• Prøver og svar
  •  : Klinisk biokemi
  •  : Koagulation, væv
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Koagulation, vævsfaktor-induceret (KF II, VII, X) (PP)

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Koagulation, vævsfaktor-induceret (KF II, VII, X) (PP)

Definition

  • Måling af koagulationstiden i citratstabiliseret plasma efter tilsætning af vævstromboplastin, koagulationsfaktor V, fibrinogen og Ca++. Resultatet afgives i en fraktion
  • Synonym: Koagulationsfaktor Normal Test (KFNT), PP; Koagulationfaktor II, VII, X; PP-tid
  • Graden af antikoagulationseffekt, dvs. graden af nedsættelsen af de K-vitaminafhængige koagulationsfaktorer, kan måles som forlængelse af koagulationstiden. Resultatet afgives som en ratio, hvor forholdet mellem patientens plasma og en normalplasma angives
  • Koagulationsfaktor II, VII og X dannes i leveren og kræver K-vitamin som cofaktor for at sikre den posttranslationelle γ-carboxylering, som er nødvendig for aktivering af enzymerne
  • Patienter i peroral antikoagulationsbehandling med K-vitamin antagonister, f.eks. warfarin, nedsætter koncentrationen af funktionsduelige koagulationsfaktor II, VII og X og dermed koagulationsevnen
  • Vævstromboplastin aktiverer koagulationsfaktor VII til VIIa. Sammen danner de et kompleks som bl.a. aktiverer koagulationsfaktor X til Xa. Xa vil aktivere protrombin (II) til trombin, hvorefter en lang række aktiveringsprocesser går i gang.
  • PP kan bruges som en leverparameter - syntesefunktion

Referenceintervaller

  • 0,70-1,30

Indikationer

  • Mistanke om K-vitaminmangel
  • Mistanke om leversygdom/vurdering af leverfunktion – især nedsat syntesefunktion
  • Paracetamolforgiftning
  • Uforklaret øget blødningstendens
  • Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC)

Prøvetagning

  • Veneblodsprøve
    • Citratplasma - rør med 3,2 % natriumcitrat som antikoagulans - blå prop
    • Vigtigt at rørets holdbarhed ikke er udløbet
    • Vigtigt at røret fyldes korrekt – til fyldningsmærket
  • På samme rør kan udføres andre koagulationsanalyser
  • Kan udføres døgnet rundt med kort svartid
  • Ved paracetamolforgiftning tages prøver hver 6. time de første 36 timer - derefter indtil 2 målinger er faldende med 6 timers interval
  • Prøvetagning bør udsættes til mindst 6 timer efter indgivelse af store doser ufraktioneret heparin i.v.

Fortolkning

Lave værdier

  • K-vitaminmangel
    • Malabsorption, insufficient parenteral ernæring, langvarig antibiotikabehandling
  • Leversygdom
    • Ved akut leversygdom er INR en tidligere markør for nedsat leverfunktion end f.eks. albumin
  • Levercelleskade
    • Paracetamolforgiftning
      • Faldende værdier hos en paracetamol forgiftning er associeret med dårlig prognose (hepatisk encephalitis)
      • PP <0,4 – indikation for kontakt til hepatologisk center
      • Behandling med N-acetylcystein medfører i sig selv nedsat PP
  • Vedvarende blødning, som medfører øget forbrug af koagulationsfaktorer
  • Dissemineret intravaskulær koagulation
  • Mangel på enkeltfaktorer
    • II, VII, X
  • Antistoffer mod enkeltfaktorer (sjældent)

Høje værdier

  • Høje værdier kan ikke tillægges nogen specifik betydning
    • Kan ses postoperativt
    • Ved visse cancersygdomme
    • Under graviditet

Kilder

Referencer

  • Rose AJ, Ozonoff A, Berlowitz DR, Henault LE, Hylek EM. Warfarin dose management affects INR control. J Thromb Haemost 2009; 7: 94-101
  • Sandberg S. Analyse av protrombintid i primærhelsetjenesten. Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121: 3435-6
  • Biskop ML, Düben-Engel Kirk JL, Fody EP: Klinisk kemi principper, procedurer, korrelation. Philadelphia, Lippincott, 1996
  • Nilsson-Ehle P (red.): Laurells Klinisk kemi i praktisk medicin. 8. udg., Lund: Studentlitteratur, 2003
  • Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg., København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2010
  • Stakkestad JA, Åsberg A: Brugervejledning til Klinisk Kjemi. Haugesund, Akademisk lærebog Publishing Co, 1996
  • ”Antitrombotisk behandling ved kardiovæskulære sygdomme”. Ugeskrift for Læger 1997;159: suppl 5

Fagmedarbejdere

  • Annebirthe Bo Hansen, overlæge, ph.d., Klinisk Biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus
  • Geir Thue, spesialist i alllmennmedisin, dr. med. NOKLUS og Oasen Legesenter, Bergen
  • Sverre Sandberg, overlege ved Nasjonalt kompetansesenter for porfyrisykdommer, Laboratorium for klinisk biokjemi, Haukeland Sykehus og professor i allmennmedisin, Seksjon for allmennmedisin, Universitetet i Bergen

Datoer

  • Publiceret: 17.03.2011
  • Seneste redaktionelle revidering: 17.03.2011