• Prøver og svar
  •  : Klinisk biokemi
  •  : C-reaktivt protein (CRP)
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

C-reaktivt protein (CRP)

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

C-reaktivt protein (CRP)

Definition

  • Koncentrationen i plasma af C-reaktivt protein (CRP), målt i milligram per liter (mg/L)
  • Gruppering: CRP er en såkaldt "fasereaktant", dvs. en biokemisk analyse der ændrer værdi i forbindelse med inflammatoriske reaktioner
  • Der findes mange sådanne analyser [se oversigt over analyserne]
  • CRP syntetiseres af leverceller. Produktionen aktiveres hurtigt og kraftigt af interleukiner og vævsnekrofaktorer
  • Proteinet binder sig til mikroorganismer, aktiverer neutrocytter og andre makrofager, proliferationen af lymfocytter og aktiveringen af komplementsystemet
  • Plasmakoncentration er normalt meget lav (under 1 mg/L) og stiger ved tilstande med inflammatoriske reaktioner af enhver årsag
  • Mange studier har vist, at variationer i plasmakoncentrationerne i det lave område mellem f.eks. 0,5 og 5 mg/L er associeret med variationer i risiko for udvikling af aterosklerotisk betinget hjertekarsygdom og cancer
    • Det kan være udtryk for, at udviklingen af tilstandene forudgås eller ledsages af lette grader af kronisk inflammation
    • Det samme er sandsynligvis også årsagen til, at adipositas er associeret med højere niveauer af CRP
    • Kvantitering af CRP i det lave område kræver brug af særlige målemetoder (såkaldt høj-sensitive metoder; hsCRP)
    • Denne anvendelse af CRP-målinger omtales ikke yderligere i den nærværende artikel, men vil senere blive beskrevet i en separat artikel

Referenceintervaller (tærskelværdier, aktionsgrænser)

  • Der er forskelle i de angivne værdier fra laboratorium til laboratorium, afhængigt af de anvendte målemetoder
  • De fleste danske laboratorier anvender disse tærskelværdier, uafhængigt af køn og alder:
    • Under 5 mg/L, eller
    • Under 8 mg/L, eller
    • Under 10 mg/L
  • CRP-niveauet er stabilt hos gravide, men ligger på et lidt højere niveau end hos ikke-gravide, stiger under fødslen og kraftigt i dagene efter1

Indikationer

  • Mistanke om en akut inflammatorisk tilstand, herunder infektionssygdom af enhver art og især bakterielle infektioner
  • Mistanke om kronisk infektion eller inflammatorisk sygdom
  • Monitorering eller kontrol af patienter i behandling for ovennævnte
  • Monitorering af patienter efter større operationer, under immunosuppresiv behandling eller i andre tilstande med øget risiko for infektioner
  • Som supplement ved rekvisition af andre analyser med fasereaktioner, hvis resultater derfor kan være svære at fortolke, f.eks. albumin, ferritin og transferrin

Prøvetagning og analyse

  • Veneblodprøve i rør uden antikoagulans, eller rør med EDTA eller heparin
  • Afpitteret serum eller plasma er holdbart i 1-2 døgn ved stuetemperatur, 3 døgn ved 4oC og flere måneder ved -20oC.
  • Analysen kan også udføres med kapillærblod på patientnært udstyr (POCT)

Fortolkning

Generelt

  • En normal CRP har en høj negativ prædiktiv værdi vedrørende inflammatoriske tilstande, dvs. den med stor sandsynlighed udelukker tilstedeværelsen
    • Der er dog vigtige undtagelser, f.eks. ved systemisk lupus erythromatosus (SLE) og arteritis temporalis (polymyalgia rheumatica) - se nedenfor
  • En forhøjet værdi, og især en let forhøjet værdi, er et meget uspecifikt fund

Typiske fund ved forskellige sygdomme og tilstande2

Bakterielle infektioner

  • Arthritis, meningitis og pneumoni: 80 til over 200 mg/L
    • Tuberkuløse infektioner medfører typisk noget lavere værdier
  • Pyelonefritis: 60 til over 200 mg/L
  • Tonsillitis: 30 til 60 mg/L
  • Otitis media, bronchitis og pharyngitis: 10 til 40 mg/L
  • Ukompliceret genital gonorré giver ikke forhøjede værdier

Virusinfektioner

  • Pneumoni, meningitis og influenza: 10 til 20 mg/L
  • Virusinfektioner i øvre luftveje, inkl. forkølelse: 10 til 15 mg/L

Infektioner med svampe eller parasitter

  • Giver også let til moderat forhøjede værdier [emnet bliver uddybet i en fremtidig revision af artiklen]

Ikke-infektiøse, inflammatoriske sygdomme

  • Reumatoid artrit: 30 til 200 mg/L
    • CRP er dog kun forhøjet hos 70-80% af patienter med aktiv sygdom, og kan derfor ikke alene bruges som aktivitetsmarkør, men må suppleres med SR
  • Systemisk lupus erythromatosus (SLE) og arteritis temporalis (polymyalgia rheumatica): 10 til 30 mg/L
    • Bemærk, at dette ikke er ret høje værdier. Ved disse tilstande, og især den sidstnævnte, findes derimod altid en forhøjet SR
  • Morbus Crohn giver forhøjede værdier, mens det typisk ikke ses ved colitis ulcerosa

Andre tilstande

  • Efter større traumer og større kirurgiske indgreb: 30 til 300 mg/L
    • CRP når typisk et maksimum efter 3 døgn og falder til normale værdier efter en uge
  • Myokardieinfarkt og infarcering af andet væv: 10 til 30 mg/L
  • Maligne sygdomme: 10 til 40 mg/L
    • Højere værdier kan ses ved udbredte metastaser, og hos patienter med myelomatose eller Hodgkin's lymfom

Opfølgning

  • Afhænger af omstændighederne, se ovenfor

Kilder

Referencer

  • Thomas L (red.). Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH, 1998.
  • Nilsson-Ehle P (red.). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 8. udg. Lund: Studentlitteratur, 2003.
  • Burtis CA, Ashwood ER, Bruns DE (red.). Tietz textbook of clinical chemistry and molecular diagnostics. 4. udg. St. Louis, Missouri: Elsevier Saunders, 2006.
  • Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2010.
  • Larsson A. C-reaktivt protein (CRP) - bättre än SR som förstahandsvalet som inflammationsmarkör. Klinisk Biokemi i Norden 2009;21(3):52-4.
  1. Klajnbard A, Szecsi PB, Colov NP, Andersen MR, Jorgensen M, Bjorngaard B, et al. Laboratory reference intervals during pregnancy, delivery and the early postpartum period. Clin Chem Lab Med 2010;48(2):237-48. PubMed
  2. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg., København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2010.

Fagmedarbejdere

  • Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
  • Geir Thue, spesialist i alllmennmedisin, dr. med. NOKLUS og Oasen Legesenter, Bergen
  • Sverre Sandberg, overlege ved Nasjonalt kompetansesenter for porfyrisykdommer, Laboratorium for klinisk biokjemi, Haukeland Sykehus og professor i allmennmedisin, Seksjon for allmennmedisin, Universitetet i Bergen

Datoer

  • Publiceret: 21.10.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 21.10.2010