Barretts øsofagus

• Barretts øsofagus er en prekankrøs tilstand med erstatning af pladeepitel i nedre del af øsofagus med cylinderepitel (intestinal metaplasi)
• Kortere Barretts-afsnit (< 3 cm) har sandsynligvis samme betydning som længere segmenter^1,2
• Tilstanden er vigtig på grund af risikoen for udvikling af adenokarcinom, som er ca. 1% per år³
• Barretts øsofagus blev første gang beskrevet i 1950 af Norman Barrett

• Barretts øsofagus er tæt knyttet til gastroøsofageal reflukssygdom (GØRS) og en subgruppe kan udvikle tilstanden
• Prævalens
  • Er vanskelig at estimere fordi 25% af personer med Barrets øsofagus er uden reflukssymptomer⁴
• Tidstrend
  • I løbet af de sidste 30 år er der sket en betydelig øgning i antallet af tilfælde med adenokarcinom i øsofagus⁵
• Køn
  • Mænd ser ud til at have en større risiko end kvinder⁶
• Alder
  • Prævalensen stiger med alderen og når et plateau i 60-års alderen⁷

• Barretts øsofagus opstår som følge af langvarig reflukssygdom
• Risiko for kræftudvikling
  • Et studie i Nordirland fandt, at incidensen af øsofaguskræft blandt patienter med Barretts øsofagus blev estimeret til 0,26% årlig⁸
  • Risikoen for kræftudvikling er således lille, og det gælder først og fremmest de patienter der har intestinal metaplasi

Patofysiologi

• Reflukssygdom
• Rygning^10,11
• Overvægt

• D84 Sygdom i spiserør Linkportalen

• K20 Betændelse i spiserør
• K21 Tilbageløb fra mavesæk til spiserør
  • K21.0 Reflux gastro-oesophagealis m oesophagitis
  • K21.9 Reflux gastro-oesophagealis u oesophagitis
• K22 Sygdom i spiserør, andre
  • K22.1 Ulcus oesophagi
  • K22.8 Sygdom i spiserør, andre specificerede

• Diagnosen kan som regel stilles endoskopisk når Z-linjen (overgangszonen mellem cylinderepitel og pladeepitel) ligger ovenfor cardia

• Gastroøsofageal reflukssygdom
• Øsofaguskræft

• De fleste har symptomer på reflukssygdom i form af sure opstød, halsbrand, sviene smerter i epigastriet - men nogle er asymptomatiske⁴
• Dysfagi, blødning og vægttab er alarmsymptomer som indikerer hurtig endoskopi, ellers findes der ingen klare kliniske kriterier for hvem man bør mistænke for at have Barretts øsofagus¹²
• Det anbefales ligeledes at endoskopere patienter med kroniske refluksgener^2,13

Endoskopi og biopsi

• Reducere eksponeringen af sygdommen og dermed risikoen for kræftudvikling

• Symptomgivende refluks behandles på sædvanlig måde
• Hverken syrehæmmelse eller anti-reflukskirurgi synes at reducere risikoen for adenokarcinomudvikling^15,16
• Fotodynamisk terapi og laserablation har været forsøgt
• Behandlingen er øsofagektomi ved påvisning af svær dysplasi, da dette indikerer karcinomudvikling

• Patienter uden dysplasi ved den første endoskopi eller med lav grad af dysplasi og en længde med Barretts øsofagus mindre end 6 cm, har meget lav risiko for progression til en høj grad af dysplasi eller malignitet (IIb)¹⁷
• Det er uklart om intensiv endoskopisk opfølgning forbedrer det kliniske forløb¹⁸

