• Nyrer og urinveje
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Cystit ukompliceret
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Cystit ukompliceret

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Cystit, ukompliceret

Basisoplysninger

Definition

  • Ukompliceret blærebetændelse
    • Urinvejsinfektion (cystit) uden kendte komplicerende forhold i urinvejene. Er en overfladisk bakteriel infektion i urinblærens og uretras slimhinder
    • Er en cystit med under en uges varighed hos en ellers frisk og ikke gravid kvinde
    • Forekommer i praksis kun hos voksne, ikke gravide kvinder1
  • Recidiverende cystit er tre eller flere cystitter i løbet af et år. Recidiverende ukomplicerede cystitter kan betragtes som hyppige, enkeltstående cystitter
  • Cystit ved komplicerende forhold
    • Ethvert forhold i eller udenfor urinvejene som kan påvirke forløbet af en urinvejsinfektion i en mere langvarig eller alvorlig retning
    • Skal vurderes hos alle børn, mænd og gravide kvinder

Klassificering

  • Infektion i urinvejene, deles almindeligvis ind i øvre og nedre:
    • Øvre - pyelonefritis og cystopyelitis. Involverer ofte nyreparenkymet
    • Nedre - cystit og uretrit. Overfladisk infektion i blærens og uretras slimhinde

Forekomst

  • Incidens
    • Er blandt præmenopausale seksuelt aktive kvinder 0,5-0,7 infektioner per personår 2 og 20-40% vil opleve cystit i løbet af livet
    • Af disse vil 20% have tilbagevendende infektioner 3
  • Prævalens
    • Tilstanden står for ca. 3,5% af alle kontakter i almen praksis
    • I almen praksis vil de fleste kvinder med cystit falde ind under definitionen af ukompliceret urinvejsinfektion
  • Køn og alder
    • Forholdet kvinder:mænd er 100:1 i aldersgruppen 20-60 år

Ætiologi og patogenese

  • Opadstigende infektion det hyppigste. Uropatogene bakterier fra patientens egen tarm koloniserer periurethralt, og bevæger sig til blære eller nyrebækken
  • E. coli forårsager 75-90% af urinvejsinfektionerne, enterokokker 2-5%. Staphylococcus saprophyticus udgør 10-15%4, og ses næsten udelukkende hos yngre kvinder
    • De samme bakterier er dominerende ved recidiverende cystitter, men resistens forekommer oftere
  • Uretritterne er almindeligvis kønssygdomme forårsaget af klamydia, eller en sjælden gang gonokokker

Disponerende faktorer

  • De vigtigste risikofaktorer er tidligere episoder med cystit og hyppig eller nylig seksuel aktivitet5

Hormonelle forhold

  • Ved tiltagende østrogenmangel fra 65 år og ældre bliver slimhinden tør og tynd, laktosebakteriefloraen i vagina erstattes med tarmflora, og chancen for cystit øges6,7

Seksuelle forhold

  • Samleje, og særlig stillinger hvor penis presser på forreste skedevæg, kan "malke" bakterier fra det periurethrale området, eller distale urethra, op i blæren8
    • Efter et samleje er risikoen for urinvejsinfektion øget 60 gange de efterfølgende 48 timer9
  • Belæg for en sådan sammenhæng findes kun for kvinder under 30 år
  • Brug af pessar eller sæddræbende creme som prævention øger risikoen yderligere 2-3 gange10

Vandladningsvaner

  • Det synes at være en sammenhæng mellem sjælden vandladning og hyppig cystit, ved at bakterier får længere tid til at formere sig og fæste sig i slimhinderne. Bakterievæksten er eksponentiel, mens urinmængden øges lineært

Anatomiske, patologiske eller funktionelle forhold

  • Er nogle af disse forhold til stede kan cystitten ikke betragtes som ukompliceret:
  • Sten, kateter, tumorer eller andre faktorer som giver slimhindelæsion
  • Neurogene eller andre vandladningsforstyrrelser, obstruktion, misdannelser, vesikoureteral refluks, blæredivertikler, vaginal prolaps og andre tilstande som giver resturin11
  • Graviditet
  • Diabetes mellitus med glukosuri medfører øgede vækstmuligheder for bakterier i urinen og diabetisk cystopati
  • Generelt svækkende sygdom eller immunosuppressiv behandling kan påvirke kroppens normale infektionsforsvar

