Kommentar til artiklen
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Assisteret fødsel (sugekop)
Under graviditeten huser og beskytter kvindens livmoder det voksende foster i ca. 40 uger. Når fostret er modent, og fødslen går i gang, gennemgår barnet en række bevægelser, som letter dets vej ned gennem fødselskanalen.
Nogle gange hænder det imidlertid, at barnet sidder fast i fødselskanalen. Det kan ske, hvis barnet ikke indtager den rigtige position, hvis fødslen standser på grund af manglende veer, eller hvis barnet er lidt stort i forhold til pladsen i fødselskanalen.
I disse situationer kan en sugekop koblet til en vakuumpumpe bruges til at hjælpe til. Sugekoppen placeres på barnets hoved i skedeåbningen. Der opnås sug ved at bruge en manuel eller elektrisk pumpe.
Suget hjælper til at trække barnet ud, indtil hovedet er kommet ud af fødselskanalen. På dette tidspunkt fjernes koppen, og fødslen fortsætter som normalt.
Læs mere her om fødselshjælp - assisteret vaginal forløsning




