• Mave/tarm
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Leverkræft
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Leverkræft

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Leverkræft

Basisoplysninger

Definition

Forekomst

  • Incidens
    • Incidensen af hepatocellulært karcinom i Danmark er 7 pr. 100.000 mænd pr. år1og 3 per 100.000 kvinder; i 2007 var der 180 tilfælde hos mænd og 89 tilfælde hos kvinder
    • Incidensen af cancer i galdeblære og galdeveje er 4 pr. 100.000 mænd og 3 per 100.000 kvinder; i 2007 var der 105 tilfælde hos kvinder og 93 tilfælde hos mænd
    • Danmark regnes for et lavincidensområde med hensyn til primær levekræft

Kolangiokarcinom

  • Udgør 10-20% af primære levercancere
  • Der registreres omkring 20-30 nye tilfælde om året i skandinaviske lande
  • Svulsten optræder særlig hyppigt hos patienter med skleroserende kolangit
  • De fleste patienter er mænd og over 60 år

Ætiologi og patogenese

Kolangiokarcinom

  • 95% er adenokarcinomer udgået fra galdegangsepitel
  • Ca. 50% er intrahepatiske
  • Af ekstrahepatiske lokalisationer (galdegangscancere) er papilla Vateri hyppigste fokus
  • Metastaserer til lever, portagebetet, peritoneum, lunge, knogler, binyre
  • Disponerende faktorer
    • Skleroserende kolangit, ulcerøs kolit, hæmokromatose, kronisk kolangit, koledokuscyste, familiær polypose og cirrose
    • Kræftudvikling i galdegangsepitel ses oftest ved primær skleroserende kolangit hos patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom

Hepatocellulært karcinom

  • Hepatocellulært karcinom opstår ofte som følge af kronisk virusinfektion med cirroseudvikling
  • Cirrose er den vigtigste prædisponerende faktor
  • Alkohol giver som årsag til cirrose også øget risiko for hepatocellulært karcinom
  • I Vesten og Japan er hepatitis C den vigtigste risikofaktor sammen med alkoholmisbrug og hæmokromatose. Forekommer sjældent i ikke-cirrotisk lever
  • Det er indtil nu ikke lykkedes med at lave et godt stadieinddelingssystem, som er nyttig ved valg af terapi eller prognosticering

ICPC

ICD-10

  • C22 Kræft i lever og intrahepatiske galdeveje (Neoplasma malignum hepatis et viarum biliarium intrahepaticarum)
    • C22.0 Neoplasma malignum hepatocellulare
    • C22.1 Neoplasma malignum viarum biliarium intrahepaticarum
    • C22.2 Hepatoblastoma
    • C22.3 Angiosarcoma hepatis
    • C22.4 Sarcoma hepatis, anden form
    • C22.7 Carcinoma hepatis specificeret anderledes
    • C22.9 Neoplasma malignum hepatis uden specifikation

Diagnosen

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen fastslås ved billeddiagnostik og/eller leverbiopsi

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

Kolangiokarcinom

  • Ikterus, vil ofte opdages af patienten selv
  • Lette smerter i epigastriet hos en tredjedel, men mest typisk udvikler tilstanden sig i de tidlige faser uden særlige symptomer
  • Steatoré, svaghed og vægttab

Kliniske fund

Kolangiokarcinom

  • Udtalt ikterus
  • Hepatomegali

Supplerende undersgøelser

Kolangiokarcinom

  • Anbefalede prøver er leukocytter, SR, CRP, ASAT, ALAT, GT, alkalisk fosfatase, bilirubin, amylase, urinstof, kreatinin
  • Persisterende og mere end fordoblet alkalisk fosfatase
  • Der kan foreligge anæmi

Andre undersøgelser

Kolangiokarcinom

  • Ultralyd viser oftest dilaterede intrahepatiske galdeveje og i 1/3 af tilfældene også fokale læsioner
  • MR med kolangiografi
  • ERC giver oplysning om lokalisation og derudover mulighed for bioptering og aflasting med biliær stent
  • PTC (perkutan transhepatisk cholangiografi) kan være nødvendig for at vurdere intrahepatisk affektion og derved mulighed for kirurgi

