randomiserede studier

Kolangit

  • Shockbehandling
    • Generel intensivbehandling, inkl. analgetika og korrektion af væske og elektrolytter
  • Antibiotika
  • ERCP evt. med EPT med sanering af galdeveje eller indlæggelse af endoprotese
  • Ultralydvejledt galdeblæredrænage eller PTC kan være aktuelt som alternativ til endoskopisk behandling
  • Evt. akut operation med koledokolitotomi, evt. med aflastning

Forebyggende behandling

Forebyggelse af galdesten

  • Undgå fedme: Stærkt overvægtige kvinder har op til 6 gange forhøjet risiko for at udvikle symptomatiske sten
  • Overvægt som barn (før fyldte 18 år) fordobler risikoen for at få galdesten
  • Høj energiindtagelse (uafhængig af overvægt) fordobler risikoen for at udvikle galdesten

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Asymptomatiske galdesten er almindelige og påvises oftest tilfældigt. I løbet af 20 år vil ca. 20% af disse få symptomer, det vil sige ca. 1% årlig risiko for symptomer
  • Når galdesten har givet symptomer, er chancen stor for nye anfald, og årlig risiko for komplikationer er 1-2%
  • Selv om der er stigende incidens af galdesten under graviditet, forsvinder mange sten imidlertid spontant efter graviditeten

Komplikationer

  • Kolecystit
  • Stase og ikterus
  • Kolangit
  • Pankreatit
  • Postkolecystektomibesvær (se opfølgning)
  • Galdestensileus

Akut kolecystit

  • Symptomer er smerter i højre hypokondrium, feber, anoreksi, kvalme og opkastninger
  • Diagnosen stilles klinisk med palpationsømhed svarende til galdeblærens plads
  • Medikamentel behandling er ampicillin kombineret med metronidazol,
  • Komplikationer kan være galdeblæreempyem, kolangit, sepsis og perforation
  • Recidivtendensen er stor uden operation, 30-40% i løbet af 1-2 år
  • Operation anbefales enten i akut fase inden tre til fire døgn eller i rolig fase ca. 3 måneder efter det akutte anfald

Akut galdestenspankreatit

  • Forløber i de fleste tilfælde udramatisk, men ca. 20% af anfaldene er alvorlige, og disse repræsenterer 95% af dødsfaldene36
  • Flere anfald hos samme patient kan udvikle sig forskelligt, idet et alvorligt kan følge et let
  • Hvis recidiv ikke forebygges, er sandsynligheden for nye anfald 30-63%37,38,39
  • Recidivet kan komme allerede efter få uger37,38
  • Nye anfald efter galdestenssanering er sjældne32

Problemer efter kolecystektomi

  • 80-90% af patienterne opnår gode resultater efter operation
  • De resterende oplever forskellige grader af problemer; dyspepsi, ukarakteristiske mavesmerter, smerteanfald som ligner galdestensanfald og episoder med kolangit40
  • Kodein og lignende medikamenter (f.eks. hostemedicin) kan forårsage disse smerteanfald
  • De hyppigste komplikationer er blødning og læsion af omgivende organer, specielt ductus choledochus og hepaticus41
  • Cystikuslækage ses hos ca. 1% og behandles med stentanlæggelse ved ERCP
  • Organisk galdegangsskade kan opdages med ECP eller MRCP
  • Ulcus pepticum, refluks øsofagit og irritabel tarm er relevante differentialdiagnoser
  • Behandling
    • Kostregulering – se terapi for galdesten
    • Det vigtigste er at finde årsagen – muligvis var det det oprindelige problem forårsaget af noget andet

Prognose

  • Patienter med symptomgivende galdeblæresten har en årlig risiko på 1-2% for at udvikle en eller anden komplikation
  • Et svensk studie 42 af patienter med "galdesmerter" viste, at efter 5-7 år havde 11% fået en komplikation
    • 9% akut kolecystit
    • 0% pankreatit
    • 2% ikterus
  • Et dansk studie viser sammenlignelige resultater22
  • Akut galdestenspankreatit har en mortalitetsrisiko på 10-15%36

