Kommentar til artiklen
Gamma-Glutamyltransferase (GGT)
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Gamma-Glutamyltransferase (GGT)
Definition
- Koncentrationen af enzymet gamma-glutamyltransferase (GGT; gamma-GT; γ-GT) i plasma, målt som enheder (units) af dets katalytiske aktivitet per liter (U/L)
- Synonymer: P- eller S-Glutamyltransferase (GT); gamma-Glutamyltranspeptidase (GGTP)
- Grupper: ALAT, albumin, ASAT, basisk fosfatase, bilirubin, GGT og PP (eller INR) bliver ofte omtalt som levertal
- GGT findes i især i leveren (galdegange), nyrer, pancreas, og tyndtarm, men f.eks. også i prostata og testikler1,2,3
- GGT i plasma stammer helt overvejende fra leveren og findes for en stor dels vedkommende bundet til lipoproteiner (især HDL)1
Referenceintervaller
- Der kan være forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, især afhængigt af de anvendte målemetoder
- De nedenstående værdier for voksne er baseret på resultaterne fra en stor nordisk undersøgelse4
- Mænd
- 18 - 40 år: 10–80 U/L
- ≥40 år: 15-115 U/L
- Kvinder
- 18 - 40 år: 10–45 U/L
- ≥40 år: 10-75 U/L
- Personer af afrikansk oprindelse har omtrent dobbelt så høje referenceværdier3
- Børn og unge1,3
- < 6 måneder: 10-130 U/L
- 6 måneder til 18 år: 10-45 U/L
Indikationer
- Mistanke om leversygdom og især tilstande med kolestase
- Udredning af årsager til forhøjet basisk fosfatase: GGT kan bidrage til at skelne mellem hepatiske og ikke-hepatiske årsager (f.eks. knoglesygdom)
- Udredning og kontrol af patienter som har (eller mistænkes) for at have et for højt alkoholforbrug, typisk sammen med målinger af carbohydratdeficient transferrin (CDT)
- Mistanke om medikamentinduceret leverpåvirkning
Prøvetagning
Fejlkilder
- Hæmolyse kan give falsk lave værdier. Analysen udføres ikke, hvis hæmolysen er udtalt
- Vedvarende let forhøjet GGT uden påviselig årsag kan skyldes forekomsten af komplekser med antistoffer eller andre plasmaproteiner, såkaldt ”Makro-GGT"
Fortolkning1
Meget forhøjede værdier (>400 U/L)
- Ses især ved ekstrahepatisk kolestase, f.eks. ved kolangit, kolecystitis eller invaderende cancer pancreatis, men ses også ved intrahepatisk kolestase, dvs. de samme tilstande som medfører svært forhøjet basisk fosfatase
- Kan ses ved svær akut toksisk hepatitis og alkoholisk betinget cirrose
Let til moderat forhøjede værdier (100-400 U/L)
- Moderat forhøjede værdier ses ved infektiøs hepatitis, cirrose, fedtlever, hepatocellulær carcinom, levermetastaser, kronisk leverstase (højresidig hjerteinsufficiens), samt ved toksiske leverpåvirkninger, herunder alkohol- og medikamentforgiftninger
- Behandling med en lang række farmaka, f.eks. tiazider, antidepressiva, benzodiazepiner, antityroide midler, antiepileptika, p-piller og diverse enzyminducerende lægemidler kan medføre let til moderat forhøjede værdier, uden at der er tale om toksiske leverpåvirkninger
- Let til moderat forhøjede værdier kan også ses ved nyresygdom, hyperlipidæmi, inflammatoriske tilstande, akut leverstase (højresidig hjerteinsufficiens), akut pancreatit, myokardieinfarkt, diabetes mellitus (især ved kardiovaskulær sygdom), samt ved hjernetumorer og hjerneblødninger
Om GGT og alkohol
- Forhøjede værdier af GGT er en god markør for et kronisk højt alkoholforbrug (alkoholisme), men ikke for et midlertidig højt forbrug hos andre
- Stigninger vil dog kunne ses efter 1-2 ugers højt forbrug. GGT har en biologisk halveringstid på mellem 2 og 4 uger. Analysen er derfor velegnet til kontrol af alkoholikere, som f.eks. sættes i behandling med antabus
Opfølgning
- Afhænger af årsagen
Kilder
Referencer
- Thomas L (red.). Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH, 1998.
- Burtis CA, Ashwood ER, Bruns DE (red.). Tietz textbook of clinical chemistry and molecular diagnostics. St. Louis, Missouri: Elsevier Saunders, 2006.
- Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2010.
- Rustad P, Felding P, Franzson L, Kairisto V, Lahti A, Martensson A, Hyltoft PP, Simonsson P, Steensland H, and Uldall A. The Nordic Reference Interval Project 2000: recommended reference intervals for 25 common biochemical properties. Scand J Clin Lab Invest 2004; 64: 271-284. PubMed
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 17.06.2010
- Seneste redaktionelle revidering: 17.06.2010




