• Prøver og svar
  •  : Klinisk biokemi
  •  : Hæmoglobin
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Hæmoglobin

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Hæmoglobin

Definition

  • Koncentrationen af hæmoglobin i blodet, målt i millimol per liter (mmol/L)
  • Synonymer: B-/B(aB)/B(kB)-Hæmoglobin; hæmoglobin (Fe); hemoglobin; Hb; Hgb; blodprocent
  • Grupper: Analysen tilhører gruppen af hæmatologiske kvantiteter
  • Hæmoglobin findes inde i erytrocytterne og består af 4 proteinkæder (globin) med hver en hæmgruppe og en iltbindende divalent jern-ion (Fe2+)
  • Der findes forskellige hæmoglobintyper, både normalt forekommende og abnorme varianter. Hos normale voksne findes1:
    • 96-97% som Hb A, hvor proteindelen består af 2 α-kæder og 2 β-kæder (α2β2)
    • 2-3% som Hb A2 med 2 α-kæder og 2 δ-kæder (α2δ2)
    • Under 1% som føtalt Hb F med 2 α-kæder og 2 γ-kæder (α2γ2). Denne form udgør omkring 85% af hæmoglobinet hos nyfødte, mens Hb A og ganske små mængder Hb A2 udgør resten

Referenceintervaller og faregrænser

  • Der kan være forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium
  • Voksne ≥ 18 år2,3
    • Mænd: 8,3 - 10,5 mmol/L
    • Kvinder: 7,3 - 9,5 mmol/L
  • Børn og unge4,5
    • 0 dage - 3 dage: 9,1 - 14,9 mmol/L
    • 3 dage - 7 dage: 8,5 - 14,3 mmol/L
    • 7 dage - 14 dage: 8,0 - 13,6 mmol/L
    • 14 dage - 1 mdr.: 6,8 - 12,5 mmol/L
    • 1 mdr. - 2 mdr.: 5,5 - 10,5 mmol/L
    • 2 mdr. - 6 mdr.: 5,5 - 8,9 mmol/L
    • 6 mdr. - 1 år: 5,8 - 9,4 mmol/L
    • 1 år - 2 år: 6,0 - 8,3 mmol/L
    • 2 år - 12 år: 6,5 - 8,9 mmol/L
    • 12 år - 18 år: 6,6 - 9,9 mmol/L
  • Gravide og fødende6
    • Gravide: 7,0 - 9,1 mmol/L
    • Fødende: 6,7 - 9,7 mmol/L
    • Første 2 døgn post partum: 5,9 - 9,2 mmol/L

Faregrænser

  • Værdier under 4,0 mmol/L bør medføre akut indlæggelse, hvis det er et uventet fund hos en ambulant patient
  • Grænsen kan hæves ved f.eks. høj alder, almen svækkelse eller kardiopulmonal insufficiens
  • Biokemiske laboratorier ringer lave værdier ud
  • Værdier over 12,5 mmol/L (typisk svarende til en hæmatokrit over 0,70) medfører hyperviskositet, med en markant øget risiko for kardiovaskulære problemer

Omregningsfaktorer

  • I de norske artikler om anæmi m.m. anvendes enheden g/dL for hæmoglobin, og andre steder i verden anvendes enheden g/L
  • Multiplicer med 1,65 for at komme fra mmol/L til g/dL
  • Multiplicer med 16,5 for at komme fra mmol/L til g/L
  • Multiplicer med 0,61 for at komme fra g/dL til mmol/L
  • Multiplicer med 0,061 for at komme fra g/L til mmol/L

Indikationer

Prøvetagning

Fejlkilder (og kilder til variation)7

  • Kraftigt muskelarbejde kan øge B-Hæmoglobin
  • Værdien er 5-10% lavere i liggende (hvilende) stilling, end når man er oppegående. Det tager cirka 30 minutter, inden en ny ligevægt indstiller sig efter et stillingsskift
  • Falskt for høje måleværdier kan ses ved udtalt hyperlipidæmi eller leukocytose

Fortolkning

  • Hæmoglobin bør i de fleste kliniske sammenhænge fortolkes sammen med resultaterne af målinger af de øvrige hæmatologiske kvantiteter8, og typisk også sammen med resultaterne af andre biokemiske variable (se nedenfor)