Patientinformation

Opfølgning

Plan

  • Opfølgning er almindeligvis ikke indiceret

Illustrationer

Kilder

Referencer

  1. Bellows CF, Berger DH, Crass RA. Management of gallstones. Am Fam Physician 2005; 72: 637-42. AFP
  2. Glambek I, Kvaale G, Arnsjö B, Søreide O. Prevalence of gallstones in a Norwegian population. Scand J Gastroenterol 1989; 24: 277 - 81. PubMed
  3. Jørgensen T. Epidemiologi og galdestenssygdom. Ugeskr Læger 2005; 167: 2610-3. Ugeskrift
  4. Wewer AV, Hovendal CP, Pærregaard A. Galdesten hos børn. Ugeskr Læger 2005; 167: 2625-6. Ugeskrift
  5. Ainsworth AP, Adamsen S, Rosenberg J. Kolecystektomi i Danmark 1989-2003. Ugeskr Læger 2005; 167: 2648-50. Ugeskrift
  6. Attili AF, Capocaccia R, Carulli N et al. Factors associated with gallstone disease in the MICOL experience. Hepatology 1997; 26: 809-18. PubMed
  7. Nakeeb A, Comuzzie AG, Martin L, Sonnenberg GE, Swartz-Basile D, Kissebah AH, et al. Gallstones: genetics versus environment. Ann Surg 2002; 235: 842-9. PubMed
  8. Weinsier RL, Wilson LJ, Lee J. Medically safe rate of weight loss for the treatment of obesity: a guideline based on risk of gallstone formation. Am J Med 1995; 98: 115-7. PubMed
  9. Cirillo DJ, Wallace RB, Rodabough RJ, et al. Effect of estrogen therapy on gallbladder disease. JAMA 2005; 293: 330-9. JAMA
  10. Mohr Drewes A, Funch Jensen PM. Hvad er galdestenssmerter?. Ugeskr Læger 2005; 167: 2607-10. Ugeskrift
  11. French EB, Robb WAT. Biliary and renal colic. BMJ 1963; 2 :135-8.
  12. Jørgensen T. Behandling af patienter med galdesten. København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi og Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, 1999.
  13. Ainsworth AP, Fallentin EM, Sand Myschetzky P. Billeddiagnostik ved galdesten - hvor er vi på vej hen?. Ugeskr Læger 2005; 167: 2615-7. Ugeskrift
  14. Shea JA, Berlin JA, Escarce JJ, Clarke JR, Kinosian BP, Cabana MD, et al. Revised estimates of diagnostic test sensitivity and specificity in suspected biliary tract disease. Arch Intern Med 1994; 154: 2573-81. PubMed
  15. Matzen P. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi hos patienter med akut galdestenskorreleret pankreatitis. Ugeskr Læger 2006; 168: 271-3. Ugeskrift
  16. Tennøe B, Stiris MG, Dullerud R, Lunde OC, Aadland E. Magnetisk resonanstomografi av galle- og pancreasgang. Tidsskr Nor Lægeforen 1999; 119: 3252-6 PubMed
  17. Durup J, Grønning Mikkelsen M. Peroperativ diagnostik af choledochussten. Ugeskr Læger 2005; 167: 2633-4. Ugeskrift
  18. The Royal College of Radiologists. Making the best use of a Department of Clinical Radiology. Guidelines for doctors. Fourth edition. London: The Royal College of Radiologists, 1998
  19. Referenceprogram for behandling af patienter med galdestenssygdom. www.sst.dk/sfr
  20. Glasgow RE, Visser BC, Harris HW, Patti MG, Kilpatrick SJ, Mulvihill SJ. Changing management of gallstone disease during pregnancy. Surg Endosc 1998; 12: 241-6. PubMed
  21. Qvist N, Kjærgaard Larsen T, Schaffalitzky de Muckadell OB. Alternativer til kolecystektomi. Ugeskr Læger 2005; 167: 2613-5. Ugeskrift
  22. Eriksen JR, Boel T, Schulze S et al. Hvad sker der hos patienter med galdeblæresten, hvis de ikke får foretaget kolecystektomi? Ugeskr Læger 2007; 169: 3649-52. Ugeskrift
  23. Vetrhus M, Søreide O, Solhaug JH, et al. Symptomatic, non-complicated gallbladder stone disease. Operation or observation?. Scand J Gastroenterol 2002; 37: 834-9. PubMed
  24. Vetrhus M, Soreide O, Eide GE et al. Pain and quality of life in patients with symptomatic, non-complicated gallbladder stones. Scand J Gastroenterol 2004; 39: 270-6. PubMed
  25. Bakken IJ, Skjeldestad FE, Mjåland O, Johnson E. Kolecystektomi i Norge i 1990-2002. Tidsskr Nor Lægeforen 2004; 124: 2376-8. Tidsskriftet