ICPC-2

ICD-10

  • N30 Blærebetændelse
    • N30.0 Cystitis acuta
    • N30.1 Cystitis interstitialis chronica
    • N30.2 Kronisk cystit, anden
    • N30.3 Trigonitis
    • N30.4 Strålebetinget cystit
    • N30.8 Cystit, anden
    • N30.9 Cystit uden specifikation

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Baserer sig på patientens symptomatologi
    • Kvinder med typiske symptomer af mindre end 7 dages varighed og fravær af vaginale symptomer, har 95% sandsynlighed for diagnosen 12
  • Urinundersøgelse er først og fremmest et differentialdiagnostisk hjælpemiddel
  • Selv ved negativ urinundersøgelse kan patienten have en ukompliceret cystit, men man skal da vurdere differentialdiagnoser

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Klassiske symptomer er svie eller smerter ved vandladning, hyppig vandladning eller øget vandladningstrang, akut debut (< 7 dage) og blod i urinen
    • Giver en sandsynlighed for cystit på over 50%14
    • Fravær af vaginale symptomer øger sandsynligheden for cystit til over 90%14
  • Cystitter giver oftest øget svie i slutningen af vandladningen
  • Når en patient genkender symptomerne fra tidligere cystit, er positiv prædiktiv værdi for cystit over 84-92%14,15
  • Øvre urinvejsinfektion
    • Feber, kulderystelser, flankesmerter, kvalme eller opkastninger tyder på pyelonefrit5

Optagelse af sygehistorie 12

  • Kvinder som ikke har haft urinvejsinfektion før bør tilbydes lægeundersøgelse og information
  • Kvinder som har haft urinvejsinfektion tidligere kan tilbydes råd og behandling over telefonen

Kliniske fund

  • Som regel ingen kliniske fund

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Urinstix:
    • Kan vise bakteriuri, leukocytter, hæmaturi, evt. proteinuri
      • Makroskopisk hæmaturi er ikke usædvanlig, og giver ingen indikation om alvorligheden af infektionen
      • Esterase og nitritfelt påviser leukocytter og bakteriuri. Esterasefeltet har sensitivitet og specificitet ca. 0,85. Positiv nitrit kun ved gram-negative stave, negativ nitrit har ringe værdi (kræver blandt andet at urinen skal have stået 4 timer i blæren)
    • Bakteriologisk undersøgelse af urin kan undværes ved ukompliceret nedre urinvejsinfektion hos kvinder16
    • E coli er den dominerende bakterie
    • Sensitiviteten ved urinstix er moderat, mens specificiteten er høj. Testen er altså god til at identificere "raske", men den kan overse kvinder med infektion17
    • Mikroskopi med fasekontrast er velegnet til påvisning af bakterier
  • Sygehistorie + urinstix er almindeligvis nok
    • Majoriteten af patienter kan behandles på grundlag af sygehistorie og urinstix18,19,20, med mindre der foreligger tegn på øvre urinvejsinfektion eller en kompliceret infektion
    • Diagnosen kan hos mange stilles telefonisk21
    • Hos kvinder med dysuri og hyppig vandladning, men negativ urinstix for nitritter og leukocytter, responderede 3 af 4 på antibiotika sammenlignet med 1 af 4 på placebo (Ib)22

Bakteriologisk undersøgelse af urinen bør gøres ved 23 :

  • Mistanke om komplicerende forhold, som ved:
    • Behandlingssvigt
    • Tidlig recidiv, < 4 uger siden forrige episode
    • Tilstande med øget risiko for pyelonefrit eller urosepsis
    • Kendt eller mistænkt patologi i urinvejene

Andre undersøgelser

  • Billeddiagnostisk udredning som regel unødvendig, men bør vurderes ved atypiske symptomer eller sygdomsforløb 24
  • Ved hyppige, recidiverende, ukomplicerede cystitter anbefales yderligere udredning25
    • Medfødte anomalier i urinvejene, cyster og forkalkninger findes ofte, uden at det har sammenhæng med infektionerne
    • Berettigelsen af funktionsundersøgelser af nedre urinveje og cystoskopi er ikke afklaret