Lave værdier

  • Anæmi, dvs. en nedsat koncentration af hæmoglobin (erytrocytter) i blodet hos en normohydreret og normovolæmisk person2 ; se også anæmi hos børn
  • For praktiske formål bruges grænseværdierne < 8 mmol/L for voksne mænd, og < 7 mmol/L for voksne kvinder9
  • De 3 almindeligste årsager til anæmi hos patienter i almen praksis i Danmark er9 ,10
    • Jernmangel, som enten skyldes blødninger, et lavt indtag af jern, eller begge dele
      • Gastrointestinale blødninger er en hyppig årsag til dræning af jerndepoterne. Der er oftest tale om benigne tilstande (gastritis eller duodenitis, ulcera, polypper og hæmorider), men gastrointestinal cancer skal selvsagt altid haves in mente
      • Gastrointestinale blødninger skyldes ikke sjældent behandling med acetylsalicylsyre (ASA; også i små doser til forebyggelse af tromboser) og non-steroide antiinflammatoriske droger (NSAID)
      • Kvinder med uregelmæssige og/eller kraftige menstruationsblødninger har risiko for at få jernmangel
    • Anæmi ved kronisk sygdom (AKS) ses især ved tilstande af inflammatorisk natur og ved nyresygdomme
      • Vær opmærksom på, at der ved AKS typisk ses en lav MCV (mikrocytter) og et lavt P-Jern. Dvs., at tilstanden ikke kan skelnes fra jernmangelanæmi alene ved hjælp af disse to variable11, men kræver brug af flere biokemiske variable, især P-Ferritin (se nedenfor)
      • En kombination af jernmangel og AKS er ikke usædvanlig
    • Vitamin B12-mangel, eller (lidt) sjældnere folatmangel
      • Kombinationer af jernmangel, vitamin B12-mangel og/eller folatmangel er ikke usædvanlige i patientgrupper med underlødige kostvaner
      • Kombinationer af mangelsygdomme og AKS forekommer også
  • Hæmolytiske anæmier er sjældnere12, men bør overvejes hvis patienten —
    • Er familært disponeret for anæmi, f.eks. på grund af hereditær sfærocytose eller pyruvatkinasemangel
    • Er i behandling med medicin som kan udløse hæmolytisk anæmi
    • Stammer fra områder i verden hvor genetiske årsager til anæmi er relativt hyppige
    • Har opholdt sig i et område med malaria
    • Er ikterisk, dvs. har symptomer på hyperbilirubinæmi
  • De sjældne årsager er aplastisk anæmi og maligne sygdomme med depression af knoglemarven
  • Et lavt B-Hæmoglobin kan også ses ved overhydrering, hvilket dog (næsten) kun ses hos patienter i en dårligt styret intravenøs væskebehandling

Normale værdier

  • Vær opmærksom på, at der kan gå helt op til 12 timer, før B-Hæmoglobin (og erytrocyttallet og hæmatokritten) falder efter en større, akut blødning8
  • Dehydrering kan maskere en (let) anæmi, og overhydrering kan maskere polycytæmi

Høje værdier

Opfølgning (udredninger)