1. Spechler SJ. Clinical practice: Barrett's esophagus. N Engl J Med 2002; 346: 836-42. NEJM
2. Sampliner RE, for the Practice Parameters Committee of the American College of Gastroenterology. Updated guidelines for the diagnosis, surveillance, and therapy of Barrett's esophagus. Am J Gastroenterol 2002; 97: 1888-95. PubMed
3. Thomas T, Abrams KR, De Caestecker JS, Robinson RJ. Meta analysis: cancer risk in Barrett's oesophagus. Aliment Pharmacol Ther 2007; 26: 1465-77. PubMed
4. Gerson LB, Shetler K, Triadafilopoulos G. Prevalence of Barrett's esophagus in asymptomatic individuals. Gastroenterology 2002;123:461-7. Gastro
5. Devesa SS, Blot WJ, Fraumeni JF Jr. Changing patterns in the incidence of esophageal and gastric carcinoma in the United States. Cancer 1998; 83: 2049-53. PubMed
6. Shalauta MD, Saad R. Barrett's esophagus. Am Fam Physician 2004; 69: 2113-20. AFP
7. Cameron AJ, Lomboy CT. Barrett's esophagus: age, prevalence, and extent of columnar epithelium. Gastroenterology 1992; 103: 1241-5. Gastro
8. Murray L, Watson P, Johnston B, Sloan J, Lal Mainie IM, Gavin A . Risk of adenocarcinoma in Barrett's oesophagus: population based study. BMJ 2003; 327: 534-5. BMJ
9. Weston AP, Banerjee SK, Sharma P, Tran TM, Richards R, Cherian R. P53 protein overexpression in low grade dysplasia (LGD) in Barrett's esophagus: immunohistochemical marker predictive of progression. Am J Gastroenterol 2001; 96: 1355-62. PubMed
10. Lagergren J, Bergstrom R, Nyren O. Association between body mass and adenocarcinoma of the esophagus and gastric cardia. Ann Intern Med 1999; 130: 883-90. AIM
11. Gammon MD, Schoenberg JB, Ahsan H, Risch HA, Vaughan TL, Chow WH, et al. Tobacco, alcohol, and socioeconomic status and adenocarcinomas of the esophagus and gastric cardia. J Natl Cancer Inst 1997; 89: 1277-84. PubMed
12. Spechler SJ. A 59-year-old woman with gastroesophageal reflux disease and Barrett esophagus. JAMA 2003; 289: 466-75. JAMA
13. Lagergren J, Bergstrom R, Lindgren A, Nyren O. Symptomatic gastroesophageal reflux as a risk factor for esophageal adenocarcinoma. N Engl J Med 1999; 340: 825-31. NEJM
14. Meining A, Ott R, Becker I, et al. The Munich Barrett follow-up study: suspicion of Barrett's oesophagus based on either endoscopy or histology only - what is the clinical significance? Gut 2004; 53: 1402-07.
15. Ouatu-Lascar R, Triadafilopoulos G. Complete elimination of reflux symptoms does not guarantee normalization of intraesophageal acid reflux in patients with Barrett's esophagus. Am J Gastroenterol 1998; 93: 711-6. PubMed
16. Corey KE, Schmitz SM, Shaheen NJ. Does a surgical antireflux procedure decrease the incidence of esophageal adenocarcinoma in Barrett's esophagus? A meta-analysis. Am J Gastroenterol 2003; 98: 2390-4. PubMed
17. Weston AP, Sharma P, Mathur S, et al. Risk stratification of Barrett's esophagus: updated prospective multivariate analysis. Am J Gastroenterol 2004; 99: 1657-66. PubMed
18. Hage M, Siersema PD, van Dekken H, Steyerberg EW, Dees J, Kuipers EJ. Oesophageal cancer incidence and mortality in patients with long-segment Barrett's oesophagus after a mean follow-up of 12.7 years. Scand J Gastroenterol 2004; 39: 1175-9. PubMed
19. Hurschler D, Borovicka J, Neuweiler J, Oehlschlegel C, Sagmeister M, Meyenberger C, et al. Increased detection rates of Barrett's oesophagus without rise in incidence of oesophageal adenocarcinoma. Swiss Med Wkly 2003; 133: 507-14. PubMed
20. Conio M, Blanchi S, Lapertosa G, Ferraris R, Sablich R, Marchi S, et al. Long-term endoscopic surveillance of patients with Barrett's esophagus. Incidence of dysplasia and adenocarcinoma: a prospective study. Am J Gastroenterol 2003; 98: 1931-9. PubMed

• Aabakken L, Carlsen E. Gastroenterologiske rutiner ved Ullevål sykehus. 6. utgave. Oslo: 2000.

• Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
• Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
• Redaktør Terje Johannessen, professor, dr. med.
• Ingard Løge, spesialist allmennmedisin

• Publiceret: 13.10.2008
• Seneste redaktionelle revidering: 05.05.2009