Behandling

Behandlingsmål

  • Sanering af infektion
  • Forhindre recidiverende infektioner

Generelt om behandlingen

  • Symptomer ved akut ukompliceret cystit går som regel over spontant i løbet af en uge. Antibiotika er først og fremmest indiceret for at forkorte sygdomsvarigheden
    • "Vente-og-se" strategi med råd om rigeligt at drikke er adækvat behandling, hvis kvinden er indforstået
  • Akut ukompliceret cystit behandles med antibiotika i op til 3 døgn
    • Tredages antibiotikabehandling er tilstrækkelig (94% bakteriefri)12,26 - synes også at gælde for ældre kvinder27
    • Længere kur giver ikke bedre behandlingsresultater og øger risikoen for bivirkninger18
    • En dose-behandling med sulfametizol eller trimetoprim er adækvat. Behandlingseffekten er den samme som for tre-dages behandling, men recidivrisikoen øges med 10%
  • Kvinder med typiske symptomer på urinvejsinfektion, hvor disse tidligere er påvist at skyldes bakteriel infektion
    • Kan gives antibiotikabehandling uden undersøgelse af urinen12,28
  • Kvinder som har haft urinvejsinfektion tidligere
    • Kan tilbydes behandling over telefon 12,21
  • Kvinder som ikke har haft urinvejsinfektion tidligere
    • Bør have tilbud om lægeundersøgelse og information 12
  • Ved atypiske symptomer bør kvinden vurderes af læge 12

Overaktiv blære eller smertefuld blære?

  • Er differentialdiagnoser hvor de diagnostiske kriterier er vage og primært bygger på eksklusion af andre sygdomme (som bakteriel cystit), og hvor ætiologien ofte er ukendt29
  • Hvis grundig sygehistorie, klinisk undersøgelse og urinprøve ikke giver mistanke om organisk sygdom, kan patienten forsøgsvis behandles med muskarinreceptorblokker for såkaldt overaktiv blære

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Kvinder med hyppige recidiver kan vurderes med henblik på selvbehandling med antibiotika 23
  • Se nedenfor for forskellige alternativer

Medicinsk behandling

  • (1) Sulfamethizol 1g x 2 i 3 dage
  • (2) Pivmecillinam 400mg x3 i 3 dage
  • (3) Ved sulfa og penicillinallergi Trimethoprim 200mg x 2 i 3 dage eller nitrofurantoin 50mg x 4 i 3 dage
  • Fluorokinoloner (ciprofloxacin) anbefales kun ved komplicerede infektioner eller ved resistens for de anbefalede præparater
  • Børn:
  • Akut cystit hos børn defineres som kompliceret uvi. Behandlingstid er 3-7 dage, afhængig af alvorlighedsgrad og behandlingsrespons:
    • Sulfamethizol 50mg/kg/døgn fordelt på 2-4 doser i 3-7 dage
    • Pivmecilinam 20mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 3-7 dage
    • Trimethoprim tbl. 100 mg/mikst 10mg/ml: 3 mg/kg/døgn x 2 i 3-7 dage
    • Nitrofurantoin tbl. 50 mg: 3 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser i 3-7 dage
  • Gravide: Se cystit kompliceret

Recidiv og behandlingssvigt

  • Recidiv kort tid efter afsluttet behandling
    • Ny behandlingskur forlænges til 7-10 dage efter prøve til bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse
  • Yderligere recidiv med samme bakterie
    • 4-6 ugers behandling for om mulig at udrydde et persisterende fokus
  • Reinfektion, dvs. urinvejsinfektion med nye bakterier
    • Behandles med ny tre-dages kur
  • Kvinder med stadigt recidiverende ukompliceret cystit
    • Kan udstyres med lægemidler til selvbehandling30,15
    • Hos ældre kvinder bør østrogenbehandling vurderes

Forebyggende behandling

Ved recidiverende infektioner

  • Hvis ellers friske kvinder er plaget af hyppige cystitter, f.eks. > 3 infektioner sidste år, bør profylaktisk behandling overvejes
  • Akutte cystitter behandles som enkeltstående hændelser efter vanlige retningslinjer
  • Profylaktiske tiltag kan være østriol lokalt (Estradiol), urinvejsantiseptika (Methenamin), tranebær eller selvadministreret behandling (se medikamentel profylakse nedenfor)31
    • Evt. indtag af en dose antibiotikum efter samleje, hvis dette er en hyppig årsag32
  • Langtidsbehandling (mdr. til år) med lavdosis antibiotika kan forsøges ved hyppige, svært generende recidiverende, bakterielle cystitter