Hvornår skal patienten henvises

Terapi

Behandlingsmål

  • Kurativ resektion eller palliation, afhængig af kræftsygdommens stadium og histologi

Generelt om behandlingen3

  • Leverresektion er den eneste mulige kurative behandling for maligne leversvulster4,5
  • Systemisk væksthæmningsbehandling eller regional kemoterapi, samt stereotaktisk stråleterapi og kemoembolisering er nyere behandlingstilbud, der anvendes i udvalgte tilfælde.
  • Radiofrekvensbehandling (RFA) er et andet behandlingstilbud, der især anvendes ved levermetastaser

Kolangiokarcinom

  • Op mod 1/3 af kolangiokarcinomerne er operable
  • I enkelte tilfælde kan det være rigtig at foretage hepatisk lobektomi ved intrahepatiske svulster
  • Levertransplantation forbedrer ikke overlevelsen
  • Endoskopisk aflastning af stenoserne kan udføres hos 90% af patienterne

Medikamentel behandling

  • Kemoterapi kan være aktuelt ved visse typer levermetastaser

Kolangiokarcinom

  • Resektion af lever/galdegange
    • Foretages efter almindelige kriterier, men 5-års overlevelse efter "radikalkirurgi" er kun ca. 20%
    • Når svulsten sidder i de ekstrahepatiske galdeveje øges 1 års overlevelsen til 70%
  • Indlæggelse af stent (ERCP/ PTC)
    • Er førstevalg for palliation
    • Kan også være aktuelt som initialbehandling før kirurgi
    • Dog bør man tilstræbe kortlægning af øvre begrænsning før anlæggelse af stent
    • Endoskopisk aflastning kan foretages ved kombinerede endoskopiske og perkutane metoder, og fører til bedring af livskvalitet, ernæringstilstand og overlevelse
  • Kemoterapi
    • Er uden effekt
  • Strålebehandling
    • Kan vurderes, men har ikke vist sig at give signifikant øget overlevelse

Levermetastaser

Kirurgi

  • Indikation for resektion er, at der ikke foreligger ekstrahepatisk sygdom (undtaget receserbare lungemetastaser), og at metastaserne lader sig fjerne radikalt4,5
  • Moderne billeddiagnostik gør det muligt at bedømme operabilitet og udelukke ekstrahepatisk spredning3
  • Kirurgisk teknik og postoperative behandling bliver stadig forbedret
  • Leverresektioner inddeles i ikke-anatomiske (kileresektioner) og anatomiske resektioner
  • Anatomiske resektioner giver bedre onkologiske resultater end ikke-anatomiske resektioner6,7
  • Ved normal levercellefunktion kan 75% af leveren fjernes. Ved nedsat leverfunktion, f.eks. hos patienter med cirrose, kan selv en begrænset leverresektion udløse leversvigt og død3
  • På grund af leverens evne til at regenerere kan man ved kirurgisk resektion fjerne indtil overlevelsesgrænsen. Leveren vil vokse ud og antage normalt volumen på få uger og normal funktion på få måneder8

Anden behandling

  • Nye og lovende lokale behandlingsmetoder som radiofrekvensbehandling, regional kemoterapi, embolisering og stereotaktisk stråleterapi er tilkommet
  • Ved visse metoder og med kemoterapi og antistofterapi kan inoperable levertumorer i visse tilfælde skrumpe, således at efterfølgende resektion bliver mulig

Palliativ behandling

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb1

Kolangiokarcinom

  • Forløbet afhænger i nogen grad af svulstens placering
  • Fluktuationer i bilirubinniveau skyldes sandsynligvis ensidig eller kun delvis lukning af galdevejene
  • Ekstrahepatiske svulster giver ofte et forløb præget af kolestase
  • Intrahepatiske svulster giver et forløb præget af kolangit og leverabsces

Komplikationer

  • Ascites
  • Gastrointestinale blødninger
  • Kolangit
  • Leverabsces
  • Kolestase

