• Mave/tarm
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Wilsons sygdom
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Wilsons sygdom

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Wilsons sygdom

Basisoplysninger

Definition

  • Hepatolentikulær degeneration
  • En autosomal recessiv sygdom der er karakteriseret ved en abnorm ophobning af kobber i kroppens organer
  • Særligt lever og hjerne bliver beskadiget af kobberaflejringerne
  • Der findes flere genetiske varianter

Forekomst

  • 1/90 er hetrozygote, 1/30.000 er homozygote
  • Den registrerede årlige incidens er ca. 1/1.000.000
    • Set på baggrund af genfrekvensen, som er 0,3-0,7%, er der muligvis tale om en betydelig underdiagnosticering
  • Sygdommen diagnosticeres hyppigst i alderen 10-30 år

Ætiologi og patogenese

Ætiologi

  • Den genetiske defekt er lokaliseret til kromosom 13

Patogenese

  • Udskillelsen af kobber fra leveren er nedsat ved Wilsons sygdom, hvilket medfører en ophobning af kobber i kroppen
  • De væsentligste fysiologiske abnormiteter ved Wilson`s sygdom er en øget absorption af kobber fra tyndtarmen og en reduceret udskillelse af kobber i leveren, hvilket giver anledning til en øget kobberaflejring i vævet

Patologi

  • Kobberophobning vil i størst udstrækning ske i leveren
    • Kobber vil efterhånden nå et toksisk niveau og forårsage akut eller kronisk hepatitis, fibrose og cirrose
  • Aflejring af kobber vil for øvrigt særlig ske i
    • Hjerne - kan føre til neurologiske- og psykiatriske symptomer
    • Cornea - kan give Kayser-Fleischer ring
    • Nyre - vil give øget ekskretion af kobber i urinen
  • Der ses også en reduktion i blodets kobbertransporterende protein: ceruloplasmin, men dette har sandsynligvis ingen betydning i sygdomspatogenesen

Disponerende faktorer

  • Sygdommen er arvelig
    • Lokaliseringen af genfejl har gjort det muligt at identificere slægtninge med sygdommen i tidlige faser og at forebygge udviklingen af leversygdom 1

ICPC-2

ICD-10

  • E83 Forstyrrelser i mineralstofskiftet
    • E83.0 Forstyrrelser i kobberstofskiftet

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen opnås oftest på baggrund af følgende, men en mere detaljeret algoritme er grundigt beskrevet i en nylig AASLD guideline1
    • Øget ekskretion af kobber i urin (>100 µg/24 h)
    • Lavt serum ceruloplasmin niveau (<20 mg/dL)
  • Forhøjet kobber i leverbiopsi (>250 µg/g tør levervægt)
  • Gentest anvendes ikke i almindelig klinisk brug, men kan anvendes til at identificere sygdommen i tidlige stadier i patientens familie
  • Diagnosen mistænkes, når patienter mellem 3 og 40 år har:
    • Forhøjede leverprøver, kronisk hepatitis, fulminant leversvigt eller cirrose
    • Neurologiske symptomer af ukendt årsag
    • Psykiatriske symptomer og samtidig tegn på leversygdom og/eller neurologisk sygdom
    • Kayser-Fleischer ring
    • Erhvervet Coombs-negativ hæmolytisk anæmi

Differentialdiagnoser

  • Forskellige årsager til hepatit og toksisk leverskade
  • Basalgangliesygdomme
  • Psykiatrisk sygdom

Sygehistorie

Tidlig debut

  • Tilstanden er asymptomatisk, indtil der indtræder akut sygdom i form af hepatitis eller leversvigt eller hæmolyse på grund af en anfaldsvis frigørelse af kobber til plasma

Sen debut

  • Neuropsykiatriske symptomer
  • Vanskeligheder med finmotorik og styringsbesvær
  • Personlighedsændringer optræder hos ca. halvdelen

Kliniske fund

Tidlig debut

  • Fulminant leversvigt
  • Hepatitis
  • Splenomegali
  • Hæmolytisk anæmi (Coombs-negativ)
  • Portal hypertension
  • Neurologiske og/eller psykiatriske manifestationer

Sen debut

  • Dyskinesi, tremor, koordinationsbesvær og taleforstyrrelser
  • Kayser-Fleischer-ringen er kobberaflejring i kanten af kornea (i Descemets membran) som starter opadtil, og er mest udtalt i øvre og nedre pol
    • Ses bedst i spaltelampe, men er ofte ikke til stede hos yngre
    • Brun eller grågrøn i farven
    • Stærk indikator på neuropsykiatrisk sygdom, men er ofte ikke til stede ved kun hepatiske manifestationer

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Kobberudskillelsen i urinen er øget, men total serum-kobber er nedsat
  • ALAT er forhøjet ved akut eller kronisk hepatitis
  • Ceruloplasmin er nedsat hos 2/3

Andre undersøgelser

  • Leverbiopsi kan vise steatose, akut eller kronisk hepatitis, fibrose eller cirrose
  • Kobberindholdet i leverbiopsien bør kvantiteres

Hvornår skal patienten henvises

  • Ved mistanke om tilstanden

Behandling

Behandlingsmål

  • Forebygge neurologisk sygdom og leverskade
  • Forebygge videre sygdomsprogression

Generelt om behandlingen

  • Behandling forestås af specialist i hepatologi/gastroenterologi
  • Penicillamin chelerer kobber og bidrager til øget urinudskillelse2
  • Pyridoksin (vitamin B6) skal også tilføres, da penicillamin er en antimetabolit til dette vitamin

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Afstå fra at spise kobberrig mad

Medikamentel behandling

Anden behandling

  • Levertransplantation kan blive nødvendig

Forebyggende behandling

  • Undgå kobberrig kost
  • Alle søskende skal screenes
    • Serum ceruloplasmin, leverprøver og spaltelampeundersøgelse
    • Også asymptomatiske homozygote skal behandles

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Ubehandlet er sygdommen progredierende og dødelig
  • Progression kan hindres ved behandling

Komplikationer

  • Levercirrhose
  • Andre organskader, særligt skader af basalganglier

Prognose

  • Prognosen er god hos patienter, som er startet på behandling før lever- og hjerneskade er indtrådt
  • Prognosen for tilfælde med fulminant leversvigt er meget dårlig på kort sigt. Selv i behandlede tilfælde med kronisk hepatitis dør op mod halvdelen

Patientinformation

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Ole Haagen Nielsen, professor, overlæge, dr. med, Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus
  • Hermod Petersen, professor og overlege, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og medicinsk afdeling, Regionsygehuset i Trondheim
  • Eiliv Brenna, spesialist i gastroenterologi og overlege, medicinsk afdeling, Regionsygehuset i Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist i allmennmedicin, Institutt for samfunnsmedicinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim

Datoer

  • Publiceret: 28.11.2008
  • Seneste redaktionelle revidering: 27.01.2010