Livsstilsråd

  • Rigeligt væskeindtag
  • Lade vandet ved behov og ikke for sjældent ved selskabsblære, samt tilstræbe fuld tømning af urinblæren
  • Hvis infektioner har korrelation til samleje, bør kvinden lade vandet inden 15 minutter efter samleje
    • dokumentation for dette mangler dog 8,
  • Undgå pessar og spermicider som ser ud til at fremme infektion
  • Der er ingen forebyggende effekt af at give råd om hyppighed af vandladning, hvornår man skal lade vandet, hvordan man tørrer sig, brusebad, brug af varme bade eller brug af strømpebukser18

Tranebær

  • Tranebær benyttes som juice eller kapsler. Dosering og administrationsform er ikke entydig, men dokumentation tyder på en forebyggende effekt23
    • En metaanalyse viser reduktion af recidiv fra 360 - 224 per tusinde kvinder (NNT 7) ved behandling i et år
  • Tranebær juice, 50 ml daglig i koncentreret form, medførte 20% reduktion af absolut risiko (NNT 5) i et studie33

Alternativ profylakse

  • Laktulose favoriserer laktosebaciller i tarmflora, doseres 5-10 ml daglig. Studie med Lactobacillus GG, 100 ml 5 dage i ugen viste samme effekt som placebo33
  • Akupunkturbehandling synes at forebygge recidiverende cystit ved at reducere resturin34,35

Medikamentel profylakse

  • Østriol hos ældre kvinder36
    • Estradiol vaginaltbl. 25mikg: 1 x daglig i 2-3 uger, derefter 2 x ugtl.
    • Estriol vag. 0,5 mg: 1 x daglig i 2-3 uger, derefter 2 x ugtl.
  • Methenamin kan i sjældne tilfælde være aktuelt som langtidsprofylakse efter sanering af infektion
    • Methenamin tbl. 1 g: 1 tbl. 2-4 gange daglig
    • Surgøring af urinen med vitamin C har ikke dokumenteret effekt
  • En-dose antibiotika postkoitalt ved samlejeprovokeret infektion
    • F.eks. Nitrofurantoin tbl. 50 mg: 1-2 tbl. ved coitus
  • Selvstyret behandling: Patienten udstyres med trimethoprim/nitrofurantoin/pivmecillinam til brug ved symptomer

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Symptomerne bedres i gennemsnit efter ca. 1 døgns behandling
  • Ca. en af fire kvinder kan have et eller flere symptomer i 3-7 dage, uafhængigt af behandlingens varighed
  • Progression til øvre urinvejsinfektion er sjælden. De fleste tilfælde helbredes spontant eller med behandling37

Komplikationer

Prognose

  • Prognosen for akut, ukompliceret urinvejsinfektion er god
  • Enkelte kvinder har stadig recidiverende infektioner

Opfølgning

Plan

Ukompliceret cystit hos kvinder

  • Patienten bør kontrolleres, hvis diagnosen var usikker
  • Ny kontakt med læge og evt. udvidet diagnostik hvis der ikke er bedring i løbet af 4-5 dage, eller ved hurtigt tilbagefald
  • Ved symptomfrihed er der ikke grund til kontrol

Recidiverende ukompliceret cystit

  • Hvis der ikke er mistanke om komplicerende forhold, kan kontrol efter klinisk vellykket behandling undlades

Hvad bør man kontrollere

  • En urinprøve taget efter behandling har kun betydning ved kroniske tilstande
  • En vellykket behandling behøver ikke kontrolleres

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Akutte nedre urinvejsinfektioner er som regel selvhelbredende
  • Antibiotika kan forkorte forløbet og lindre symptomer, men bivirkninger forekommer
  • Selvadministrering af antibiotika er mulig ved gentagne infektioner
  • Livsstilsråd
  • Ny kontakt hvis symptomerne varer ved mere end en uge

