Lægehåndbogen
Kommentar til artiklen
Levertal
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Levertal
Definition og anvendelsesområder
- Kliniske biokemiske analyser som anvendes i forbindelse med diagnostik, kontrol og overvågning, stadieinddeling, prognose eller behandlingsvalg af leversygdom1
- Analyserne indgår imidlertid også hyppigt i diverse ”rutineblodprøver til undersøgelse af leverfunktionen”, f.eks. i forbindelse med:
- Udredning af årsager til uspecifikke symptomer
- Akut indlæggelse, herunder af svært syge2
- Behandling med potentielt levertoksiske farmaka
- Deltagelse i kliniske videnskabelige undersøgelser
- Forsikringssager
Bemærkninger
- Oversigten nedenfor omfatter ikke specifikke diagnostiske undersøgelser for infektiøs hepatitis, autoimmun sygdom, forgiftning etc.
- Der er stor forskel på analysernes ”leverspecificitet”, dvs. at afvigende værdier kan
skyldes andet end leversygdom (se også nedenfor), og at flere analyser derfor også anvendes til
andre formål
- Nogle anbefaler tilbageholdenhed med brugen af P-ASAT og P-LDH som levertal. Det skyldes, at analyserne ikke skønnes at give informationer, som ikke gives af P-ALAT, og fordi forhøjede værdier kan skyldes meget andet end leverpåvirkning
- Synspunktet kan diskuteres3
- Det er vigtigt at fortolke resultaterne i sammenhæng med anamnesen, den objektive kliniske undersøgelse og resultater af andre parakliniske undersøgelser
- Fraset P-GGT er de almindelige levertal ikke særligt velegnede til påvisning af et højt alkoholforbrug eller misbrug (med mindre det har medført leverskade), og kan tilsvarende heller ikke bruges til at udelukke dette. Analysen P-Carbohydrat-deficient transferrin (CDT) er bedre
Årsager og fejlkilder til let forhøjede værdier hos asymptomatiske patienter
- Var meget fysisk aktiv i dagene før prøvetagningen, eller har netop gennemgået en større operation (LDH, ASAT, ALAT)
- Spiste et protein- eller fedtrigt måltid nogle timer før prøvetagningen (ASAT, basisk fosfatase)
- Var svær at stikke, så prøvetagningen blev langvarig (ASAT, LDH)
- Er rekonvalescent efter en knoglefraktur (basisk fosfatase)
- Er gravid (ASAT, LDH, basisk fosfatase)
Gruppering af analyserne
- Analyserne kan placeres i 4 grupper, afhængigt af hvad de afvigende resultater primært afspejler1,4
- Hepatocytbeskadigelse, som det typisk ses ved akut hepatitis
- Kompromitteret ekskretorisk funktion, som det typisk ses ved tilstande med intra- eller ekstrahepatisk kolestase
- Reduceret proteinsyntese, som det typisk ses ved cirrose
- Global leverfunktion
- Grupperingen kan give nogle fingerpeg, men skal ikke bruges kategorisk da billedet ofte flyder sammen, især ved alvorligere leverpåvirkninger
Hepatocytbeskadigelse (parenchymatøse nekroser)
- P-Alanin-aminotransferase (ALAT)
- P-Aspartat-aminotransferase (ASAT)
- P-Laktatdehydrogenase (LDH; LD); medregnes ikke konsekvent som et levertal
Kompromitteret ekskretorisk funktion (kolestase, infiltrerende sygdom, reduceret konjugering)
Reduceret proteinsyntese
Global leverfunktion
- P-Ammoniak (ammonium-ion)
- Pt-Galaktose-eliminationskapacitet til estimering af resterende levermasse1
- Pt-MELD-score til estimering af prognose og operationsrisiko hos patienter med fremskredet leversygdom. Scoret beregnes ud fra P-Bilirubin, P-INR, P-Kreatin og (eventuelt) P-Natrium 5,6
Hvis det ikke er leveren, hvad kan det så ofte være?
- Forhøjet P-ALAT: Muskelvæv?
- Forhøjet P-ASAT: Muskelvæv eller erytrocytter?
- Forhøjet P-LDH: Muskelvæv, erytrocytter, lungevæv, nyrer, milt, lymfevæv, endokrine kirtler?
- Forhøjet P-Basisk fosfatase: Knogler, tarm eller placenta?
- Forhøjet P-Bilirubin: Hæmolytisk tilstand?
- Forhøjet P-GGT: Pancreas?
- Nedsat P-Albumin: Dårlig ernæring, øget tab, displacering eller overhydrering?
- Forhøjet P-INR: Øget forbrug af koagulationsfaktorer?
Kilder
Referencer
- Vilstrup H, Ott P, Ring-Larsen H. Lever- og galdevejssygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009. p. 1678-761.
- Dahlerup JF, Boesgaard S, Bonde J, Hansen K, Pedersen C. Den akut svært syge patient. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009. p. 185-211
- Green RM, Flamm S. AGA technical review on the evaluation of liver chemistry tests. Gastroenterology 2002 oct.; 4: 1367-84.
- American Gastroenterological Association medical position statement: evaluation of liver chemistry tests. Gastroenterology 2002 Oct; 123(4): 1364-6. PubMed
- Jepsen P, Sorensen HT, Vilstrup H, Ott P. Opererativ risiko for patienter med leversygdom. Ugeskr Laeger 2006 Dec 4; 168(49): 4299-302. PubMed
- Kamath PS, Kim WR. The model for end-stage liver disease (MELD). Hepatology 2007 Mar; 45(3): 797-805. PubMed
- Giboney PT. Mildly elevated liver transaminase levels in the asymptomatic patient. Am Fam Physician 2005 Mar; 15;71(6): 1105-10.
- Thomas L (red.). Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH, 1998.
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 06.04.2010
- Seneste redaktionelle revidering: 18.10.2010