Anæmi

  • Der findes p.t. [september 2010] ikke en kanoniseret national klinisk retningslinje for udredning af anæmi, men de følgende betragtninger skønnes at være valide9,10,11
    • Påvisning af en lav hæmoglobin med brug af patientnært apparatur (Point-Of-Care-Testing; POCT) bør umiddelbart følges op af en rekvisition af hæmatologiske kvantiteter på et biokemisk laboratorium
    • Man kan samtidigt overveje to forskellige strategier for at skaffe data til en sufficient udredning af årsagen til anæmien:
      • Afvente resultaterne af målingerne af de hæmatologiske kvantiteter, for at vurdere om årsagen til anæmien primært skal søges i jernmangel, AKS, B12- eller folatmangel, hæmolyse eller malign sygdom, og ud fra disse resultater målrette en rekvisition af yderlige biokemiske undersøgelser
      • Som alternativ til denne traditionelle, flerfasede biokemiske udredning kan man umiddelbart gøre dette:
      • Fordele og ulemper ved de to strategier? Der er ikke udarbejdet en medicinsk teknologivurdering (MTV) på omådet [september 2010], men følgende kan bemærkes:
        • Den første strategi er mere tidsrøvende end den anden. Forsinkelser i udredningen af årsagen til en anæmi kan i nogle tilfælde have fatale konsekvenser
        • Den anden strategi koster mere i laboratorieydelser end den første, og giver flere data, med risiko for information overload
  • Links til informationer udenfor Lægehåndbogen.dk —
    • En klaringsrapport om benigne hæmatologiske sygdomme fra Dansk Selskab for Intern Medicin (2003)11Klik her
    • En vejledning om anæmi til praktiserende læger i Region Midtjylland (2005) — Klik her
    • En oversigtsartikel om anæmi i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning (2010)10Klik her [kræver login]
    • En oversigtsartikel om hæmolytisk anæmi i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning (2010)12Klik her [kræver login]
    • En MTV om screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati14Klik her

Polycytæmi

Kilder

Referencer

  1. Burtis CA, Ashwood ER, Bruns DE (red.). Tietz textbook of clinical chemistry and molecular diagnostics. St. Louis, Missouri: Elsevier Saunders, 2006.
  2. Nordin G, Martensson A, Swolin B, Sandberg S, Christensen NJ, Thorsteinsson V, et al. A multicentre study of reference intervals for haemoglobin, basic blood cell counts and erythrocyte indices in the adult population of the Nordic countries. Scand J Clin Lab Invest 2004;64(4):385-98. PubMed
  3. Ødum L. Revideret nordisk referenceinterval for hæmoglobin i mmol/L og afledte analyser. DSBK-Nyt; 2010(1):9.
  4. Virtanen A, Kairisto V, Irjala K, Rajamaki A, Uusipaikka E. Regression-based reference limits and their reliability: example on hemoglobin during the first year of life. Clin Chem 1998 Feb;44(2):327-35. PubMed
  5. Soldin SJ, Brugnara C, Wong EC. Pediatric reference ranges. 4. udg. Portland: American Association for Clinical Chemistry Press; 2003.
  6. Klajnbard A, Szecsi PB, Colov NP, Andersen MR, Jorgensen M, Bjorngaard B, et al. Laboratory reference intervals during pregnancy, delivery and the early postpartum period. Clin Chem Lab Med 2010;48(2):237-48. PubMed
  7. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2010.
  8. Thomas L (red.). Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH, 1998.
  9. Borregaard N, Andersen MK, Berthelsen AK, Bjerrum OW, de Nully Brown P, Geisler C, et al. Blodsygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009. p. 1762-887.
  10. Clausen MB, Jensen BA. Anæmiklassifikation og diagnostik. Månedsskr Prakt Lægegern 2010 Feb;88:121-8. PubMed
  11. Birgens HS, Bergmann OJ, Borregaard N, Hansen NE, Hasselbalch H, Hippe E, et al. Klaringsrapport fra Dansk Selskab for Intern Medicin: Benigne hæmatologiske sygdomme hos voksne. Diagnostik og behandling. København: Lægeforeningens Forlag; 2003.
  12. Clausen MB, Enggaard L. Hæmolyse. Månedsskr Prakt Lægegern 2010;88:274-9. PubMed
  13. Hvas AM, Ellegaard J, Nexo E. Diagnostik af vitamin B12 -mangel - tid til eftertanke. Ugeskr Laeger 2003 May 5;165(19):1971-6. PubMed
  14. Hvas AM, Ehlers L, Møller HJ. Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati - en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen; 2009.

Fagmedarbejdere

  • Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
  • Geir Thue, spesialist i alllmennmedisin, dr. med. NOKLUS og Oasen Legesenter, Bergen
  • Sverre Sandberg, overlege ved Nasjonalt kompetansesenter for porfyrisykdommer, Laboratorium for klinisk biokjemi, Haukeland Sykehus og professor i allmennmedisin, Seksjon for allmennmedisin, Universitetet i Bergen

Datoer

  • Publiceret: 07.10.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 07.10.2010