• Prøver og svar
  •  : Klinisk biokemi
  •  : INR. Koagulation
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

INR. Koagulation, vævsfaktor-induceret (KF II, VII, X)

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

INR. Koagulation, vævsfaktor-induceret (KF II, VII, X)

Definition

  • Måling af koagulationstiden i citratstabiliseret plasma efter tilsætning af vævstromboplastin, koagulationsfaktor V, fibrinogen og Ca++. Resultatet afgives i INR enheder
  • Synonym: Koagulationsfaktor Terapeutisk Test (KFTT), TT; Koagulation (INR), ratio; PT
  • Graden af antikoagulationseffekt, dvs. graden af nedsættelsen af de K-vitaminafhængige koagulationsfaktorer, kan måles som forlængelse af koagulationstiden. Resultatet afgives som en ratio, hvor forholdet mellem patientens plasma og en normalplasma angives
  • Dette resultat er afhængigt af analysemetode og bl.a. typen af vævstromboplastin. For at gøre resultaterne sammenlignelige, blev der tilbage i 80erne, af WHO anbefalet en standardisering som gjorde resultaterne sammenlignelige over landegrænserne. INR står for international normaliserings ratio
  • INR = (protrombintid patient / protrombintid normal)ISI, hvor eksponenten ISI fastlægges lokalt på den enkelte biokemiske afdeling og korrigerer for det valgte vævstromboplastin følsomhed i forhold til et reference-vævstromboplastin
  • INR er ligefrem propotional og liniært relateret til koagulationstiden. En INR værdi på 3 fortælles således, at prøven er 3 gange så længe om at koagulere i forhold til en normalprøve og angiver således behandlingsintensiteten
  • Koagulationsfaktor II, VII og X dannes i leveren og kræver K-vitamin som cofaktor for at sikre den posttranslationelle γ-carboxylering, som er nødvendig for aktivering af enzymerne
  • Patienter i peroral antikoagulationsbehandling med K-vitamin antagonister fx warfarin nedsætter koncentrationen af funktionsduelige koagulationsfaktor II, VII og X og dermed koagulationsevnen
  • Vævstromboplastin aktiverer koagulationsfaktor VII til VIIa. Sammen danner de et kompleks, som bl.a. aktiverer koagulationsfaktor X til Xa. Xa vil aktivere protrombin (II) til trombin, hvorefter en lang række aktiveringsprocesser går i gang.
  • INR kan bruges som en leverparameter - syntesefunktion
  • INR kan måles ved point of care test (POCT), og der er gode erfaringer med selvmonitorering og selvbehandling for patienter, som er blevet skolet (AK-skoler)

Referenceintervaller

Ubehandlet

  • 0-6 måneder INR: 0,9-1,6
  • > 6 måneder INR: 0,9-1,2

Ak-behandling

  • INR: 2,0-3,0 (DVT, atrieflimmer eller lign.)
  • INR: 2,5-3,5 (mekaniske hjerteklapper eller lign.)
  • Det er en målsætning, at patienten ligger i terapeutisk interval i > 80% af behandlingstiden

Diagnostisk-/behandlingsindgreb på patienter i AK-behandling

Indikationer

  • Monitorering/kontrol af peroral antikoagulationsbehandling
  • Mistanke om leversygdom/vurdering af leverfunktion – specielt nedsat syntesefunktion
  • Levercelleskade
    • Paracetamolforgiftning
  • Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC)
  • Uforklaret øget blødningstendens

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • Citratplasma - rør med 3,2% natriumcitrat som antikoagulans - blå prop
    • Vigtigt at rørets holdbarhed ikke er udløbet
    • Vigtigt at røret fyldes korrekt – til fyldningsmærket
  • På samme rør kan udføres andre koagulationsanalyser
  • Kan udføres døgnet rundt med kort svartid
  • Ved paracetamolforgiftning tages prøver hver 6. time de første 36 timer - derefter indtil 2 målinger er faldende med 6 timers interval
  • Prøvetagning bør udsættes til mindst 6 timer efter indgivelse af store doser ufraktioneret heparin i.v.
  • Efter ændret dosis vil ny ligevægt indtræde efter en uge
  • Kapillærblod til bestemmelse på POCT udstyr