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Animationer

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Mehnert-Kay SA. Diagnosis and management of uncomplicated urinary tract infections. Am Fam Physician 2005; 72: 451-6. AFP
  2. Hooton TM, Scholes D, Hughes JP, et al. A prospective study of risk factors for symptomatic urinary tract infection in young women. N Engl J Med 1996; 335: 468-74. NEJM
  3. Stamm WE, McKevitt M, Roberts PL, White NJ. Natural history of recurrent urinary tract infections in women. Rev Infect Dis 1991; 13: 77-84. PubMed
  4. Ronald A. The etiology of urinary tract infection: traditional and emerging pathogens. Am J Med 2002;113:Suppl 1A:14S-19S.
  5. Car J. Urinary tract infections in women: diagnosis and management in primary care. BMJ 2006; 332: 94-7. BMJ
  6. Brocklehurst JC, Dillane JB, Griffith L, Fry J. The prevalence and symptomatology of urinary infection in an aged population. Gerontol Clin (Basel) 1968;10:242-253. PubMed
  7. Powers JS, Billings FT, Behrendt D, Burger MC. Antecedent factors in urinary tract infections among nursing home patients. South Med J 1988;81:734-735. PubMed
  8. Scholes D, Hooton TM, Roberts PL, Stapleton AE, Gupta K, Stamm WE. Risk factors for recurrent urinary tract infection in young women. J Infect Dis 2000;182:1177-1182. PubMed
  9. Strom BL, Collins M, West SL, Kreisberg J, Weller S. Sexual activity, contraceptive use, and other risk factors for symptomatic and asymptomatic bacteriuria: a case-control study. Ann Intern Med 1987;107:816-823. AIM
  10. Fihn SD, Boyko EJ, Chen C-L, Normand EH, Yarbro P, Scholes D. Use of spermicide-coated condoms and other risk factors for urinary tract infection caused by Staphylococcus saprophyticus. Arch Intern Med 1998;158:281-287. PubMed
  11. Raz R, Gennesin Y, Wasser J, et al. Recurrent urinary tract infection in postmenopausal women. Clin Infect Dis 2000;30:152-156. PubMed
  12. Flottorp S, Oxman AD, Cooper JG, Hjortdahl P, Sandberg S, Vorland LH. Retningslinjer for diagnostikk og behandling av akutte vannlatingsplager hos kvinner. Tidsskr Nor Lægeforen 2000; 120: 1748-53. Tidsskriftet
  13. van de Merwe J, Nordling J, Bouchelouche K et al.. Diagnostic criteria, classification and nomenclature for painful bladder syndrome/ interstitial cystitis. Eur Urol 2008; 53: 60. PubMed
  14. Bent S, Nallamothu BK, Simel DL, et al. Does this woman have an acute uncomplicated urinary tract infection?. JAMA 2002; 287: 2701-10. JAMA
  15. Gupta K, Hooton TM, Roberts PL, Stamm WE. Patient-initiated treatment of uncomplicated recurrent urinary tract infections in young women. Ann Intern Med 2001;135:9-16. AIM
  16. Jureen R, Digranes A, Bærheim A. Urinveispatogene bakterier ved ukomplisert nedre urinveisinfeksjon hos kvinner. Tidsskr Nor Lægeforen 2003; 123: 2021-2. Tidsskriftet
  17. Deville WL, Yzermans JC, van Duijn NP, Bezemer PD, van der Windt DA, Bouter LM. The urine dipstick test useful to rule out infections. A meta-analysis of the accuracy. BMC Urol 2004; 4: 4. PubMed
  18. Fihn SD. Acute uncomplicated urinary tract infection in women. N Engl J Med 2003; 349: 259-66. NEJM
  19. Medina-Bombardo D, Segui-Diaz M, Roca-Fusalba C, Llobera J. What is the predictive value of urinary symptoms for diagnosing urinary tract infection in women? Fam Pract 2003; 20: 103-7. PubMed
  20. Fahey T, Webb E, Montgomery AA, Heyderman RS. Clinical management of urinary tract infection in women: a prospective cohort study. Fam Pract 2003; 20: 1-6. PubMed
  21. Barry HC, Hickner J, Ebell MH, Ettenhofer T. A randomized controlled trial of telephone management of suspected urinary tract infections in women. J Fam Pract 2001;50:589-594. PubMed
