• Prøver og svar
  •  : Klinisk biokemi
  •  : ASAT
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

ASAT

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

ASAT

Definition

  • Koncentrationen af enzymet aspartat-aminotransferase (ASAT i plasma, målt som enheder (units) af dets katalytiske aktivitet per liter (U/L)
  • Synonymer: P- eller S-ASAT; aspartattransaminase (AST); glutamyl-oxaloacetat transaminase (GOT)
  • Grupper: ALAT, albumin, ASAT, basisk fosfatase, bilirubin, GGT og PP (eller INR) bliver ofte omtalt som levertal
  • ASAT forekommer især i lever- og muskelvæv (inkl. myokardium), men også i nyrer, hjernen, pancreas, lunger, leukocytter og erytro­cytter1,2
  • I hepatocytter findes ASAT dels om et isoenzym lokaliseret til cytoplasma og dels som et isoenzym i mitokondrierne (m-ASAT). Det sidstnævnte optræder især i plasma ved udtalt cellenekrose2

Referenceintervaller

  • Der kan være store forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, især afhængigt af de anvendte målemetoder
  • De nedenstående værdier gælder for den såkaldte IFCC-metode ved 37 °C og er baseret på resultaterne fra en stor nordisk undersøgelse3
    • Mænd: 15-45 U/L
    • Kvinder: 15-35 U/L
  • Hos gravide ses 10-15% højere værdier i 3. trimester og værdier op til 110 U/L i forbindelse med fødslen4
  • Børn op til 6 år kan have 10-20% højere værdier end voksne2

Indikationer

  • Mange danske laboratorier tilbyder ikke længere analysen til almindelig klinisk brug, fordi
    • P-ALAT er bedre til påvisning og monitorering af tilstande med hepatocellulær nekrose
    • P-Kreatinkinase (CK) er bedre til påvisning og monitorering af skader på muskelvæv
    • ASAT længe har været obsolet ifm. diagnostik af akut koronarsyndrom5
  • Analysen anvendes dog hyppigt i forbindelse med klinisk eksperimentelle undersøgelser, og især afprøvning af nye medikamentelle behandlinger
  • Samtidige analyser af P-ALAT og P-ASAT kan i nogle sammenhænge have en vis værdi (se nedenfor)

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
  • Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)
  • Afpipetteret plasma/serum er stabilt i op til en uge i køleskab, men kan godt sendes med almindelig post til laboratoriet

Fejlkilder

  • Kraftig fysisk aktivitet i dagene før prøvetagningen kan give forhøjede værdier
  • Hæmolyse giver falsk forhøjede værdier
  • Langvarig stase i forbindelse med prøvetagningen kan give falsk forhøjede værdier
  • Et meget proteinholdigt måltid kan øge værdierne med 20% i de følgende timer2

Fortolkning1,2,6,7

Meget forhøjede værdier (10 gange over referenceintervallet, eller højere)

  • Leversygdomme, som også medfører meget forhøjede værdier af P-ALAT
    • ASAT har en kortere halveringstid i plasma (12-17 timer) end ALAT (36-47 timer), og vil derfor falde hurtigere, når en sygdomstilstand stabiliseres eller bedres2
  • Skader på og sygdomme i muskelvæv, som også medfører meget forhøjede værdier af P-Kreatinkinase (CK)
  • Svært påvirket almentilstand med multiorgansvigt

Moderat forhøjede værdier (5-10 gange over referenceintervallet)

Let forhøjede værdier (2-5 gange over referenceintervallet)

  • Samme tilstande, som også medfører let forhøjede værdier af P-ALAT eller P-Kreatinkinase (CK)
  • Hvis der både findes let forhøjet P-ASAT og P-ALAT, vil ratioen ASAT/ALAT oftest være > 2 hvis:
    • Enzymerne stammer fra en ikke-hepatisk kilde
    • En leverpåvirkning er alkoholisk betinget, snarere end non-alkoholisk6,7
  • Hæmolytiske tilstande
  • Pancreatitis
  • Vedvarende let forhøjede værdier uden påviselig sygdom kan i sjældne tilfælde skyldes cirkulerende komplekser af enzymet og et immunoglobulin ("makro-ASAT")2

Normale værdier

  • Udelukker IKKE let leverpåvirkning eller anden sygdom

Lave værdier

  • Har ingen selvstændig klinisk betydning, men kan f.eks. ses ved nyresvigt6

Opfølgning

  • Afhænger af den kliniske kontekst (se ovenfor)

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
  • Geir Thue, spesialist i alllmennmedisin, dr. med. NOKLUS og Oasen Legesenter, Bergen
  • Sverre Sandberg, overlege ved Nasjonalt kompetansesenter for porfyrisykdommer, Laboratorium for klinisk biokjemi, Haukeland Sykehus og professor i allmennmedisin, Seksjon for allmennmedisin, Universitetet i Bergen

Datoer

  • Publiceret: 07.04.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 11.10.2010