Fortolkning

Patienter som ikke er i AK-behandling

Høj INR

  • Levercelleskade
    • Paracetamol forgiftning
      • INR > 1,6 – indikation for kontakt til hepatologisk center
      • Stigende værdier hos en paracetamol forgiftning er associeret med dårlig prognose (hepatisk encephalitis)
      • Behandling med N-acetylcystein medfører i sig selv øget INR
  • Vedvarende blødning, som medfører øget forbrug af koagulationsfaktorer
  • Dissemineret intravaskulær koagulation
  • Mangel på enkeltfaktorer
    • II, VII, X

Lav INR

  • Lave værdier kan ikke tillægges nogen specifik betydning
    • Kan ses postoperativt
    • Ved visse cancersygdomme
    • Under graviditet

Opfølgning på resultater udenfor terapeutisk interval

  • Patienter med en malign grundsygdom kan være vanskelige at styre mht. AK-behandling
  • Længerevarende antibiotikabehandling ændrer bakterieflora i tarmen og nedsætter derved syntesen af vitamin K med stigende INR-værdier til følge
  • Nogle medikamenter nedsætter virkningen af K-vitaminantagonoster, andre øger
  • INR: < 4,5 og ændringen < 0,7 INR - fortsættes med uændret dosis, alternativt reducer ugedosis med 5-10%. Kontrolmåling 1-2 uger efter
  • INR: 4,5-6,0 uden blødningsepisoder - pausering 1-2 dage
  • INR: > 6,0 uden blødningsepisoder – phytomenadion peroralt + 1-2 dages pause
  • INR udenfor terapeutisk interval ledsaget af mindre blødning - phytomenadion peroralt + 1-2 dages pause
  • INR udenfor terapeutisk interval ledsaget af større blødning – indlæggelse evt. indgivelse af friskfrosset plasma
  • INR < 2,0:
  • Den antitrombotiske virkning falder drastisk ved INR < 2,0 og er nær nul ved INR 1,8
  • Ved INR:1,7-1,9 vedligeholdelsesbehandling øges med 0-10 %
  • INR 1,5-1,6 Dobbeltdosis x 1 + vedligeholdelsesbehandling øges med 20-30 %
  • INR < 1,5 Dobbeltdosis x 1 + vedligeholdelsesbehandling øges med 40-50 % (evt. under heparindække)

Kilder

Referencer

  • Ødegård OR, Brosstad F, Hveding K et al. Nytt til medlemmene, Norsk selskap for klinisk kjemi og klinisk fysiologi 1999; 2: 3.
  • www.equalis.se (28.4.2005).
  • Lindahl TL, Egberg N, Hillarp A et al. INR calibration of Owren-type prothrombin time based on the relationship between PT % and INR utilizing normal plasma samples. Thromb Haemost 2004; 91: 1223-31.
  • www.skup.nu (28.4.2005).
  • Trydal T, Bolann B, Brosstad F, Sandberg S. Analyse av protrombintid i primærhelsetjenesten. Tidsskr Nor Lægeforen 2005; 125: 2048-9.
  • Rose AJ, Ozonoff A, Berlowitz DR, Henault LE, Hylek EM. Warfarin dose management affects INR control. J Thromb Haemost 2009; 7: 94-101.
  • Sandberg S. Analyse av protrombintid i primærhelsetjenesten. Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121: 3435-6.
  • Biskop ML, Düben-Engel Kirk JL, Fody EP: Klinisk kemi principper, procedurer, korrelation. Philadelphia, Lippincott, 1996
  • Nilsson-Ehle P (red.): Laurells Klinisk kemi i praktisk medicin. 8. udg., Lund: Studentlitteratur, 2003
  • Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg., København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2010
  • Stakkestad JA, Åsberg A: Brugervejledning til Klinisk Kjemi. Haugesund, Akademisk lærebog Publishing Co, 1996
  • ”Antitrombotisk behandling ved kardiovæskulære sygdomme”. Ugeskrift for Læger 1997;159: suppl 5

Fagmedarbejdere

  • Annebirthe Bo Hansen, overlæge, ph.d., Klinisk Biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
  • Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
  • Geir Thue, dr. med., specialist i alllmennmedisin og professor ved NOKLUS/Seksjon for allmennmedisin, Universitetet i Bergen
  • Sverre Sandberg, professor, leder av NOKLUS og avdelingsleder ved Laboratorium for klinisk biokjemi, Haukeland Universitetssykehus

Datoer

  • Publiceret: 01.03.2011
  • Seneste redaktionelle revidering: 01.03.2011