  22. Richards D, Toop L, Chambers S, Fletcher L. Response to antibiotics of women with symptoms of urinary tract infection but negative dipstick urine test results: double blind randomised controlled trial. BMJ 2005; 331: 143-46. BMJ
  23. Jepson RG, Craig J.: Cranberries for preventing urinary tract infections. Cochrane database of Systematic reviews, Issue 1, 2008. Cochrane
  24. Fowler JE Jr, Pulaski ET. Excretory urography, cystography, and cystoscopy in the evaluation of women with urinary-tract infection: a prospective study. N Engl J Med 1981;304:462-465. NEJM
  25. Bishop M, Johansen TEB, Butto H, Lobel B, Naber K, Redorta JP. Guidelines on urinary tract infections. Arnheim: European Association of Urology, 2002.
  26. Warren JW, Abrutyn E, Hebel JR, Johnson JR, Schaeffer AJ, Stamm WE. Guidelines for antimicrobial treatment of uncomplicated acute bacterial cystitis and acute pyelonephritis in women. Clin Infect Dis 1999;29:745-758. PubMed
  27. Vogel T, Verreault R, Gourdeau M, et al. Optimal duration of antibiotic therapy for uncomplicated urinary tract infection in older women: a double-blind randomized controlled trial. CMAJ 2004; 170:469-73. CMAJ
  28. Bærheim A, Hunskår S. Nyere synspunkter på håndtering av akutt ukomplisert cystitt i allmennpraksis. Tidsskr Nor Lægeforen 1997; 117: 1304-7. PubMed
  29. Bjerklund Johansen TE. Folkesykdom uten retningslinjer. Tidsskr Nor Lægeforen 2003; 123: 2410. Tidsskriftet
  30. Wong ES, McKevitt M, Running K, Counts GW, Turck M, Stamm WE. Management of recurrent urinary tract infections with patient-administered single-dose therapy. Ann Intern Med 1985; 102: 302-7. AIM
  31. Hooton TM. Recurrent urinary tract infection in women. Int J Antimicrob Agents 2001;17:259-268. PubMed
  32. Stapleton A, Latham RH, Johnson C, Stamm WE. Postcoital antimicrobial prophylaxis for recurrent urinary tract infection: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. JAMA 1990;264:703-706. JAMA
  33. Kontiokari T, Sundquist K, Nuutinen M, Pokka T, Koskela M, Uhari M. Randomised trial of cranberry-lingonberry juice and Lactobacillus GG drink for the prevention of urinary tract infections in women . BMJ 2001; 322: 1571. BMJ
  34. Aune A, Alræk T, LiHua H, Baerheim A. Acupuncture in the prophylaxis of recurrent lower urinary tract infection in adult women. Scand J Prim Health Care 1998; 16: 37-9. PubMed
  35. Alraek T, Soedal LIF, Fagerheim SU, Baerheim A. Acupuncture treatment in the prevention of uncomplicated recurrent lower uirnary tract infections in adult women. Am J Publ Health 2002; 92: 1609-11. PubMed
  36. Raz R, Stamm WE. A controlled trial of intravaginal estriol in postmenopausal women with recurrent urinary tract infections. N Engl J Med 1993; 329: 753-6. NEJM
  37. Christiaens TC, De Meyere M, Verschraegen G, Peersman W, Heytens S, De Maeseneer JM. Randomised controlled trial of nitrofurantoin versus placebo in the treatment of uncomplicated urinary tract infection in adult women. Br J Gen Pract. 2002; 52: 729-34. PubMed
  38. Johansen TEB, Weidner W. Understanding chronic pelvic pain syndrome. Curr Opin Urol 2002; 12: 63 - 7. PubMed
  39. Hooton TM. The current management strategies for community-acquired urinary tract infection. Infect Dis Clin North Am 2003; 17: 303-32. PubMed

Fagmedarbejdere

  • Jørgen Nordling, prof., overlæge, urologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • Anders Bærheim, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Seksjon for allmennmedisin, Universitetet i Bergen
  • Dag Berild, overlege, Medisinsk klinikk, Aker Sykehus

Datoer

  • Publiceret: 28.04.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 21.06.2010