Prognose9

  • Prognosen for patienter med primær leverkræft afhænger af både tumorkarakteristika og leverfunktion
  • Dødeligheden er stigende for mænd og faldende for kvinder
  • Dødsfald pr år (2002-2006)
    • Mænd 176
    • Kvinder 93

Kolangiokarcinom

  • Tilstanden har en et års overlevelse på 50%, og der er ikke langtidsoverlevelse
  • Femårsoverlevelsen er 20-25%, og prognosen er bedret gennem de seneste årtier
  • Visse svulster kan være langsomt voksende, og galdevejsdrænage forlænger forløbet

Levermetastaser

  • Medianoverlevelsen for ubehandlede levermetastaser fra kolorektal kræft er ca. ti måneder
  • Efter resektion af levermetastaser har man rapporteret om femårsoverlevelse på omkring 40%
  • RFA kan give samme overlevelsessandsynlighed

Patientinformation

Illustrationer

Dokumentation

Terapi

  • Der er ikke vist effekt af nogen former for adjuvant terapi til kirurgisk behandling ved leverkræft 10

Kilder

Referencer

  1. Jepsen P, Kissmeyer-Nielsen P. Epidemiologi, primær og sekundær leverkræft. Ugeskrift for Læger 2008; 170: 1323-5. PubMed
  2. Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for primær leverkræft. www.sst.dk/upload/planlaegning_og_behandling/
  3. Burcharth F, Gandrup P, Kirkegaard P, Mortensen FV, Nielsen HO. Leverkirurgi ved levercancer. Ugeskr Læger 2008; 170: 1321. Ugeskrift
  4. Adson MA, van Heerden JA. Major hepatic resection for metastatic colorectal cancer. Ann Surg 1980; 191: 576-8. PubMed
  5. Fong Y, Fortner J, Sun RL et al. Clinical score for predicting recurrence after hepatic resection for metastatic colorectal cancer. Ann Surg 1999; 230: 309-21. PubMed
  6. DeMatteo RP, Palese C, Jarnagin WR et al. Anatomical segmental hepatic resection is superior to wedge resection as an oncological operation for colorectal liver metastasis. J Gastrointest Surg 2000; 4: 178-84. PubMed
  7. Nagakura S, Shirai Y, Yokoyama N et al. Major hepatic resection reduces the probability of intrahepatic recurrences following resection of colorectal carcinoma liver metastasis. Hepatogastroenterology 2003; 50: 779-83. PubMed
  8. Ott P, Mortensen FV. Hvor meget kan man fjerne af leveren?. Ugeskr Læger 2008; 170: 1345-7. Ugeskrift
  9. Statistik om leverkræft. http://www.cancer.dk/Alt+om+kraeft/kraeftsygdomme/lever/leverkraeft+i+tal.htm
  10. Chan ES-Y, Chow PK-H, Tai B-C, Machin D, Soo K-C. Neoadjuvant and adjuvant therapy for operable hepatocellular carcinoma. A systematic review in Cochran Library issue 3 1999, last amandment 20. may 1999
  • Tierney LM, McPhee SJ, Papadakis MA (eds). Current Medical Diagnosis & Treatment. Stamford: Appleton & Lange 1998
  • Aabakken L, Carlsen E. Gastroenterologiske rutiner ved Ullevål sygehus. 6. udgave. Oslo: 2000.

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Mikael Rørth, professor, overlæge, dr. med., Onkologisk afdeling, Rigshospitalet
  • Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
  • Hermod Petersen, professor og overlege, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og Medisinsk afdeling, Regionsygehuset i Trondheim
  • Jon Erik Grønbech, professor og overlege, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og Kirurgisk afdeling, Regionsygehuset i Trondheim
  • Eiliv Brenna, spesialist i gastroenterologi og overlege, Medisinsk afdeling, Regionsygehuset i Trondheim
  • Harald Kamps, spesialist i allmennmedisin, stipendiat Den Norske kræftforening, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim

Datoer

  • Publiceret: 03.12.2008
  • Seneste redaktionelle revidering: 15.10.2009