• Prøver og svar
  •  : Klinisk biokemi
  •  : ALAT
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

ALAT

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

ALAT

Definition

  • Koncentrationen af enzymet alanin-aminotransferase (ALAT) i plasma, målt som enheder (units) af dets katalytiske aktivitet per liter (U/L)
  • Synonymer: P- eller S-Alanin-transaminase (ALT); glutamat-pyruvat transaminase (GPT)
  • Grupper: ALAT, albumin, ASAT, basisk fosfatase, bilirubin, GGT og PP (eller INR) bliver ofte omtalt som levertal
  • ALAT forekommer især i hepatocytter, men findes også i nyrerne, muskelvæv (både hjerte- og skeletmuskulatur), samt i pancreas, milten og lungevæv1
  • Ved leversygdom med nekrose korrelerer enzymkoncentrationen i plasma godt med mængden af afficeret væv2

Referenceintervaller

  • Der kan være store forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, især afhængigt af de anvendte målemetoder
  • De nedenstående værdier gælder for den såkaldte IFCC-metode ved 37 °C og er baseret på resultaterne fra en stor nordisk undersøgelse3
    • Mænd: 10 - 70 U/L
    • Kvinder: 10 - 45 U/L
  • Postpartum kan ses værdier op til 60 U/L4
  • Børn og unge har typisk 30-40% lavere værdier2

Indikationer

  • Mistanke om leversygdom eller leverpåvirkning
  • Monitorering af patienter under behandlinger der kan medføre leverpåvirkning
  • Moni­tore­ring af patienter med kendt leversygdom eller leverpåvirkning
  • Analysen rekvireres oftest sammen med andre levertal

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
  • Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)
  • Afpipetteret plasma/serum er stabilt i op til en uge ved stuetemperatur eller i køleskab og kan sendes med almindelig post til laboratoriet

Fejlkilder

  • Hæmolyse kan give let falsk forhøjede værdier
  • Langvarig venestase i forbindelse med prøvetagningen kan også give falsk forhøjede værdier

Fortolkning1,2,5,6,7

Meget forhøjede værdier (10-50 gange over referenceintervallet, eller højere)

  • Ses ved akut hepatis B, og i nogle tilfælde af hepatitis A eller hepatitis C
    • ALAT stiger typisk 1-2 uger før patienten bliver ikterisk, når et mak­simum samtidig med optræden af ikterus og falder til normale værdier i løbet af 4-8 uger
  • Svære tilfælde af autoimmun hepatitis
  • Alvorlige forgiftninger med f.eks. para­ceta­mol, organiske op­løs­ningmidler og visse svampe
  • Svær hypoksisk leverpåvirkning
  • Akut galdevejsobstruktion (svære tilfælde)
  • Wilsons sygdom
  • Budd-Chiari syndrom (akut)

Moderat forhøjede værdier (5-10 gange over referenceintervallet)

Let forhøjede værdier (2-5 gange over referenceintervallet)

  • Kan ses ved mange tilstande, og kræver en god anamnestisk udredning, observation og eventuelt en paraklinisk udredning5,8,9 -
  • Et højt alkoholforbrug
  • Steatose og steato-hepatitis (non-alkoholisk, fedme, diabetes, hyperlipidæmi)
  • Behandlinger med en lang række forskellige farmaka5
    • Det gælder f.eks. også paracatamol i almindelig dosering ved kroniske smerter (1 gram 4 gange dagligt), hvor forhøjelsen optræder indenfor den første uge efter påbegyndelse af behandlingen10
    Indtagelse af større doser A-vitamin og forskellige naturmedicinske præparater5
  • Hypertyreose
  • Hæmokromatose
  • Alfa-1-antitrypsinmangel
  • Cøliaki
  • Kronisk inflammatorisk tarmsygdom
  • Abdomiale traumer
  • Længerevarende, krævende fysisk aktivitet (f.eks. maratonløb)2
  • Vedvarende let forhøjede værdier uden påviselig sygdom kan i sjældne tilfælde skyldes cirkulerende komplekser af enzymet og et immunoglobulin ("makro-ALAT")2

Normale værdier

  • Udelukker ikke (let) leverpåvirkning eller alkoholmisbrug, dvs. at analysen har en lav diagnostisk sensitivitet for dette

Lave værdier

  • Har sjældent klinisk betydning, men kan dog f.eks. ses ved udtalt vitamin B6-mangel7

Opfølgning

  • Afhænger af den kliniske kontekst (se ovenfor)

Kilder

Referencer

  1. Burtis CA, Ashwood ER, Bruns DE (eds.). Tietz textbook of clinical chemistry and molecular diagnostics. St. Louis, Missouri: Elsevier Saunders, 2006
  2. Thomas L (ed.). Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH, 1998
  3. Rustad P, Felding P, Franzson L, Kairisto V, Lahti A, Martensson A, Hyltoft PP, Simonsson P, Steensland H, and Uldall A. The Nordic Reference Interval Project 2000: recommended reference intervals for 25 common biochemical properties. Scand J Clin Lab Invest 2004; 64: 271-284 PubMed
  4. Klajnbard A, Szecsi PB, Colov NP, Andersen MR, Jorgensen M, Bjorngaard B, et al. Laboratory reference intervals during pregnancy, delivery and the early postpartum period. Clin Chem Lab Med 2010;48(2):237-48. PubMed
  5. Giboney PT. Mildly elevated liver transaminase levels in the asymptomatic patient. Am Fam Physician 2005; 71: 1105-10. AFP
  6. Green RM, Flamm S. AGA technical review on the evaluation of liver chemistry tests. Gastroenterology 2002; 123: 1367-84. Gastro
  7. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngyes laboratoriemedicin. 2 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2010.
  8. American Gastroenterological Association. Medical position statement: evaluation of liver chemistry tests. Gastroenterology 2002; 123: 1364-6. Gastro
  9. Vilstrup H, Ott P, Ring-Larsen H. Lever- og galdevejssygdomme. In: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, editors. Medicinsk Kompendium. 17 ed. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009. p. 1678-761.
  10. Watkins et al. Aminotranferase elevation in healthy adults receiving 4 grams of acetaminophen daily. JAMA 2006; 296: 87-93. JAMA

Fagmedarbejdere

  • Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
  • Geir Thue, spesialist i alllmennmedisin, dr. med. NOKLUS og Oasen Legesenter, Bergen
  • Sverre Sandberg, overlege ved Nasjonalt kompetansesenter for porfyrisykdommer, Laboratorium for klinisk biokjemi, Haukeland Sykehus og professor i allmennmedisin, Seksjon for allmennmedisin, Universitetet i Bergen

Datoer

  • Publiceret: 26.02.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 14.04.2010