  26. Keus F, de Jong JAF, Gooszen HG, van Laarhoven CJHM. Laparoscopic versus open cholecystectomy for patients with symptomatic cholecystolithiasis. Cochrane Database of Systematic Reviews, issue 4, 2006. Cochrane
  27. Aspevik RK, Irtun Ø. Plager før og etter kolecystektomi. Tidsskr Nor Lægeforen 2005; 125: 1333-5. Tidsskriftet
  28. Bisgaard T. Sygemelding og rekonvalescens efter laparoskopisk kolecystektomi?. Ugeskr Læger 2005; 167: 2627-9. Ugeskrift
  29. Trondsen E. Lararoskopiske galleoperasjoner. Tidsskr Nor Lægeforen 2002; 122: 2772-3. Tidsskriftet
  30. Feo CV, Sortini D, Ragazzi R, De Palma M, Liboni A. Randomized clinical trial of the effect of preoperative dexamethasone on nausea and vomiting after laparoscopic cholecystectomy. Br J Surg 2006; 93: 295-9. PubMed
  31. Bisgaard T. Smertebehandling ved laparoskopisk kolecystektomi. Ugeskr Læger 2005; 167: 2629-32. Ugeskrift
  32. Bjerkeset T, Skreden K, Edna T-H, Tøndel H. Akutt gallesteinspankreatitt - når skal galleveiene saneres?. Tidsskr Nor Lægeforen 2002; 122: 688-90. Tidsskriftet
  33. Ainsworth AP, Svendsen LB. Rutinemæssig endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi kan ikke anbefales ved galdestenspankreatitis. Ugeskrift for Læger 2009; 171: 2566-8. PubMed
  34. Trondsen E. Akutt gallesteinspankreatitt. Tidsskr Nor Lægeforen 2002; 122: 686. Tidsskriftet
  35. Kristiansen HA, Kvien E, Tholfsen J, Gerner T. Profylaktisk kolecystektomi etter gallegangsstein?. Tidsskr Nor Lægeforen 2005; 125: 3269-71. Tidsskriftet
  36. United Kingdom guidelines for the management of acute pancreatitis. Gut 1998; 42 (suppl 2): S1-13.
  37. Raraty MGT, Finch M, Neoptolemos KJP. Acute cholangitis and pancreatitis secondary to common duct stones: management update. World J Surg 1998; 22: 1155-61. PubMed
  38. Gislason H, Vetrhus M, Horn A, Sondenaa K, Søreide O, Viste A et al. Endoscopic sphincterotomy in acute gallstone pancreatitis: a prospective study of the late outcome. Eur J Surg 2001; 167: 204-8. PubMed
  39. Kelly TR. Gallstone pancreatitis: timing of surgery. Surgery 1980; 88: 345-50. Surgery
  40. Rumessen JJ. Mave-tarm-funktion efter kolecystektomi. Ugeskr Læger 2005; 167: 2623-4. Ugeskrift
  41. Burcharth F, Moesgaard FA. Diagnostik og behandling af komplikationer ved kolecystektomi. Ugeskr Læger 2005; 167: 2620-2. Ugeskrift
  42. Persson GE. Expectant management of patients with gallbladder stones diagnosed at planned investigation. A prospective 5- to 7-year follow-up study of 153 patients. Scand J Gastroenterol 1996; 31: 191-9 PubMed
  43. Ayub K, Imada R, Slavin J. Endoscopic retrograde cholangiopancreatography in gallstone-associated acute pancreatitis. Cochrane Database Syst Rev 2004; 4. Cochrane
  • Glambek I, Arnesjø B, Søreide O. Correlation between gallstones and abdominal symptoms in a random population. Results from a screening study. Scand J Gastroenterol 1989; 24: 277-81
  • Tait N, Little JM. The treatment of gallstones. BMJ 1995; 311: 99-105
  • Aabakken L, Carlsen E. Gastroenterologiske rutiner ved Ullevål sygehus. 6. udgave. Oslo: 2000.

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
  • Hermod Petersen, professor og overlege, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og medicinsk afdeling, Regionsygehuset i Trondheim
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedicin, Institutt for samfunnsmedicinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Jon Erik Grønbech, professor og overlege, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og Kirurgisk afdeling, Regionsygehuset i Trondheim

Datoer

  • Publiceret: 29.09.2008
  • Seneste redaktionelle revidering: 29.09.2009